Bourgogne er måske det vindistrikt, hvor årgangens indflydelse er mest markant. Vi er ganske højt mod nord, når vi ser det ud fra Pinot Noirs og Chardonnays synspunkt, og selv om de senere års lunere klima har gjort sit til at stabilisere kvaliteten, er det altid med spænding – læs frygt og bæven – at en ægte Bourgogne-entusiast ser frem til introduktion af en ny årgang. 2014 er netop kommet på banen, og her er mange lovende takter, men også god grund til at se sig grundigt for, før der åbnes op for pengestrømmen.
Årgangspræg og vinkvalitet
Vinverdenen er fyldt med indgående tekniske beskrivelser af vejrliget i et givet distrikt i et givet år. Men der er langt fra at kende mængden af nedbør og gennemsnitstemperaturen i udvalgte måneder og til at indse, hvad det betyder for kvaliteten i vinglasset. Heldigvis når man langt ved at interessere sig for ganske få størrelser, der tilsammen kan give et fornuftigt fingerpeg om den aktuelle årgangs særpræg og dyder på tværs af mere eller mindre suspekte anprisninger. Man får aldrig en fransk vinproducent til at indrømme, at en årgang er gennemført jammerlig, med mindre han stort set ingenting har høstet, og ofte er vinskribenterne kun moderat velinformerede og konsekvent uenige. Det kan derfor være nyttigt at være personligt fagligt oprustet – ikke mindst de høje vinpriser taget i betragtning – når man skal vurdere en ny årgang.
Ekstremer på godt og ondt
For at skyde sig ind på årgangens dyder og synder ud fra vejret, skal man først se nærmere på eventuelle vejr-ekstremer, og disse ekstremer er ofte, men ikke konsekvent vigtige advarselssignaler. Kraftig forårsfrost kan ramme vinplantens blomstring hårdt, men det kan faktisk være en fordel, da det giver en tvungen stor udbyttebegrænsning. Kommer der derimod koldt forårsvejr fulgt op af regn og fugt, er det et større problem, da bestøvningen af de kommende druer bliver ringe og ujævn. Det giver senere problemer, da druerne modner på forskelligt tidspunkt, udvikler sig uharmonisk og ender i vidt forskellig stand på høsttidspunktet.
Næste alvorlige hurdle dukker op, når druerne er begyndt at skifte farve (veraison), og modningen reelt går i gang. Mange steder sker dette i juli. Det er her, at vejrliget for alvor spiller en afgørende rolle. Skidt vejr tidligere på sæsonen kan i mange tilfælde modvirkes af kompenserende arbejde i vinmarken, men jo senere problemerne opstår, jo sværere er de at reparere. Ekstremt vejr i form af usædvanlig kulde, langvarig hedebølge, tørke eller kraftig nedbør kan give problemer med både modning og sygdomsangreb. Tørke kan give stressede planter, der stopper modningen helt eller delvis, og under alle omstændigheder nedsætter det vinstokkens evne til at opsamle solenergi. På den anden side kan tørke og varme også give enestående vine, hvad den forkætrede hedebølgesommer i 2003 er et godt eksempel på. Kraftig regn er især kritisk tæt på høst, da fugten fremmer svampeangreb i de tætte drueklaser, samtidig med at nedbøren fortynder mosten, fordi vinplanten og dermed druerne fordrukkent suger den rigelige regn til sig.
En af de mest alvorlige farer er hagl, hvad der desværre hjemsøger Bourgogne stadigt hyppigere og stadigt voldsommere. Jo senere på sæsonen haglvejret slår til, jo alvorligere er konsekvenserne. Hagl kan slå hul i drueskindet, ødelægge klaserne eller i særligt slemme tilfælde skade både løv og grensystem. Beskadigede druer giver ikke blot optimale vilkår for råd og svamp, men selv om druen overlever, er den så medtaget, at den ikke modner i samme takt som de øvrige bær. Det er ikke nemt at være vinbonde. Hagl tidligt på sæsonen kan give problemer med uens druer og dermed varierende udviklingshastighed, da mange af de små grønne drueanlæg skades rent fysisk.
Lysets velsignelser
Men tilbage til normalitetens brede landevej, hvor det – måske – er lidt nemmere at navigere. Hvad skal man her interesserede sig for, hvis man selv vil kigge i krystalkuglen og vil forsøge sig med et bud på den nye årgangs personlighed og udviklingsmuligheder? Der er to størrelser, der er altafgørende for slutresultatet: For det første mængden af lys fra veraison og frem til høst og for det andet mængden af nedbør den sidste måned før høst.
De fleste forelsker sig i temperaturen som en afgørende faktor for at bedømme en årgang up-front, men reelt spiller den andenviolin i en symfoni, hvor lyset er dirigenten. Planter lever af lys (og ikke af varme), og det er mængden af lys, der afgør, hvor meget energi de opsamler og lagrer. Lyset er den benzin, der driver planternes motor, da lyset er det brændstof, de hele tiden tanker op med. Lyset bliver gemt som kemisk energi i form af sukkerstoffer, der er til rådighed for plantestofskiftet. Jo mere energi, jo rigere et udbytte kan man høste – både kvantitativt og kvalitativt. Det er mængden (altså summen) af det modtagne lys, der er afgørende, og det er denne lyssum, som kun få interesserer sig for, selv om nytteeffekten er uvurderlig.
En brugbar tilnærmelse for en egentlig lyssum er antallet af solskinstimer, og på Bouchard Père et Fils hjemmeside, kan man hvert år finde en solid høstrapport med nøgletal og vurderinger. Oversigten viser lysmængden i Bourgogne og sætter den endda i forhold til normalen, og det er stort set alt, hvad man som vinentusiast har brug. Kort sagt gælder det, at jo flere solskinstimer, som planterne har høstet fra juli og frem, jo bedre. Er dette antal lavt, bliver det aldrig en stor årgang. Det er især kritisk for de røde vine, hvis modning er mere kompliceret end de hvides, da tanninudviklingen stiller særlige krav. Den er langsommelig og af største betydning for vinstruktur og udviklingsmuligheder.
Vådt, men ikke godt
Bouchard Père et Fils kan også give os den anden vigtige størrelse, nemlig mængden af nedbør og dens fordeling hen over månederne. Jo større nedbørsmængde, jo tættere på høst, jo værre er kvalitetsprognosen. Og modsat: Tørt vejr i den afsluttende del af modningsperioden fremmer koncentrationen i druerne af stort set alle indholdsstoffer og er med til at give vinen betydelig stoflighed, rige aromaer og intens frugt. En pjaskvåd høst kan ikke afføde en storslået årgang, selv om meget kan reddes med god timing af høsttidspunktet, sortering af druer og brug af den nyeste teknologi, men en reparation af naturens skuffende påfund er og bliver det. Hvis vi nu prøver at bruge denne vejrviden på årgang 2014 i Bourgogne, hvad siger det så om de sandsynlige forventninger til vinkvaliteten?
Forventningerne til 2014
Hvis vi først ser på ekstremerne i 2014, så er der få. Et kraftigt haglvejr i slutningen af juni ødelagde store områder i Beaune, Pommard og Volnay, og det nedsatte udbytterne her markant samt øgede behovet for grundig sortering af de ujævnt modnende druer. En anden plage var et nyt generende skadedyr – en aflægger af vores velkendte bananflue Drosophila. Et irriterende bæst, der punkterer drueskindet, så mosten omdannes til eddike – igen et forhold, der lægger op til kraftig sortering af de høstede druer. Selv om vækstperioden er registreret som den varmeste hidtil, var overskridelsen af gennemsnittet dog marginal, så det skal man næppe lægge det store i. Yderligere var juli og august en smule køligere end normalt, hvad de grønne druer normalt synes godt om.
Den alvorlige skurk i historien er nedbøren, hvor de kritiske måneder juli og august var voldsomt våde med noget der ligner 40 procent mere nedbør end normalt. Det giver selvfølgelig risiko for råd, især når det fugtige vejr kombineres med varme, hvad der netop var tilfældet. Det våde vejr medførte, at lysmængden var skuffende: Vi taler om en lyssum, der er omkring 25 procent mindre end normalen i de to måneder, så allerede her kan vi konkludere, at 2014 ikke bliver en superårgang. Det største reelle problem er, at rigelig nedbør på dette tidspunkt i druernes udvikling giver voldsomt øgede udbytter, hvis ikke vinavlerne bevidst holder igen ved at ændre markarbejdet. Det har sikkert ført til dybe panderynker mange steder, da flere af de forrige år var kendetegnet ved lave udbytter. Der var derfor lavvande i kassekreditterne mange steder, og så er det svært at få sig selv til at lade beskæresaksen komme på overarbejde. Det endte da også med, at det blev den største høst siden 2009.
Frelseren september
På plussiden kan vi notere os, at den altafgørende høstmåned september tog revanche fra sommerens begrædeligheder ved at være supertør og med mere lys end normalt. Meget blev her reddet på målstregen, men hvis man summer op og laver en liste med såvel gode som dårlige forventninger til årgangen, så vil regnskabet se nogenlunde ud som følger, før der er smagt på vinene ”in real life”. Den rigelige regn og ringe lysmængde er særligt kritisk for rødvinene, der havde mindre gode forhold for optimal tanninmodning. Så ved bedømmelser af de røde vine, skal man være ekstra opmærksom på tanninmængde og -struktur, der uden tvivl vil variere kraftigt. Det vil især afhænge af avlerens evne til at vælge det rette høsttidspunkt, samt hvor meget man har afstilket, og hvor hårdt der er ekstraheret. Koncentrationen i druemosten vil være negativt påvirket af den beherskede lysmængde, og denne effekt forstærkes yderligere af nedbørsmængden.
Så ser det straks lysere ud for de grønne druer, der ikke er så følsomme overfor svigtende indstråling. Samtidig var der fornuftigt lave temperaturer i juli og august, så friskhed og syre kunne bevares – ikke mindst, hvis der blev høstet tidligt. Den endelig konklusion til forventningerne er derfor, at de hvide uden tvivl vil fremvise en mere homogen og høj kvalitet end de røde. Blandt rødvinene vil der sikkert være solide udsving afhængig af avlerens evne til at tackle 2014’s klare udfordringer, og det vil forventeligt overvejende være lette, umiddelbare og hurtigt modnende vine.
Den store 2014-smagning
Har man mulighed for at deltage i en større tværgående Bourgogne-smagning af mange appellationer og mange producenter i én given årgang, er det optimale forhold for at planlægge indkøbene. Gennem adskillige år har en af landets mest seriøse og dedikerede Bourgogne-importører Vinrosen afholdt netop sådan en smagning, hvor man for alvor kan få et pålideligt indtryk af den aktuelle årgang og endda har god tid til at danne sig sit eget indtryk.
I januar 2017 blev så Vinrosens store 2014-smagning afholdt, og der var rig mulighed for at afprøve om praksis nu også levede op til teorierne om vejrligets indflydelse på årgangen. Lad os starte med de hvide vine, der er lidt enklere at gå til. Hvid Bourgogne 2014 er en glimrende årgang, der især lever på sin rige, delikate og sammensatte frugt, der gør vinene umiddelbart charmende og tilgængelige her og nu, selv om det sikkert er vine med et pænt til moderat gemmepotentiale. Balancen og harmonien er tiltalende, og selv om syren generelt er rigelig venlig, vil jeg umiddelbart bedømme den som tilstrækkelig. En fornøjelse at drikke – også her og nu.
På trods af høstens høje volumen er priserne stadigt vældigt høje, og en glimrende kommunevin fra en af de klassiske kommuner koster let mellem 400 og 500 kroner. I en så udmærket årgang som denne kan det derfor være økonomisk interessant at stifte nærmere bekendtskab med mere ydmyge vine. Det kunne være generisk Bourgogne Blanc eller vinene fra Côte Chalonnaise, der fortsætter deres mangeårige og bemærkelsesværdige kvalitetsudvikling. Her er absolut gode og distriktstypiske hvidvinstilbud til fornuftige priser. Ønsker man takken højere og stadig fokuserer på moderate priser, vil jeg anbefale de hvide vine fra Macon, som eksempelvis Macon-Verzé og Viré-Clessé. Her leverer de bedste producenter den ægte Bourgogne-vare for en overkommelige pris. Hvid Bourgogne 2014 er en overraskende nem årgang at købe, da der er langt mellem de skuffende hvidvine.
Rødt stof til eftertanke
Så var billedet straks lidt mere broget, når det kom til de røde vine. Lad os tage et klart positivt element først. Jeg havde forventet, at der ville være et pænt antal vine med ganske stramme og grønne tanniner, men konsekvent var både tannin-mængde og type af den venlige slags. Hovedtanken blev faktisk, at vinene måske bevidst var fremstillet med moderat tanninekstraktion for at undgå diverse kradsbørstigheder. Den lette tannin bidrager til de røde 2014’erne smukkeste egenskab, og det er deres lettilgængelighed og umiddelbare charme. Det er vine, der smager godt allerede nu, og hvor de dygtige producenter har givet vinene et rent og autentisk pinot-udtryk. Det er friske, men lette vine, og det generelle kvalitetsniveau ville jeg kalde for moderat til godt. Det er absolut ikke nogen stor årgang, men derfor kan den jo sagtens være vellykket, hvis man satser på at drikke sine røde Bourgogner indenfor en kort tidsramme. For de flestes vedkommende skal man nok trække proppen op fra i dag og måske tre år frem. Igen ville jeg være tilbageholdende med at investere i kostbare topvine, og i stedet ville jeg satse på de mere ydmyge og betalbare med de samme favoritter som hos de hvide vine – altså Côte Chalonnaise og gængs Bourgogne Rouge. Hold i øvrigt øje med de mere nordligt beliggende appellationer såsom Marsannay og Fixin. Her er der sket en kraftig vækst i kvaliteten, og de er endnu ikke blevet ramt af de voldsomme prishop, der kendetegner de klassiske Côte d’Or kommuner.
Så 2014 rummer gode køb, selv om det ikke er uproblematisk at bruge sit vinbudget optimalt. Men det er jo aldrig nogen nem sag – selv ikke i de største årgange – at væge den rette Bourgogne. Intet andet vindistrikt evner at overraske – både positivt og negativt – så hyppigt, hårdtslående og konsekvent som netop Bourgogne. Men det uforudsigelige har jo også sin charme…
