Bolgheri

Toscana er hjemstedet for adskillige af verdens mest berømmede vine, og italienske vinentusiaster er velbevandrede i Chianti, Chianti Classico og Brunello di Montalcino og ikke mindst de en gang så forkætrede, men nu eftertragtede verdensberømtheder Supertoskanerne. Supertoskanerne kæmpede i sin tid en brav kamp mod Sangiovese-dogmet, hvor man forsagede udenlandske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc og andre invasive arter fra Bordeauxområdet. En uventet konsekvens af denne strid blev, at Toscana i dag også rummer en femte vindimension. Et vindistrikt, der sagtens bider skeer med de berømteste naboområder; nemlig det alt for ukendte Bolgheri-distrikt. Denne uretfærdighed vil denne artikel gøre sit for at rette op på.

Fra prygelknabe til Cash-Cow

Lad mig starte med et C. V. Jørgen-citat:” Penge er noget selv et barn kan forstå – de er til at tage & føle på.” Og i Italien nøjes penge ikke blot med at hviske – nej, her råber de øredøvende højt. Så de utroligt velsælgende, men politisk ukorrekte supertoskanerne endte med at blive taget til nåde af vinmyndighederne. Ingen har da heller kunnet benægte fænomenets indiskutabelt høje kvalitetsniveau. Så denne kovending i vinpolitikken er alle godt tilfredse med i dag – ikke mindst når vinproducenterne skeler til deres bankkonto.

Dette kan den mest berømte supertoskaner Sassicaia tale med om, da de nyeste årgange sælges for omkring 3.000 kroner pr flaske. Men de øvrige vine fra det samme område – nemlig Bolgheri – er forbløffende ukendte, selv om kvalitet og drueparadigme ligger meget tæt på det supertoskanske. Men hvad er egentlig forskellen på en supertoskaner og så en Bolgheri vin?

Fadkælder på Sassicaia. Forneden ledelsesgruppen på Sassicaia.

Bolgheri kontra supertoskanere

Lad det være sagt først som sidst, at forskellene på de to vintyper er færre og mindre end lighedspunkterne. Supertoskaner er en uofficiel markedsbetegnelse og ikke en egentlig klassifikation og ikke en lovmæssigt baseret vinkategori. Supertoskanere kan rent geografisk komme fra hele Toscana – inklusive Bolgheri-distriktet – og de er i et vist omfang baseret på internationale druesorter. Druevalget er ofte de velkendte Bordeaux-sorter, som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot i stærkt varierende andele. Der kan dog sagtens også snige sig noget Sangiovese ind i blandingen. Der er med andre ord tale om en ganske elastisk og ofte diffus kategori med betragtelige udsving.

Så er Bolgheri straks en mere veldefineret sag, da der her ligger lovformelige DOC-regler bag druevalg og vinstil. Lighedspunkterne med kategorien supertoskanere er adskillige, da de rent druemæssigt begge er kraftigt inspireret af Bordeaux konceptet. Yderligere er Bolgheri-vinene ofte skåret over den samme super-læst med mørk kraftfuld frugt og blends baseret på flere internationale druesorter og fadlagring. Flere af de ikoniske supertoskanere kommer da også fra Bolgheri-området, men de bærer ikke Bolgheris DOC-prædikat, da de ikke lever op til klassifikationens præcist definerede regler:

En Bolgheri-vin er en officiel Denominazione di Origine Controllata, og den blev oprettet tilbage i 1983, og blev sidenhen revideret i revideret 1994. Den centrale forskel er, at vine her har en klar geografisk oprindelse, da de kommer fra ét specifikt kystnært område i Livorno-provinsen.

Bolgheri har veldefinerede, men også italienske-fleksible krav til druesammensætningen, da man indenfor klassifikationens regler kan bruge 0-100 procent Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc, samt op til 50% Syrah eller Sangiovese og endda kan man efter behov supplere maksimalt 30 procent andre sorter.

Bolgheri- Toscanas Bordeaux?

Når nu Bordeaux og Bolgheri laves på de samme druer, er der så også et sammenfald i udtrykket i den færdige vin fra de to distrikter? Det klare svar er ”både og” – eller måske rettere, at forskellene er større end lighedspunkterne. Selvfølgelig er der et vist slægtskab, i og med at Cabernet ofte spiller en hovedrolle begge steder, og at man ofte sammenstikker Bolgheri-vinene efter en recept, man sagtens kan finde mage til i Bordeaux. Men sammenligner man punkt for punkt, er forskellene til at tage til at føle på.

I Bordeaux finder man hyppigt en ganske særlig aromakarakter, der bedst kan beskrives som grafit – en egenskab, der en mellemting mellem et krydderi og en form for mineralitet. Dette præg af ”blyantspids” fandtes ikke i nogle af de mange smagte Bolgheri-vine, også når mineraliteten spillede en hovedrolle. Frugtkarakteren var også forskellig, da Bolgheri-vinen typisk havde en tæt, saftig og bærpræget karakter, og kun sjældent besad de den kølige rankhed, som jeg personligt forbinder med eksempelvis Pauillac-vinene. Tanninerne var også et skillepunkt, da Bolgheri-vinene generelt var fuldmodne og velpolerede – også når deres garvesyrerygrad var kraftigst, og når det var helt unge vine. Bordeaux – ikke mindst topvinene – er derimod berømt eller snarere berygtet for de markant kølige tanniner, der først bløder op med fornøden lagring.

Men der var da trods alt et basalt stilistisk slægtskab. Toscanas Cabernet-trend blev i sin tid startet, da netop Cabernet Sauvignon leverede så imponerende og uomgængelige vine i dele af Toscana. Også sammenholdt de Sangiovese-baserede verdens berømtheder, hvorfor branchen måtte opfinde et helt nyt begreb – supertoskanere – for at indpasse disse opkomlinge i den mildt sagt konservative italienske vinlovning. Toscana og i særlig grad Bolgheri er et område, hvor Cabernet stortrives, og her frembringer den ikke blot kraftfulde, men også ranke, karakterfulde vine på et kvalitetsniveau, som fuldt ud er på højde med vinene fra selv de klassiske Bordeauxdistrikter. Yderlige er det oplagt, at Bolgheri vinen har samme langsigtede udviklingspotentiale, som man finder hos de bedste Bordeauxer i de større årgange.

Men Bolgheri er Bolgheri og Bordeaux er Bordeaux, og det burde alle være mere end tilfredse med. Hvis man er Bordeaux-entusiast, bør man derfor ikke snyde sig selv for et nærmere bekendtskab med Bolgheri, da dette distrikt kan levere den samme finesse og balance, som kendetegner de bedre Bordeaux-slotte. Og yderligere er selv de mindre ambitiøse – og dermed billigere – Bolgheri-vine af en glimrende og meget konsistent kvalitet, og i denne vægtklasse kniber det ofte for Bordeaux at præstere på samme niveau.

En overset perle

Midt i al den rødvinssnak må man ikke glemme Bolgheris hvidvine, hvor de bedste er baseret på den alt for oversete druesort Vermentino. Andre steder i Italien laves der også glimrende Vermentino-vin, men i Bolgheri opnår druen en ganske enestående karakterfuldhed, som i sig selv burde bidrage til distriktets prestige. Vækstforholdene i området er optimale for Vermentino, men måske er den vigtigste årsag til den bemærkelsesværdigt høje kvalitet, at vinavlerne i Bolgheri tager druesorten lige så seriøst som de forkælede og prestigiøse rødvine.

I Bolgheri leverer Vermentino en på samme tid kraftfuld, frisk, intens, velstruktureret og køligt velkrydret hvidvin, som heldigvis kun sjældent fadlagres. Det placerer druen på et lykkeligt stilistisk ståsted midt imellem Chardonnay og så Riesling. Ikke mindst er Bolgheris Vermentino-version en ualmindeligt bredtfavnende madvin, der sagtens kan give associationer til Grüner Veltliner af højeste klasse. Så her ligger der en overset vinperle og venter på eventyrlystne danske vinelskere.

Priser og udbud i Danmark

Søger man på danske importører af Bolgheri-vine, finder man ganske mange, i og med at op mod tyve forskellige vinfirmaer forhandler disse vine, så udvalget er både flot og omfattende. Alligevel er Bolgheri et navn, som meget få kender til eller endsige har et forhold til. Måske årsagen til dette skal søges i prisniveauet, der er ganske højt – også for entry-level vinene.

Prisen for en flaske DOC Bolgheri Rosso starter ved små 200 kroner og topper omkring de 1.500 kroner. Tyngdepunktet for de danske priser ligger omkring de 250 kroner. Prisen for en flaske DOC Bolgheri Rosso Superiore – altså en takken højere kvalitet – starter ved godt 300 kroner og topper omkring de 1.700 kroner. Tyngdepunktet for de danske priser ligger på omkring de 850 kroner.

Meget at det samme billede tegner sig for de glimrende hvidvine på Vermentino-druen, hvor en flaske typisk koster 200 kroner, og det kræver trods alt et vist tilløb at betale så meget for en stort set ukendt italiensk hvidvin.

Så måske årsagen til Bolgheris beskedne salg skal søges dels i de høje startpriser og dels i den hidtidige beskedne marketingindsats? Kun ganske få vinelskere forbinder Bolgheri-vin med en kvalitet på højde med eksempelvis Brunello di Montalcino, selv om denne kvalitetssammenligning er absolut rimelig. Hertil kommer, at der ikke rigtig findes et billigt entry-level-udvalg, hvor supermarkedsforbrugeren kan stifte bekendtskab med dette spændende distrikt for omkring de 100 kroner.

Så har man mod på at udvide sin Toscana-vinhorisont, kan det varmt anbefales at trække flere Bolgheri vine op. Mange nye gode vinoplevelser venter.

Bolgheris DOC’s klima og geologi og vinmarker

Klima

Der er tale om et Middelhavsklima med stærk maritim indflydelse fra det nærliggende hav. Den gennemsnitlige årstemperatur er på cirka 15 grader. Den årlige nedbør er på knap 600 millimeter, der er fint fordelt med tyngdepunktet beliggende i vækstperioden, mens der er mere tørt under den kritiske modnings- og høstfase. Området er velsignet med briser fra havet, hvorfor svampesygdomme er et beskedent problem her.

Geologi og jordbund

Jordbunden er overordentligt varierende med op til 27 forskellige jordbundstyper afhængig af kystnærheden. Det giver basis for, at Bolgheri kan levere vine med meget forskellige udtryk. Typisk har jorden god dræning, så rødderne kan nå så dybt ned, at vinstokkenes vandforsyning er stabil i selv tørkeperioder. Markerne ligger i varierende højder op til cirka 400 meter over havet. Jo højere beliggenhed, jo køligere nætter og dermed jo friskere vin.

Vinmarksarealer

DOC’ens samlede vinmarksareal er på godt 1.700 hektar. Markerne er typisk beliggende på vestvendte skråninger og på fladere områder i Castagneto Carducci kommune, ned mod havet. Arealet er relativt lille og kompakt, hvilket giver ensartet lokalklima på tværs af jordvariationer. Til sammenligning er markarealet i Montalcino på cirka 3.500 hektar.

Bolgheris klassifikationer og tilladte druesorter for rødvine

Bolgheri DOC blev oprettet i 1983, der oprindeligt kun omfattede hvid og rosé og rødvin blev først inddraget fra 1994. Al produktionen skal ske i selve Bolgheri-området.
I dag er det følgende deklarerede DOC’er: Bolgheri Rosso, Bolgheri Superiore, Bolgheri Sassicaia, Bolgheri Rosato og Bolgheri Bianco. Rosso omfatter omkring 63 procent af produktion og Superiore 19.

De tilladte druesorter for rødvin er Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc, der tilsammen skal udgøre fra 0-100 procent i den færdige vin. Derudover må man også bruge 0-50 procent Syrah og Sangiovese. Endelig må eventuelle andre sorter udføre fra 0 til 30 procent. Det er især Petit Verdot, der er i spil her. Fordelingen mellem sorterne er cirka følgende:

Cabernet Sauvignon – 37 procent
Merlot – 26 procent
Cabernet Franc – 23 procent
Andre – 14 procent

Bolgheri Sassicaia har været en separat DOC siden 2013, og den er dedikeret til ikon-vinen Sassicaia, hvoraf mindst 80 procent skal være Cabernet Sauvignon. Vingården Tenuta San Guido ejer betydelige jordområder i Bolgheri-DOC’en, men kun en lille del af arealet udnyttes til selve Sassicaia-produktionen.

Bolgheri DOC – krav til udbytte og lagring

Udbyttebegrænsningen varierer med DOC’en og er cirka på:
Bolgheri Rosso: 55 hektoliter pr. hektar
Bolgheri Superiore: 50 hektoliter pr. hektar
Bolgheri Sassicaia DOC: 40 hektoliter pr. hektar og krav om mindst 4.000 vinstokke pr hektar
Bolgheri Bianco: 75 hektoliter pr. hektar

Lagring og frigivelse:
Bolgheri Rosso: Frigives tidligst 1. september året efter høst
Bolgheri Superiore: Minimum to års lagring regnet fra 1. januar året efter høs. Mindst ét 1 år på egetræsfade.
Bolgheri Sassicaia DOC: Minimum to år fra 1. januar året efter høst. Mindst 18 måneder på barrique.
Hvidvine og rosévine har ingen obligatoriske lagringskrav

Vermentino

Vermentino er en frisk, aromatisk og velkrydret druesort, og den håndterer et varmt klima på glimrende vis, hvorfor den kan fungere som et let og elegant alternativ til Chardonnay. Alkoholstyrken er typisk på 11,5–13 procent, og vinen kan drikkes helt ung – normalt ét til fire år efter høst. Den fadlagres kun sjældent, da det vil mindske vinens ellers karakteristiske friskhed. Vermentino er vidt udbredt i Italien, og de vigtiges områder er Sardinien, Toscana, Ligurien, Piemonte og andre kystnære zoner. Total er der cirka 4.600 hektar vinmarker med denne druesort i Italien.

I Bolgheri er Vermentino langt den vigtigste hvidvinsdrue, og her trives sorten optimalt. I dette område giver den ofte en lykkelig kombination af elegance og styrke. DOC Bolgheri Vermentino kræver minimum 85 procent Vermentino plus maksimum 15 procent af andre godkendte toscanske hvide sorter – eksempelvis Viognier og Sauvignon Blanc. Derudover findes der også den knap så ambitiøse klassifikation Bolgheri Bianco, hvor Vermentino indholdet skal være mellem nul og 0–70 procent. Vermentino fungerer fint til et bredt udvalg af mange typer af mad, da den både har aromatisk råstyrke og generelt en solid frugtsyre. Den er et oplagt valg til skaldyr, fisk, salater, middelhavsretter baseret på grøntsager og til lettere oste.