Den første flyvetur over det sydlige Atlanterhav – nærmere bestemt fra Lissabon til Rio de Janeiro – fandt sted fra den 30. marts til den 17. juni 1922. Det var kun få år efter den første flyvetur over Atlanten overhovedet og fem år før Charles Lindbergs berømte non-stop flyvetur. Ombord var de to portugisiske piloter Gago Coutinho og Sacadura Cabral, som dog måtte bruge tre forskellige vandflyvere at typen Fairey 400 ”Rools Royce Eagle VIII” – et fly de i øvrigt navngav ”Lusitânia” efter det gamle navn for Portugal.
Flyet var blevet udstyret med 220 gallons benzin og 15 gallons olie (1 gallon = 3,78 liter), navigationsudstyr og et par kufferter. Med sig havde de desuden en kasse med uniformsfrakker og kasketter, et eksemplar af nationaldigtet ”Os Lusíados” af Luis de Camões, et brev fra Portugals præsident António José de Almeida til Brasiliens præsident Epitácio da Silva Pessoa samt en flaske portvin – nærmere bestemt en Adriano fra Ramos Pinto af typen Reserva Tawny og dermed et blend af 6-8 år gamle fadlagrede portvine.
Brand i Brasilien
På det tidspunkt var navnet Adriano nærmest synonymt med portvin i Brasilien. Da Ramos Pinto blev grundlagt af Adriano Ramos Pinto i 1880, havde firmaet især det brasilianske marked for øje – og netop Adriano blev den største salgssucces. Faktisk sad Ramos Pinto snart på halvdelen af det sydamerikanske marked, og der blev hurtigt lavet en række efterligninger, så Ramos Pinto hele tiden måtte indlede juridiske sagsanlæg.
Sidst i 1800-tallet var der i Brasilien en epidemi af gul feber, og da Adriano Ramos Pinto var overbevist om, at en tonisk og nærende portvin kunne afhjælpe sygdommen, blev dette påført etiketten, hvor der tidligere stod at læse: ”Adriano – toni-nutritivo”. Det var altså ikke en tilfældig flaske portvin, som var med på flyveturen, men så at sige indbegrebet af portvin i Brasilien, hvorfor det var en god gave at have med for de to piloter.
Nødsituation
Flyveturen var ikke uden stop undervejs, da der f.eks. skulle tankes op flere gange. Første etape gik over Kanarieøerne til Cabo Verde øerne, hvorefter de mellemlandende ved forskellige øer inden de nåede fastlandet i Brasilien. Det gjaldt også den lille øgruppe Penedos de S. Pedro e S. Paulo, hvor de måtte nødlande og vente på at ledsageskibet ”Rebública” skulle nå frem med en ny vandflyver, som de kunne benytte til det sidste af turen.
Om ventetiden har de siden fortalt, at de sad og filosoferede over livet og døden, mens et par hajer svømmede omkring i havet. Derfor fik de behov for at trøste sig med flasken, som de drak. Efterfølgende efter ankomsten til Rio signerede de flaskens etiket, og den blev sendt retur til Ramos Pinto med beklagelse over, at de ikke kunne overbringe gaven og efter sigende med ”taknemmelighed for den opmuntring, dens indhold gav dem.”
Da Adriano Ramos Pinto var visionær, når det gjaldt PR, hvilket alle kan forvisse sig om ved et besøg på portvinsfirmaets museum i Vila Nova de Gaia, udnyttede han selvfølgelig historien og begivenheden markedsføringsmæssigt. Den originale flaske indgår den dag i dag i museets samling.
Jubilæumsudgaven
I øvrigt fortælles det som en ekstra kuriosum til historien, at et af de navigatoriske instrumenter, som var ombord på flyet, var indgraveret med de latinske ord ”IN HOC SIGNO VINCES”, hvilket på dansk betyder “i dette tegn skal du sejre”. Det er tilfældigt det samme motto, som Ramos Pinto benytter på deres bomærke rundt om kristuskorset.
Det er altså i år 100 året for Gago Coutinho og Sacadura Cabral historiske flyvetur. Det har Ramos Pinto markeret ved at fremstille en jubilæumsudgave af Adriano med det fulde navn: Andriano Centenário da 1. Travessia Aéira do Atlântico Sul. Der er tale om 50 cl. flasker som kopi af den originale underskrevne flaske i et paphylster med de to piloter og flyet gengivet udenpå.
Jubilæumsudgaven er fremstillet i 12.000 eksemplarer – kun med henblik på det portugisiske og brasilianske marked for at hylde de gode relationer og altså ikke til salg her i Danmark, hvor vi må klare os med den almindelige udgave af Adriano.
Et særligt blend
Der er samtidig tale en særligt blend fortæller vinmager Thomas Rogerson, som har stået for blended sammen med masterblender Ana Rosas. ”Dette særlig blend er i gennemsnit 9 år gammelt og har ekstra blødhed og kompleksitet over på den rige og frugtige stil, som Adriano er kendt for,” fortæller Thomas Rogerson og fortætter. ”Blendet i Adriano er ellers det samme som altid, men denne er altså et særligt blend. ligesom tidligere jubilæumsudgaver også har været lavet for sig selv.”
Jeg fik fremsendt et eksemplar af 100 års jubilæumsudgaven af Adriano for at smage den, men også for at have flasken i samlingen. Jeg smagte vinen over to dage ved lidt forskellige temperaturer. Her er mine noter:
Mørk rødbrun med rubin kerne og lys kant med orange skær. Stadig med primær frugt og bær samt begyndende fadnoter, ribs, mørke kirsebær og hasselnødder. Blød og rund i munden med mørke bær, syltede kirsebær, tørrede frugter og lidt nødder, let krydret, fin syre. Et ok glas, som dog ikke kan måle sig med deres udmærkede 10 års Tawny (88).
