Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Årgang 2016 – Médoc (1)

- sammenlignet med 2015 og 2014

Vinene fra Haut-Médoc og Médoc dækker et meget stort område. Haut-Médoc ligger som store lommer mellem de kendte appellationer. Vinene, også de mindre kendte, klarede sig utroligt godt i årgang 2016. Det er vine, der har koncentration, modenhed og friskhed, mindre stramme end i den store årgang 2015, men med et ligeså stort lagringspotentiale, ikke mindst på grund af syren. På de store, åbne smagninger fik man, som sidste år, indtryk af en stor årgang. Her smagenotater fra Union des Grands Crus de Bordeaux og igen, i 2016 er der nok af dem.

2016, Château Beaumont

Røget solbærduft med fyrrenåle. Røget smag, lidt kantet, moden tannin og røget eftersmag med modne solbær. 86-88

2015, Château Beaumont

Frisk, moden solbærduft med fyrnåle. God fylde, moden frugt med moden tannin og middellang eftersmag. 86-88

2014, Château Beaumont

Grøn solbærduft, går igen i smagen, grøn, krydret med grøn eftersmag. 84-86

2016, Château Belgrave, Grand Cru Classé

Smuk duft med viol, kirsebær og solbær, fine nuancer fra fad. Fyldig, rank, elegant med moden, markeret tannin og lang, lang eftersmag med frisk, moden frugt. 91-93

2015, Château Belgrave, Grand Cru Classé

Elegant duft, mørke kirsebær, solbær, viol. Meget elegant struktur, smidig tannin, fyldig med lang, luftig eftersmag mættet med modne bær. Mere Saint-Julien end Haut-Médoc i stil. 90-92

2014, Château Belgrave, Grand Cru Classé

Lille, elegant solbærduft, røget med blyantstift. Markeret tannin, ren, liniær, god fylde og længde. 88-90

2016, Château de Camensac, Grand Cru Classé

Frisk, moden solbærduft med fyrrenåle. Elegant, luftig smag, god fylde og længde. 90-92

2015, Château de Camensac, Grand Cru Classé

Elegant duft, mørke kirsebær, solbær med nuancer fra fad. Moden frugt, middel til god fylde, markeret tannin og moden eftersmag. Savner sidste koncentration. 89-91

2014, Château Camensac, Grand Cru Classé

Frisk duft, solbær, blyantstift, klassisk. Frisk smag, kantet med godt bid, god saft og længde. 88-89

2016, Château Cantemerle, Grand Cru Classé

Elegant duft, modne mørke bær, frisk tone. Lækker, smidig smag, god fylde og middel til lang eftersmag. 90-92

2015, Château Cantemerle, Grand Cru Classé

Moden, rig solbærduft med blyantstift, røget tone. Meget elegant struktur, lufttig med moden tannin, markeret og lang, luftig eftersmag med moden, frisk frugt. 91-93

2014, Château Cantemerle, Grand Cru Classé

Lukket duft, solbær, let røget. Elegant, markeret, moden tannin, god fylde og længde. 89-91

2016, Château Citran

Fin duft med solbær og kirsebær. Silkeblød struktur, moden tannin, lang eftersmag med moden, frisk frugt. 88-90

2015, Château Citran

Lille duft, modne solbær. Rank struktur, modne bær, lidt vandigt spejl midt i munden, middellang eftersmag. 86-88

2014, Château Citran

Lille, ren duft, kirsebær og solbær. Elegant, røget smag med middel fylde og middel til lang eftersmag. 85-87

2016, Château Coufran

Moden duft med kirsebær og solbær. Moden smag med markeret tannin, god fylde og middellang eftersmag. 87-89

2015, Château Coufran

Let røget duft med solbær og kirsebær. Rank struktur, middel fylde med middellang eftersmag. 86-88

2014, Château Coufran

Lille duft med solbær, meget frisk. Frisk smag med en del syre, rank med røget eftersmag med friske solbær. 85-87

Céline Villars-Foubet fra Château Chasse-Spleen om årgang 2016: ”Charmerende og dyb. For mig et mirakel, aldrig set så meget regn som i vinteren, samtidig en meget tør sommer, og så det gode vejr fra midten af september. Vi kunne plukke når vi ville, kunne lave en høst parcel for parcel, man blandede selve årgangen/vinen i vinmarken. Kvantitet og kvalitet gik op i en højere enhed”.
2016, Château La Lagune, Grand Cru Classé

Meget elegant duft, solbær, kirsebær, viol. Elegant og luftig smag, silkeblød tannin og lang, luftig eftersmag. 91-93

2015, Château La Lagune, Grand Cru Classé

Intens duft, ren med solbær og kirsebær, stor race. Moden smag, meget elegant med moden tannin og lang, moden eftersmag, meget harmonisk. 92-94

2016, Château de Lamarque

Røget duft, ulmer med modne mørke bær, fin parfumeret tone. Stor fylde, stor frugt, der dækker over tanninerne, lang eftersmag med mørk frugt. 90-92

2015, Château de Lamarque

Frisk solbærduft, pikant, let grønt strejf, røget tone. Elegant, rank struktur, moden tannin og elegant, luftig eftersmag. 89-91

2014, Château de Lamarque

Lukket duft, fin, let røget med solbær og kærnemælk. Elegant, smidig med moden tannin, middel fylde og lidt vandig eftersmag. 87-89

2016, Château La Tour Carnet, Grand Cru Classé

Moden, frisk frugt, fin, let røget tone. Moden smag med moden tannin, god længde med frisk frugt. 90-92

2015, Château La Tour Carnet, Grand Cru Classé

Duft pakket med modne bær, på grænsen til overmoden, men samtidig med bevaret friskhed. Frisk smag, luftig, moden tannin og luftig eftersmag, smuk La Tour Carnet, den mest elegante under Magrez’ vinger. 90-92

2014, Château La Tour Carnet, Grand Cru Classé

Tæt duft, blækagtig, modne solbær, røget tone. Moden tannin, cremet, god fylde midt i munden, middel til lang eftersmag. 88-90

2016, Château La Tour de By

Frisk, klassisk duft med solbær og solbærblade, fin røget tone. Rank struktur, markeret tannin, fylde med lang, elegant eftersmag med frisk solbær. 90-92

2015, Château La Tour de By

Frisk solbærduft, grøn tone, solbærblade. Frisk smag, luftig med friske bær og luftig eftersmag med pikant, grøn tone. 88-90

”Den bedste 2016 jeg nogensinde har lavet” fortæller José Sanfin fra Château Cantenac Brown med et glimt i øjet. ”Året hvor syre, tannin, friskhed og modenhed gik op i en højere enhed. Ikke et år hvor der var noget helt exceptionelt, men et år hvor der var noget af alt. Vi høstede igennem 6 uger, har aldrig brugt så lang tid på at få høsten i hus. Og så har vinene et relativ lav alkoholhold der gør dem endnu mere charmerende”.

Appellation Margaux

“Sol, sol og atter sol og ingen regn under høstperioden. Slotsejerne kunne vente, vælge hvornår de skulle plukke, kolde nætter gjorde, at druerne bevarede deres friskhed”. Det skrev jeg om årgang 2015 og det holder stadig. Årgang 2016 er også en stor årgang, men jeg finder lige nu årgang 2015 større. Stor koncentration, velouragtig tannin og samtidig den friske tone i eftersmagen, vine fyldt med liv og langt mindre ekstraktion. På Château Kirwan har man investeret millioner og atter millioner i de nye kældre, på Château Ferrière og Durfort-Vivens er vinene nu biodynamiske, og sådan kan man blive ved – et Bordeaux, der aldrig står stille.

2016, Château Angludet

Meget elegant duft, kirsebær, lakrids, viol. Elegant smag, stor fylde, silkeblød tannin og lang elegant eftersmag med moden frugt. 90-92

2015, Château Angludet

Smuk, tæt duft, mørke kirsebær, solbær, lakrids. Meget elegant smag med silkeblød tannin dækket af moden frugt, fyldig med lang, silkeblød eftersmag. 90-92

2014, Château d’Angludet

Koncentreret, tæt duft med sødmefulde bær, fine nuancer fra fad. Fyldig smag, cremet tannin, god længde. 89-91

2016, Château Brane-Cantenac, Grand Cru Classé

Meget elegant duft, kirsebær, solbær, lakrids, let røget tone. Rig og fyldig med stor moden frugt og lang, rig eftersmag med moden frugt. 92-94

2015, Château Brane-Cantenac, Grand Cru Classé

Smuk duft, modne bær, lakrids, fine nuancer fra fad. Meget elegant struktur, stor fylde, silkeblød tannin og lang, rig eftersmag med koncentreret, kælen frugt. 93-95

2014, Château Brane-Cantenac, Grand Cru Classé

Saftig duft, let grøn tone sammen med sødme. Saftig smag, god fylde og saftig eftersmag. 90-92

2016, Château Cantenac Brown, Grand Cru Classé

Meget frisk, elegant duft, solbær, solbærblade, fin frisk tone.  Luftig, elegant smag, silkeblød tannin og lang, lang, meget frisk, luftig, frugtagtig eftersmag. 92-94

2015, Château Cantenac Brown, Grand Cru Classé

Forførende duft, viol, modne kirsebær og solbær holdt sammen i en frisk tone. Frisk, luftig, elegant, meget fyldig, pirrende med silkeblød tannin dækket af moden frugt og lang, lang eftersmag med moden, yndefuld frugt. 94-96

2014, Château Cantenac Brown, Grand Cru Classé

Røget, fyrrig duft, solbær, nuancer fra fad. Sødmefuld smag, blød tannin, sødmefuld eftersmag, meget parfumeret. 90-92

2016, Château Dauzac, Grand Cru Classé

Moden, mørk bærduft, fin sødme. Lækker tannin, fyldig med lang, rig eftersmag med moden frugt. 91-93

2015, Château Dauzac, Grand Cru Classé

Moden duft, mørke kirsebær, lakrids. Lækker, smidig, markeret tannin dækket af moden frugt og elegant, lang frugtagtig eftersmag. 92-94

2014, Château Dauzac, Grand Cru Classé

Fyrrig duft, solbær, fyrrenåle, nuancer fra fad. Røget smag, sødmefuld, middelfylde og længde med markeret tannin. 88-90

2016, Château Desmirail, Grand Cru Classé

Parfumeret duft med solbær, kirsebær og karamel. Moden smag med silkeblød tannin og lang, silkeblød eftersmag. 90-92

2015, Château Desmirail, Grand Cru Classé

Fyrnåleagtig, parfumeret duft, solbær og kirsebær. Meget frisk smag, fyldt med nerve, energi, moden tannin med lang, frisk eftersmag. Største Desmirail nogensinde. 92-94

2014, Château Desmirail, Grand Cru Classé

Frisk duft, solbær og fyrrenåle, nuancer fra fad. Smidig, moden tannin, god fylde og længde. 89-91

2016, Château Durfort-Vivens, Grand Cru Classé (Biodynamisk)

Luftig, meget frisk, floral duft med friske, modne bær. Utrolig elegant, luftig smag, moden tannin og lang, luftig eftersmag med utrolig liv og friskhed. 93-95

2016, Château Ferrière, Grand Cru Classé  (Biodynamisk)

Luftig, frisk duft, meget fin syre sammen med vinens fine frugt. Elegant med eksplosiv moden og frisk frugt og lang, lang eftersmag mættet med energi. 93-95

2015, Château Ferrière, Grand Cru Classé

Utrolig smuk duft, floral med violer, modne kirsebær, sødme sammen med integrerede toner fra fad. Elegant struktur, stor, moden frugt, meget fyldig og samtidig luftig med lang, lang eftersmag med moden, ren frugt. 94-96

2014, Château Ferrière, Grand Cru Classé

Flot, fyrig duft, solbær, blyant, fin sødme, pikant, grønt strejf. Saftig smag, fyldig med smidig, saftig eftersmag. 91-93

2016, Château Giscours, Grand Cru Classé

Moden duft mættet med modne bær, fin moden sødme og samtidig friskhed. Fyldig smag med moden, markeret tannin og lang, moden eftersmag. 92-94

2015, Château Giscours, Grand Cru Classé

Rig duft, modne kirsebær og solbær, lakrids, mint og toner fra fad. Moden, rig og luftig med markeret tannin og lang, moden frugtagtig eftermag med bid langt fremme i munden. 92-94

2014, Château Giscours, Grand Cru Classé

Elegant duft, solbær, let, pikant grønt præg, blyantstift, fine nuancer fra fad. Rank struktur, elegant, luftig med luftig eftersmag. 90-92

Château Kirwans nye kælder. Et sidste løft der har løftet slottet op i den absolutte top i Bordeaux.
2016, Château Kirwan, Grand Cru Classé

Meget elegant duft, viol, kirsebær og solbær. Moden og rig, velouragtig tannin og lang, lang, elegant eftersmag med en herlig friskhed. 92-94

2015, Château Kirwan, Grand Cru Classé

Koncentreret duft, ulmende, kirsebær, solbær, floral tone bag, stor race hvor elegance og koncentration bliver forenet. Meget rig moden frugt der dækker over tanninerne og stor fylde og lang, rig eftersmag mættet med moden frugt. 94-96

2014, Château Kirwan, Grand Cru Classé

Mørk duft, modne kirsebær, solbær, fin sødme. Sødmefuld smag med markeret tannin, fin sødme i eftersmag, stadig med godt bid. 90-92

2016, Château Labégorce

Moden duft med mørke kirsebær, solbær, karamel og lakrids, let sødmefuld. Fyldig smag, cremet, en del tørstof og en eftersmag med mørk frugt. 90-92

2015, Château Labégorce

Moden, koncentreret duft mættet med modne bær, fine nuancer fra fad. Stor fylde, markeret tannin og lang eftersmag med tannin langt fremme i munden. 91-93

2014, Château Labégorge

Koncentreret duft, solbær, nuancer fra fad. Fyldig, moden tannin dækket af moden frugt, lang, frugtagtig eftersmag med stor frugt. 89-91

2016, Château Lascombes, Grand Cru Classé

Moden duft pakket med moden frugt, mørk chokolade. Koncentreret, fyldig, mørk frugt og en eftersmag mættet med mørke bær. 90-92

2015, Château Lascombes, Grand Cru Classé

Moden, på grænsen til overmoden duft, vanilje fra fad. Ret hård med markeret tannin, god fylde og en lidt udtørrende eftersmag. Virker lidt for overmoden og overekstraheret. 89-91

2014, Château Lascombes, Grand Cru Classé

Flot duft, modne kirsebær, solbær, lakrids, fine nuancer fra fad. Elegant smag, silkeblød tannin, fyldig med lækker, cremet eftersmag. 90-92

2016, Château Malescot Saint-Exupery, Grand Cru Classé

Elegant, modne bær, viol. Elegant smag med smidig tannin, luftig med lang, frisk, moden eftersmag. 92-94

2015, Château Malescot Saint-Exupery, Grand Cru Classé

Moden, røget duft, mørke bær, dyb. Fyldig, moden smag, ret tør frugt med markeret tannin og lang moden eftersmag, noget udtørrende. Tid. 92-94

2014, Château Malescot St Exupéry, Grand Cru Classé

Sødmefuld duft, kirsebær og solbær, sødmefuld smag, lækker, god længde. 90-91

2016, Château Marquis de Terme, Grand Cru Classé

Moden, kælen duft med mørke, frisk bær. Velouragtig tannin, smidig, blid, middel til lang eftersmag. Savner den lidt udisiplinerede karakter fra gamle dage. 90-92

2015, Château Marquis de Terme, Grand Cru Classé

Moden duft, mørke kirsebær og solbær, karamel og lakrids. Fyldig smag, markeret tannin, ret udtørrende eftersmag med stor frugt. Tid. 91-93

2014, Château Marquis de Terme, Grand Cru Classé

Sødmefuld duft, karamel, lakrids, går igen i smagen, fin sødme, cremet savner sidste bid. 90-91

2016, Château Monbrison

Elegant, moden, lakrids, karamel, solbær og kirsebær. Luftig, elegant, moden tannin og luftig eftersmag. 90-92

2015, Château Monbrison

Frisk og moden duft, luftig smag, lidt vandigt spejl midt i munden, blid eftersmag med moden, frisk frugt. 89-91

2014, Château Monbrison

Kirsebærduft med fin sødme, lette animalske toner. Rank, saftig, middel fylde og længde. 89-90

2016, Château Prieuré-Lichine, Grand Cru Classé

Modne bær, lakrids og caramel. Kælen med moden frugt, velouragtig med modne bær i eftersmag. Polereret. 90-92

2015, Château Prieuré-Lichine, Grand Cru Classé

Moden duft, karamel, lakrids. Moden smag, velouragtig, fyldig med moden eftersmag. Lækker vin der savner energi, lidt ”døv”. 90-92

2014, Château Prieuré-Lichine, Grand Cru Classé

Lille duft, fin sødme, kirsebær, karamel, lakrids. Velouragtig tannin, lækker sødme, middel fylde og længde med karamel. 89-91

2016, Château Rauzan-Gassies, Grand Cru Classé

Frisk duft, solbær med pikant, let grøn tone. Frisk smag, moden tannin, blid midt i munden med middel til lang eftersmag. 89-91

2015, Château Rauzan-Gassies, Grand Cru Classé

Moden duft, kirsebær, solbær. Blid, blød, kælen smag, god fylde og saftig eftersmag med moden frugt. 90-92

2014, Château Rauzan-Gassies, Grand Cru Classé

Let sødmefuld duft, kirsebær og solbær, velouragtig tannin, middel til god fylde og længde. 88-90

2016, Château Rauzan-Ségla, Grand Cru Classé

Blid, meget elegant duft, modne, friske bær. Velouragtig smag, virker helt drikkemoden, fylde med lang, moden eftersmag, den perfekte vin der mangler sidste energi og kant. 92-94

2015, Château Rauzan-Ségla, Grand Cru Classé

Koncentreret, rig duft, kirsebær, solbær, violer, stor, stor race. Stor, fyldig og samtidig utrolig elegant, moden tannin dækket af moden frugt og lang, lang rig eftersmag, moden, frisk, fyldt med energi. 95-97

2014, Château Rauzan-Ségla, Grand Cru Classé

Røget duft, solbær, kirsebær, let blyantstift. Smidig, moden tannin, god længde. 90-92

2016, Château Siran

Elegant, friske modne kirsebær og solbær. Elegant smag med moden, markeret tannin, spændstig med lang, moden eftersmag, igen en stor vin fra Siran. 92-94

2015, Château Siran

Elegant duft, moden med kirsebær og solbær, let pirrende. Fyldig, moden smag, rig med lang eftersmag med frisk, moden frugt. 91-93

2014, Château Siran

Lille duft, let grønt præg. Smidig, fin sødme, middellang eftersmag. 88-90

2016, Château du Tertre, Grand Cru Classé

Meget frisk duft, elegant med kirsebær og solbær. Frisk smag med fin syre, markeret tannin og lang, eftersmag med frisk, moden frugt. Vinen har virkelig fået nerve. 92-94

2015, Château du Tertre, Grand Cru Classé

Ved en logistisk fejl kom vinen ikke med i smagningen i 2015, men ifølge svenskeren Johan Magnusson, en meget stor vin, største du Tertre nogensinde?

2014, Château du Tertre

Let indelukket duft, fin sødme, kirsebær. Poleret smag, fin sødme, middellang eftersmag med karamel. 89-91

Indledningsfoto: Årets en-primeur åbningsmiddag fandt sted på Château Brane-Cantenac. Årgang 2000 på magnum var helt fantastisk og harmonerede perfekt med en hovedret med kalv og masser af trøfler.

SE OGSÅ:

Smagning af Sauternes og Barsac – 2016, 2015, 2014

Smagning af  Pessac-Léognan – 2016, 2015, 2014

Smagning af Saint-Emilion og Pomerol – 2016, 2015, 2014