Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Årets Nytårsvin 2022

Alle de mousserende vine til Nytårsaften er lavet med ”Methode Traditionelle” (andengæring på flaske) og har masser af skønne nytårsbobler for hver en krone. Det betyder fuld plade med fem stjerner til alle vine, hvor Årets Nytårsvin har fået sin sjette stjerne for en særlig god champagne-pris. Klummen med nytårsbobler erstatter Månedens vin: Januar, for netop januar er typisk en måned hvor mange holder lidt igen med de gode glas efter at have fejret jul og nytår.     

Champagne Montaudon Brut, Frankrig

Korngylden med fine bobler. Den sprudlende mousse introducerer en indbydende smag af citrus og sommeræbler og en blomstrende smag af æbler, melon og citrusfrugt. En frisk og tør (men ikke knastør) champagne med en fin syrebalance. (12,0 %).
****** TESTVINDER

125 kr.
Tilbudspris 27.- 31. dec.:
109,00 kr.

 

Champagne Comte De Brismand Brut Reserve, Frankrig

Strågul med perlende bobler og en fin, blød mousse. Klassisk duft- og smagspalet med æbler, ristet brød og et strejf af karamel. Herlig moden champagne med cremet fylde og præcis syre. (12,5 %).
******

Fast lavpris for 1 fl.:
149,00 kr.

 

 

Ferrari Brut, Trento DOC, Italien

Citrongul med fine, små bobler og en vedholdende mousse. Attraktiv duft af hvide blomster, abrikos og citrusfrugt. Imponerende smagsfylde med toner af fersken, grapefrugt og brødkrumme. En spændstig, koncentreret og syrerig vin som hører til eliten af klodens mousserende vine. (12,5 %).
******

219,95 kr.
Tilbudspris:
1 fl. for 149,95 kr.

 

Raoul Clerget Crémant De Bourgogne Brut, Frankrig

Grønt skær med en strøm af små bobler og en frisk mousse. Delikat duft af lime og nektarin med en kraftfuld smag af citrus, grønne æbler og pikant kernebitterhed. En klassisk aperitif der kan følge med til bordet som ledsager til fisk og skaldyr. (12,0%).
******

109,00 kr.
Tilbudspris 27.- 31. dec.:
1 fl. for 65,00 kr.

 

Freixenet Cordon Negro Brut, Cava, Spanien

Bleggrønt skær, nydelige bobler, en fin mousse og en indbydende duft af citrus. Overraskende kraftig smag af gul stenfrugt med toner af brødgær, et strejf af kernebitterhed og en finale med mineralsk bid og masser af syre. En værdig Cava-repræsentant med beundringsværdigt meget at byde på. (11,5 %).
******

55,00 kr.
Tilbudspris 27.- 31. dec.:
50,00 kr.