Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Græske vine med høj kvalitet til fornuftig pris

Hugh Johnsons Pocket Wine Book er en af de vinguider, jeg køber hvert år. Den findes nu i årgang 2026, men kun på engelsk. Guiden er lille og kompakt. Den er et hurtigt og effektivt opslagsværk. Herudover er den hele tiden i bevægelse med nye afsnit i bogen eksempelvis med tips til gode køb og gode tips til nyt fra vinverdenen. Bogen har ligeledes en præcis gennemgang af hvide og røde druer fra hele verden herunder tre druer fra Grækenland.

Assyrtiko – en hvid drue mest kendt fra øen Santorini: ”Could conquer the World”.
Agiortikito –  en rød drue mest kendt fra regionen Nemea i Peloppones: ”A must try”.
Xinomavro – en rød drue kendt fra regionen Naoussa: “Grækenlands svar på Nebbiolo.”

Vinbladet vil med denne artikel se på kvalitet og pris på det danske marked for græsk vin med udgangspunkt i de tre roste druer, men også med vine på Muscat og Syrah, en dessertvin og Retsina.

Taralas Naoussa 2012 til 160,00 blev med 94 point een af smagningens vinder. Forhandles af Greekwine og Meny.

Klimaforhold, vinlovgivning m.v.

Produktion af vin er ikke et nyt fænomen i Grækenland, men er over 5000 år gammelt. Græske vinbønder har i århundrede lavet vin i bjergområder. De har lavet vin på lokale druesorter og har håndteret et varmt klima længe før klima forandringer kom på alles læber.I det meste af det 20 århundrede har Grækenland dog været kendt for billig vin. Det blev ændret i begyndelsen af 1980`erne, hvor der kom en stigning i antallet af små kvalitetsbevidste producenter.

Der er ikke mindre end 300 lokale druesorter, hvor Assyrtiko, Agiortikito  og Xinomavro  udgør rygraden i eksporten, som nu er stigende fra et lavt udgangspunkt. Ca. 8% af produktionen er PDO vine (højeste standard indenfor EU). PDO bruges oftest på etiketten, da det ellers er svært for ikke grækere at forstå etiketten. PDO-vinene er normalt forbeholdt lokale druer. Mængden af PGI-vine (næsthøjeste standard indenfor EU) udgør ca.17 % af produktionen. PGI-reglerne er ikke så restriktive, og der må gerne bruges internationale druesorter i vinene. Herudover har Grækenland en særlig kategori OPK, som kun anvendes til traditionelle produkter i hele Grækenland. Den vigtigste af disse er Retsina.

Domaine Athanasiou Nemea 2024 Thonos forhandles af Greekwine og Meny.

Grækenland har generelt middelhavsklima med lange varme somre og milde korte vintre. Der er dog store forskelle indenfor landets grænser. I indlandet væk fra kysten er klimaet mere kontinentalt med store forskelle på varmeste og koldeste måneder. Grækenland har mange bjerge og dermed også vinproduktion i højderne med et mere koldt klima. Det gælder eksempelvis området Naoussa i Makedonien, som er en region for røde vine på Xionomavro med produktion i op til 400 meters højde og Nemea i Peloppones, som er en PDO-region for rødvin på Agiortikito, hvor de bedste vine produceres i ca. 5-600 meters høje. Øen Santorini er en af de mest kendte PDO-regioner med produktion af hvidvin på Assyrtiko og med helt særlige klimaforhold. Øen er vulkansk, og der er meget blæsende. Der anvendes derfor et særligt opbindingssystem for at beskytte druerne mod vinden. Stammen på vinstokken er formet som en lav kurv, og druerne vokser indeni, i læ for vinden.

Domaine Skouras 2023 Assyrtiko forhandles af Wineroads.

 

Assyrtiko

Domaine Skouras 2023 Assyrtiko PGI Peloponnes

Duft af fersken, tropisk frugt, citrus, grønne æbler samt mineralitet. Medium krop, ret lang eftersmag og en høj syre. Smag falder lidt igennem i forhold til duften.
88 | 120,00 v/6 fl. Wineroads

Domaine Gavalas Santorini 2024 White Dry Assyrtiko

Intens duft med noter af citrus, grønne æbler, fersken og mineralitet. Lang eftersmag og en høj syre. Vinen er kompleks og vil udvikle sig de kommende år.
92 | 240,00 v/6 fl. Greekwine, Meny

Pieria Eratini Winery 2023 Wishes Eratini White. Blend af Assyrtiko, Malagouzia og Chardonnay

Intens blomstret duft. Noter af tropisk frugt, grønne æbler, frisk træ. I smagen og medium fylde og medium til høj syre.
90 | 145,00 v/6 fl. Wineroads

Pieria Eratini Winery 2021 Wishes Eratini Red Blend forhandles af Wineroads.

Xinomavro

Taralas Naoussa 2012 Xinomavro

Farve brunrød. Intens duft med noter af tørret frugt, læder, tjære, underskov og lakrids. Lang eftersmag med høj syre og høj tannin. En kompleks vin. I en blindsmagning havde jeg gættet Barolo. Hvis du er glad for Nebbiolo, er det her et godt køb.
94 | 160,00 Greekwine, Meny

Pieria Eratini Winery 2021 Wishes Eratini Red Blend af Xinomavro, Cabernet Sauvignon og Syrah

Medium duftintensitet. Duft af mørk frugt som solbær, brombær, men også elementer af tørret frugt og læder. Smag med medium plus tanniner og en høj syre. Smag og duft peger i mange forskellige retninger. Som at blande en Barolo med en højrebreds Bordeaux og en Nord Rhône.
89 | 160,00 v/6 fl. Wineroads

Domaine Skouras 2023 Saint George Nemea forhandles af Wineroads

Agiortikito

Domaine Athanasiou Nemea 2024 Thonos Øko

Medium duft intensitet. Ret lækker og elegant vin med duft og smag af røde bær som jordbær og kirsebær. Medium krop, eftersmag og syre. Elegant vin til en god pris.
91 | 110,00 Greekwine, Meny

Domaine Skouras 2023 Saint George Nemea

Medium plus duftintensitet. Duft af modne røde bær som jordbær og kirsebær samt elementer af mørke bær. Lækker intens og elegant smag med medium krop, syre og eftersmag. Godt glas vin til en rigtig god pris.
92 | 118,00 v/6 fl. Wineroads

Domaine Skouras 2023 Nemea Grande Cuvee

Rubinrød. Duften er intens med præg af solbær, brombær, røde bær samt vanilie. Smagen har samme elementer med et elegant touch og medium plus krop og tanniner samt en medium syre. Vil udvikle sig de kommende år. Igen et godt glas vin til prisen.
93 | 192,00 v/6 fl. Wineroads

Domaine Skouras 2022 Megas Oenos PGI Peleponnes. Agiorgitiko og Cabernet Sauvignon

Mørk farve. Intens duft med noter af mørke bær som brombær og solbær samt vanilie. Elegant vin med god integrering af fad. Smag har samme elementer som duften med medium syre og medium plus tanniner. Godt glas vin til en ok pris.
94 | 200,00 v/6 fl. Wineroads

Domaine Skouras 2024 Cuvee Prestige Rosé forhandles af Wineroads.

Andre

Domaine Skouras 2024 Cuvee Prestige Rose lavet på Agiorgitiko og Moscofilero

Medium fyldig duft. Duft præget af modne jordbær. Smagen er pænt fyldig af en Rose med modne jordbær, lidt tannin og medium til høj syre. En interessant Rosé til en god pris.
90 | 104,00 v/6 fl. Wineroads

Pieria Eratini 2022 Malagouzia Nine Daughters forhandlea af Wineroads.
Pieria Eratini 2022 Malagouzia Nine Daughters

Næsten gul farve. Medium duftintensitet præget af fersken, lidt abrikos, citron, grønne æbler og nødder. Smag som duft med medium syre og medium plus krop og eftersmag.
89 | 145,00 v/6fl. Wineroads

Primordial Soil 2023 Natural Dry Muscat fra UWC Samos

Gul farve. Voldsom aromatisk og tropisk blomstret duft med noter af roser, fersken, melon, banan, svedsker og rosiner. Tør med en medium syre. Klassisk Muscat.
90 | 149,00 Greekwine, Meny

Domaine Skouras 2023 Fleva, Syrah 100% PGI Peloponnes

Hel sort vin. Duften er voldsom og præget af mørke modne bær, mint, kærnemælk og chokolade. Fyldig vin med medium syre og medium tanniner. Godt glas Syrah til en god pris. 92 | 185,00 v/6 fl. Wineroads

Vin Doux Dessert Muscat fra UWC Samos

Meget aromatisk med noter af hyldeblomst, abrikos, svesker, rosiner og nødder. Smag med noter som i duften med medium syre. Dejlig vin og godt køb.
94 | 109,00 Greekwine, Meny

Kechibari OPK Retsina forhandles af Greekwine og Meny.
Kechibari OPK Retsina fra Keshis Macedonien

Retsina er ikke en vin i EU-forstand, fordi vinen ikke kun laves på druer men tilføres harpiks fra Aleppofyr. Vinen er med i den særlige OPK-klassifikation. Der er særlige krav til mængden af harpiks, syre, druer og alkohol. Vinen fra en af de bedste Retsina producenter Kechibari er lavet på Roditis, som er kvalitetsdruen til Retsina.
Vinen er gulgrøn på vej mod gul. Duftintensitet mellem medium og høj. Duften er præget af træ (harpiks) men også fersken, melon, nødder. Smag som duften med grandnåle, medium krop og medium syre. Det er en anderledes og spændende vin fra en god producent. Heldigvis fuldstændig anderledes end den Retsina jeg smagte i Grækenland for over 40 år siden. | 65,00 (500 ml) Greekwine, Meny

Konklusion

Bundniveauet er højt med mange vine i niveauet 90 til 93 point og tre fremragende vine med 94 point. Kun en af vinene koster over 200. Sammenlignes kvalitet med prisniveau rigtig mange gode køb. Assyrtikito druen markerede sig med en slank, elegant, rødfrugtet stil. Lidt som at blande Mencia med Poulsard og Trousseau. Flere af vinene havde lagret på nye egetræsfade med en flot integration af fad i vinen. Samlet set en yderst positiv oplevelse  Ordene i Hugh Johnsons Pocket bog blev ikke gjort til skamme.