Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Smagning af 10 prisvenlige Bordeaux’er

- én af dem med et særligt tilbud: køb 24 og få 12 gratis

Bordeaux er andet end de store, klassiske appellationer. Der sker utroligt meget i de små appellationer hvor kvaliteten øges år for år. Lalande de Pomerol smager af Pomerol, Montagne-Saint-Émilion smager af Saint-Émilion, Fronsac smager af en blanding af de to. Appellation Cadillac er bedst kendt for at have navngivet en stor flyder (bil) i USA, men god vin kan området også producere.
I appellation Bordeaux er der også sket en stor forbedring, men der er stadig faldgrupper. Her varierer kvaliteten enormt, fra vine der er klassiske og som i smag og karakter lever op til navnet – til vine, ofte på tilbud syd for grænsen, der er nærmest udrikkelige.
Årgang 2009 og 2010 er de seneste store årgange, men tag ikke fejl af årgang 2011, 2012 og 2014. Det er ofte i de mindre kendte årgange at vi finder Bordeaux’ rene ansigt.
Bordeaux er ikke IN længere i Danmark og det er en stor fejl. På restauranter er det nærmest umuligt at opspore en god Bordeaux. Men Bordeaux, god appellation Bordeaux til prisen findes i Danmark, takket være vores danske importører. Vinbladet har prøvesmagt et lille udvalg og fælles for vinene er den friske tone, ranke struktur og lange eftersmag. Vine der er født til at blive drukket sammen med mad.

Château Fleur de Jean Gué, Lalande de Pomerol, 2012, Frankrig

Utrolig klassisk duft, friske mørke bær og mørk chokolade. Herlig fyldig, let fedmefuld smag, moden tannin dækket af moden frugt og lang, moden eftersmag med mørk chokolade. 91
149,75 |  www.skjold-burne.dk

Château Tour Calon, Montagne-Saint-Émilion, 13% Cabernet Sauvignon, 87% Merlot (BIO), 2011, Frankrig

Moden duft, mørke kirsebær, chokolade, floral med fine nuancer fra fad dækket af moden frugt. Meget elegant smag, ren med moden tannin, frisk moden frugt, luftig med lang, elegant eftersmag, meget balanceret vin. 90
139,75 | www.skjold-burne.dk

Château Chantelys, Médoc, 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 10% Petit Verdot, 2014, Frankrig

Udviklet duft, solbær og blomme, røget tone. Silkeblød smag, fin sødme med velouragtig tannin og middellang eftersmag. 87
99,75 |  www.skjold-burne.dk

Légende, Bordeaux, Cabernet Sauvignon, Merlot, 2014, Frankrig

Frisk, let grøn solbærduft med strejf fra fad. Rank struktur, frisk med middel fylde og en eftersmag med friske solbær og strejf fra fad. 87
119,75 | www.skjold-burne.dk

Château de Ricaud, Cadillac, Côtes de Bordeaux, 2010, Frankrig

Røget duft med modne solbær, tæt med vis sødme sammen med nuancer fra fad. Moden smag, fyldig med moden og alligevel markeret tannin og lang, let røget eftersmag med modne solbær. Helt drikkemoden, en vin fra en stor årgang. 89
189,00 | www.kogs.dk

Château La Garde, Pessac-Léognan, 2010, Frankrig

Røget, lækker duft, modne, mørke bær, meget fine nuancer fra fad integreret i vinen. Fyldig og samtidig elegant med moden, markeret tannin og lang, moden, eftersmag mættet med friske bær. Helt drikkemoden vin fra en stor årgang. 91
259,00 |www.kogs.dk

Château Magondeau, Bordeaux, 100% Merlot, 2013, Frankrig

Lille duft, let røget med kirsebær, solbær og nuancer fra fad. Rank struktur, frisk med moden tannin, middel fylde og frisk frugtagtig eftersmag. En let vin. 86
99,00 | www.vinslottet.dk

Château Magondeau Beau Site, Fronsac, 100% Merlot, 2012, Frankrig

Tæt og elegant duft mættet med modne bær, brombær og kirsebær. Fyldig smag, moden frugt, der dækker over tanninerne, frisk, lang, let røget, frugtagtig eftersmag. 88
139,00 | www.vinslottet.dk

Château Lamothe-Cissac, Haut-Médoc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, 2011, Frankrig

Lille røget solbærduft, kølig tone. Let og luftig med middel fylde og middelang, kølig eftersmag, solbær og solbærblade. 85
109,95 v/12 fl med 12 fl. gratis oveni hvis man køber 24. | www.philipsonwine.com

Château le Chêne, Haut-Médoc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, 2012, Frankrig

Lille duft, solbærbær, kirsebær og blomme. Middel fylde med moden tannin og en del syre i eftersmag sammen med frisk frugt. 84 
59,95 v/12 fl | www.philipsonwine.com