Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Jancis Robinson hyldet

- af VDP med en hæderstale holdt af Hugh Johnson

I anledning af åbningen af den 43. Weinbörse i Mainz blev Jancis Robinson hædret med den højeste udmærkelse VDP kan give – den gyldne æresnål. Jancis Robinson blev hædret for sit utrættelige arbejde og specielt hendes arbejde for at sprede kendskabet til de tyske vine og tysk riesling i særdeleshed blev fremhævet af VDPs præsident Steffen Christmann.

Steffen Christmann
VDPs præsident Steffen Christmann byder velkommen til den 43. Weinbörse i Mainz.

VDP havde inviteret ingen mindre end Hugh Johnson til at holde ærestalen, hvilket han gjorde med bravour. En halv time fløj af sted. Hugh Johnson tog tilhørerne med på en tidsrejse tilbage til den første gang han mødte Jancis og deres videre samarbejde op til i dag. Hugh Johnson er en blændende taler, med sans for humor og et utrolig præcist brug af det engelske sprog. I øvrigt var begivenheden noget af et overraskelseparty, for Jancis Robinson vidste ikke at hendes nære ven Hugh skulle holde talen. De var begge fløjet ind af VDP dagen i forvejen, men på forskellige flights og deres aftenprogram dagen i forvejen var ikke det samme.

Diels fadkælder, VDP 2016
Besøg i vinkælderen hos Armin og Caroline Diel. I glasset en fadprøve med Carolines ”Cuvée Caroline”. Den hidtil bedste fra producenten.

Deres udsendte var med på Hugh Johnsons aftenprogram, der blev holdt i en meget snæver kreds af indbudte udenlandske journalister hos Weingut Diel, hvor Armin Diel stod for aperitiffen i form af to grandiose Sekt, en Riesling og en ren Pinot Noir, der havde ligget meget længe på gæren. Bedre kan det ikke gøres, kun anderledes. Aftenen fortsatte hos Kruger-Rumpf (Nahe) hvor den kendte historiker Daniel Deckers holdt et blændende foredrag om VDPs historie fulgt af en smagsprøve med ni såkaldte große Gewächse fra området.

Hugh Johnson, VDP 2016
Hugh Johnson tryllebandt alle med sin ærestale til Jancis Robinson.

Jeg havde lejlighed til at tale med Hugh Johnson, som jeg aldrig havde mødt før, og det første han sagde, da han så at jeg var dansker var ”om jeg kendte Peter Vinding-Diers”. Det måtte jeg jo indrømme og så fortalte Hugh Johnson mig at han første gang mødte Peter Vinding-Diers i 1965, men den historie må Vinding-Diers nok hellere selv skrive om i sine memoirer, der snart udkommer.