Lidt uden for den lille by Haro i nordspanske Rioja ligger jernbanestationen omringet af syv af Riojas bedst kendte vingårde, bodegaer. De konkurrerer på livet løs om at få deres vine ind på restauranter og hos vinhandlere, men én gang om året – nu på tredje år – slår de sig sammen om en formidabel fest. De kalder den La Cata del Barrio de la Estación, oversat til engelsk som Haro Station Wine Experience, og begivenhedens logo er simpelt hen et gammelt damplokomotiv.
Festen henvender sig både til den store offentlighed, som betaler 100 euro for at kunne smage 14 vine og spise nogle småretter, og til vinverdenens professionelle i skikkelse af restauratører, sommelierer og vinskribenter – dog ikke på samme tidspunkt. Så ville det lille område, hvor det hele udspiller sig, blive væltet over ende. Alene den professionelle afdeling tiltrækker hundreder, som efter en sen middag med mange taler tilbringer næste dag med at overvære en master class-smagning og derpå vandre fra bodega til bodega for at smage videre.
Der var engang
For ældre danske generationer har Rioja en særlig klang. Tilbage i 1970’erne og et stykke op i firserne blev danskerne nærmest verdensmestre i indtagelsen af vinene fra området. Det havde selvfølgelig noget at gøre med, at folk kunne lide især de røde vine, men det helt afgørende var som altid prisen. Og for 40 år siden blev der bundet pesetas om halsen på hver eneste eksporterede flaske, så de klassisk fadlagrede vine kunne erhverves for nærmest latterligt lave priser.
Den tid er for længst forbi. Det samme er stort set den stil, som danskerne faldt for dengang. Fadlagring i lang tid finder stadig sted, men den markante smag fra brugen af amerikansk eg er nedtonet af en del producenter. Man kan godt ligesom i Piemontes Barolo og Barbaresco tale om modernister og traditionalister. Eksempelvis står R. Lopez de Heredias Viña Tondonia Tinto Reserva med 12 års lagring i amerikansk eg som repræsentant for traditionalisterne over for Roda II fra Bodegas Roda. Den har fået 16 måneders lagring i franske barriques.
Hvilken af de to, en moderne forbruger vil vælge, er et godt spørgsmål.
Roda II er umiddelbart indtagende med sin perfekte blanding af frugt, tanniner og sødme. Det er en vin, som kan drikkes både ung og gammel. Den dominerende druesort, Tempranillo, er korrigeret med lidt Garnacha og Graciano, og alkoholprocenten er den efterhånden normale 14,5.
Lopez Heredias Viña Tondonia er en helt anden slags vin. Umiddelbart virker den lidt uharmonisk med en markant og lidt forstyrrende syre, alkoholprocenten er 12,5. Lidt efter lidt åbner vinen sig og åbenbarer den elegance, som desværre ikke er synderligt udbredt i hovedparten af nutidens rødvine. Det er med andre ord en vin, man skal give sig tid til at reflektere over, inden den endelige dom fældes.
Masterclass og fri leg
Den britiske Master of Wine Sarah Jane Evans (damen i toget på indledningsbilledet) var leder af master class-smagningen, som havde et deltagerantal på flere hundrede branche- og mediefolk. Hun styrede med sikker hånd showet, så præsentation af de syv bodegaer og smagning af 14 vine – røde og hvide – kunne afvikles på godt et par timer.
Affodringen af menneskemængden foregik på et stort område, der var overdækket og fyldt op med borde, stole og diske, hvor man kunne hente små retter og store glas vin. Der var larm og trængsel, men det fungerede, og ingen sultede eller tørstede.
Herefter var det op til hver enkelt at aflægge bodega-besøg og smage videre. Gaderne omkring Haro Station var afspærrede for den normale trafik, så de blev fyldt af gæster på vej fra Roda til Muga, Bilbainas, Lopez Heredia eller de øvrige arrangører i denne usædvanlige begivenhed.
Der var som nævnt i alt syv bodegaer involveret:
Bodegas Bilbainas
Denne bodega blev grundlagt i 1904 og var først til at aftappe egne vine. Dens kældre er på hele 3.400 kvadratmeter, og de 250 ha vinmarker lægger druer til bl.a. topvinen Viña Pomal Gran Reserva, som får to år i amerikansk eg og tre år i flaske før frigivelsen. Stilen er moderne, frisk, tør, let flæsket. I 1997 blev Bodegas Bilbainas optaget i Codorníu Raventos-gruppen, og det resulterede i en ny række vine i mere moderne stil end før, inklusive Viña Pomal. Vinene har navne som Viña Zaco, Ederra, Royal Carlton og La Vicalanda. Sortimentet omfatter også hvidvinen Viña Pomal Singulares Maturana Blanca. Den fremstilles af den lavtydende Maturana-drue, som kun gror på 22 ha i hele Rioja, og som er notorisk vanskelig. Vinen har et tilpas syreniveau og var klart bedst af de tre hvidvine præsenteret af Sarah Jane Evans. I Danmark forhandles vinene fra Bodegas Bilbainas af Allerød Vinhandel.
C.V.N.E.
De fire bogstaver står for Compañia Vinicola del Norte del España, som er grundlagt i 1879 og blandt de ældste bodegaer i Rioja. Med Victor Urrutia som femte generation er bodegaen stadig i den oprindelige families eje. Den gamle bodega i Haro er i nyere tid blevet suppleret af bodegaerne Viña Real og Real de Asúa. Produktionen omfatter omkring 30 forskellige vine fra 545 ha marker i både Rioja Alta og Alavesa. Fra de bedste marker kommer den røde Imperial Gran Reserva, som er komponeret af Tempranillo, Mazuelo og Graciano. To år i amerikanske fade og tre år i flaske før frigivelse er resulteret i en tør, elegant vin uden påtrængende fadsmag. Imperial Gran Reserva fremstilles kun i gode årgange. Real de Asúa er ren Tempranillo, en cremet, flot topvin. Af hvidvinene er Contino den mest interessante, mens Monopole smagt i årgangene 2014 og 2017 ikke rigtigt fænger. Vinene fra CVNE kan erhverves gennem tyske Vinexus.
Gómez Cruzado
Denne bodega, som blev grundlagt i 1886, er stadig familieejet, om end ikke af den oprindelige familie. Bodegaen er den mindste i området og ledes af to yngre mænd, Juan Antonio Leza og David Gonzalez, som har været foregangsmænd i moderniseringen af Riojas vine. Bodegaens druer kommer fra gamle vinstokke på omkring 100 højtliggende parceller i de to bedste områder, Alta og Alavesa. Sortimentet omfatter et dusin vine, hvoraf der blev smagt et par stykker under masterclass’en: Rødvinen Honorable, 95% Tempranillo og resten uspecificerede druesorter samt halvandet år i franske fade var resulteret i en meget indtagende moderne vin med lidt sødme og fast krop. Desuden hvidvinen Montes Obarenes, en fed, let tanninpræget lækker sag strikket sammen af Viura og Tempranillo Blanco og for 80 procents vedkommende givet et ophold i nye franske træfade. Vinene fra Gómez Cruzado forhandles af Otto Suenson.
López de Heredia
Blandt de famlieejede bodegaer i Rioja står López de Heredia som den nok mest traditionelle. Har man besøgt den for 40 år siden og kommer tilbage i dag, er forandringerne til at overse. Faktisk er der ikke sket noget særligt siden grundlæggelsen i 1877. Bortset fra, selvfølgelig, at en ny generation har taget over. I dag er det Maria og Mercedes, grundlæggerens oldebørn, som er kustoder på dette arbejdende museum.
Gamle træfade fylder godt op i de fugtige kældre, hvor edderkoppers spindelvæv får lov til at understrege den atmosfære af romantik, som ellers intet har at gøre med moderne vinfremstilling. Hvis der er noget, som i dag definerer den rette indstilling til ønologens metier, er det hygiejne, hygiejne, hygiejne. Hos López de Heredia ser man stort på den slags, ligesom man rask væk lader vinene ligge på træfade i seks år. Men tag ikke fejl. De romantiske kulisser betyder ikke, at der fremstilles ”snavsede” vine.
Træfadene er af egen tilvirkning. På bodegaens værksted snedkererer bødkere som altid nye fade og reparerer de gamle. Fadene bruges ikke blot til rødvine som Viña Cubillo, Viña Tondonia og Viña Bosconia, men også hvidvinene Gravonia og Tondonia samt Tondonia rosé. Man opererer ikke med faste regler om tidspunktet for lanceringen af de forskellige årganges vine. De bliver frigivet, når man synes, de er klar. Punktum.
Så i selskab med Maria López de Heredia og hendes mand er det muligt at smage på den hvide Tondonia årgang 2005 og lade sig forbløffe over vinenes friske fremtoning og kun lidt mærkbare tanniner og helt fraværende markante træsmag, som den man – i hvert fald før i tiden – kunne finde i f.eks. Ygay fra en anden ikonisk bodega, Marques de Murrieta.
Rosé-udgaven af Tondonia indeholder bl.a. Viura og Tempranillo, og selv den, der kommer i glasset, er 10 år gammel: 2008. Og crianza-rødvinen Cubillo er årgang 2009. Den er blandet af Tempranillo, Garnacha og Graziano og er trods 13.5% alkohol en let drikkelig vin.
For 100 år siden høstede López Heredia druerne tidligere end i dag, fortæller Maria, og det resulterede i vine med et alkoholniveau ned til 12-12,5%. I dag stræber man stadig efter at holde procenten nede under 13, og det lykkes fint med Viña Tondonia. Den elegante rødvin ligger i årgang 2005 på 13% og i reserva-udgaven årgang 2001 på 12,5%.
Maria mener egentlig ikke, at klimaet er i gang med at ændre sig, og at det er baggrunden for de accelererende alkoholprocenter i moderne vine. Men noget sker der, medgiver hun, og det betyder, at López Heredia planter de druetyper, som giver vinene den nødvendige syre. ViniPortugal er ifølge Maria importør af bodegaens vine, men de fås også hos andre forhandlere, bl.a. Oxholm Vin.
Bodegas RODA
På en bakketop og i udkanten af området ved Haro Station, hvor de gamle deltagere i La Cata del Barrio de la Estación klumper sig sammen, ligger Bodegas RODA, som har en vinstil, der er indbegrebet af de nye tider i Rioja. Der er ikke langt at gå fra López de Heredia til Roda, men meget langt mellem den type vine, der kommer ud fra de to bodegaer.
Roda blev grundlagt i 1987 af Mario Rotllant og Carmen Daurella, og navnet blev dannet af forbogstaverne i det katalanske ejerpars familienavne. Det var fra begyndelsen ambitionen at fremstille verdens bedste vin i château-stil af Tempranillo-druer fra egne marker. På vej frem mod det mål har RODA foretaget en meget omfattende research af Tempranillo-kloner og ud af mere end 500 muligheder identificeret en snes stykker til sit brug. Kun druer fra mere end 30 år gamle planter bruges til RODAs vine. Druerne fra yngre planter sælges til andre bodegaer. Garnacha og Graciano bruges til at ”korrigere” Tempranillo, som det udtrykkes.
Et besøg på bodegaen bekræfter den markante forskel mellem RODA og López Heredia. På RODA er der ikke noget med fugtige kældre, gamle amerikanske egetræsfade og edderkopper. Her er den pinligt rene kælder stoppet med store og små fade af fransk eg. Men man kan godt være med, når det drejer sig om at servere gammel vin. Som for eksempel 2001 RODA II, der har ligget 16 måneder i barriques. Det er vin med sødme, frugt og tanniner. Akohol: 14,5%. RODA I i årgang 2005 er en vin med mørkere frugt, men er ligesom nr. II et vældigt godt glas.
RODAs ”indgangsvin” hedder Sela, topvinen hedder Cirsion. Årgang 2016 er blandet af Tempranillo og Graciano i forholdet 89/11. Det er en elegant vin i flot stil og til en meget høj pris.
RODA 107 i årgang 2010 er ren Tempranillo lagret i 17 måneder på barriques og desværre helt irrelevant. Vinen er ellers meget indtagende med både sødme og bid sådan lidt a la en god Ribero-vin. Men den blev kun fremstillet som en tribut til vinstokke plantet siden 1998 og eksisterer ikke mere. Importør af RODAs vine er Philipson Wine.
Muga
Bodegas Muga, grundlagt 1932, er stadig familieejet og drives i dag af fire tredjegenerations-sønner. Der fremstilles klassiske vine med lagring i egenproducerede fade af amerikansk og fransk eg, vinen klares traditionelt med æggehvider, og ud over Tempranillo, Graziano og Garnacha bruger Muga Mazuelo i sine røde vine. Det er en druesort også kendt som Carignan.
Produktionen omfatter en hel del vine i alle tre farver, bl.a. lyse og lette roséer med navne som Flor de Muga (100% Garnacha) og bare Muga Rosé. Basis-rødvinen 2015 Rioja er en tre år gammel crianza, som smager rigtigt godt, Prado Enea i årgang 2010 er saftig og sødmefuld, og 2001 Enea Gran Reserva kan sagtens bide skeer med det bedste fra Rioja. 2011 Reserva Selección Especial ligeså. Det er flotte vine. Laudrup Vin & Gastronomi har importeret Mugas vine siden Michael Laudrups karriere udspillede sig i Spanien.
La Rioja Alta
Riojas moderne vinhistorie er tæt knyttet til vinlusen phylloxeras hærgen fra 1860’erne. Først i Frankrig, siden fra 1901 også i Rioja. Der var en vis fransk indflydelse på vinproduktionen i Rioja før phylloxeraen, men den store invasion af negociant’er fra især Bordeaux begyndte i slutningen af 1860’erne og skulle vende op og ned på tilstandene. Indtil da var vinbønderne tilfredse med at sælge deres vin lokalt, men efter at Frankrig ophævede tolden på Rioja-vin, kom der de næste 40 år gang i investeringerne i vinmarker og etablering af bodegaer som La Rioja Alta. Stationen i Haro spillede her en vigtig rolle, da der en overgang hver måned blev sendt en halv mio. liter vin til Frankrig.
Resten af Riojas historie handler om en langvarig nedtur. Først medførte phylloxeraen en frygtindgydende affolkning, da tusindvis af familier flygtede vestpå for at skabe sig en ny tilværelse uden fattigdom – et ikke helt ukendt fænomen i vore dage. Siden kom krisen i forbindelse med Spaniens borgerkrig og Anden Verdenskrig. Først fra 1960’erne gik det igen fremad hjulpet på vej af bedre infrastruktur, investeringer fra multinationale selskaber – det spanskejede Rumasa stod indtil 1983 bag opkøb af en række bodegaer, men endte med at blive eksproprieret af regeringen – og som nævnt i indledningen skubbede eksportstøtte på interessen for Riojas vine.
Sociedad Vinicola de La Rioja Alta er grundlagt i 1890 af fem familier og råder i dag over imponerende 360 ha vinmarker i Alta, der regnes for den bedste af Riojas tre vinregioner. De to andre er Alavesa og Baja. I Rioja Baja har bodegaen 63 ha og står således åbent ved sin brug af druer fra det store og i forhold til Alta og Alavesa langt mindre prestigefyldte område. Som besøgende hører man sjældent om Baja, men de fleste bodegaer enten ejer vinmarker i Baja eller køber druer derfra.
Rioja Altas Viña Ardanza Reserva Especial i årgang 2001 indeholder hele 20% Garnacha som tegn på, at den druesort – sammen med Tempranillo, selvfølgelig – er vigtig for bodegaen. Det er en bourgogneagtig vin, mens Viña Arana hælder mere til Bordeaux. 2009 Gran Reserva 904 er en elegant, fløjlsblød og frugtdrevet vin, som er opkaldt efter det år, da bodegaen blev lagt sammen med den anden bodega, Ardanza. Som altså også er navnet på én af den fusionerede bodegas topvine. Vinene fra La Rioja Alta importeres af Atomwine.
Indledningsfoto: Sarah Jane Evans som lokofører. Det gamle damplokomotiv var arrangementets maskot.
