Et besøg i Petra, den rosenrøde by, som nabatæerne huggede ind i klippesiderne i uvejsomme kløfter mellem det Døde og det Røde Hav, står højt på ønskelisten hos mange. Petras imponerende gravmæler er Jordans ubestridt største seværdighed, men det kræver et besøg i museet ved indgangen til Petra at knytte forbindelsen mellem Petras to vinguder: Dionysos og Dushara. Nabatæerne var et arabisk nomadefolk, der ved handel og kontrol af karavanevejene skabte et rige i antikken med hovedstad i Petra.
Nomadestammerne drak ikke vin, men efter udviklingen af handelsforbindelser med grækerne og romerne blev vinen et vigtigt element i deres liv og gudsdyrkelse. Dushara – den nabatæiske sol- og frugtbarhedsgud – fik nu vinstokken som symbol og kom til at tjene som nabatæernes udgave af den græske vingud Dionysos. Rundt om Petra lå vidtstrakte marker, hvor den kunne dyrkes oliven, korn, granatæbler, figner og dadler takket være nabatæernes overlegne vandforsyningsteknik. Høsten af druer muliggjorde en betydelig vinproduktion, som har sat sig spor ved fundet af mindst 82 antikke vinpresser i området.
Tre trosretninger
Gærsvampen blev skabt på tredjedagen ifølge skabelsesberetningen, og i den jødiske kultur starter vinens historie efter syndfloden, da Noahs ark strander på bjerget Ararat på den armenske højslette. Noah gik ufortøvet i land og plantede en vingård, og 1.Mosebog 9:21 noterer en vigtig egenskab ved vin: Noah drak af vinen og han blev beruset. 4.Mosebog 13:23 beretter om Moses’ spejdere i Kana’ans land: ”Da de nåede Esjkoldalen, afskar de en ranke med en drueklase, som der måtte to mand til at bære på en bærestang”.
Brugen af vin vandt fodfæste i den jødiske tradition: en ortodoks jøde skal, for at efterleve reglerne for sin tro, drikke vin ved mindst 184 lejligheder i løbet af et år. Ligesom i Det Gamle Testamente fylder vin og vindyrkning ganske meget i Det Nye Testamente. Flere af Jesu lignelser handler om en vingård og vindyrkere, og ved brylluppet i Cana, hvor værterne løb tør for vin, måtte Jesus redde dem ud af kniben ved at skabe seks vandkar med hver 40 liter vand om til god vin. Lige som i Det Gamle Testamente advares der mod overforbrug, men Jesus og hans disciple har ikke afholdt sig fra at drikke vin, og som der står i Salme 104,14-15: ”Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden og vin, der giver mennesker glæde.” Senere overtog den kristne kirke vinen fra Dionysos-kulten som en indviet drik, der kom til at indgå som en vigtig del af den hellige nadver. Nutidens Israel producerer over 40 mio. flasker per år fra mere end 200 vinerier fordelt på seks vindistrikter.
I den arabiske verden kom Dionysos’ skib ud i religiøst stormvejr udløst af profeten Muhammed og koranens tiltagende skarpe holdning mod indtagelse af vin. Sura (vers) 16:67 skildrer vinen som en berusende drik, som Gud mirakuløst skaber med vinstokken og daddelpalmen som redskaber, og verset ser vinen i et positivt lys som en af Guds vidunderlige gaver til menneskeheden. Men for alt for mange udviklede brugen af vin sig til et misbrug, og de følgende vers i koranen med et budskab om vin, Sura 2:219-220, beskriver vin og hasardspil som en stor synd, men dog en indtægtskilde for nogle mennesker. Senere strammes skruen: Sura 4:43 rummer en utvetydig fordømmelse af drukkenskab, og Sura 5:90-91 slår hovedet på sømmet: “O, I som tror, vin og hasardspil og gudebilleder er Satans vederstyggelige værk. Hold Jer derfor fjernt fra noget sådant så I måtte blive lykkelige. Satan vil med vin og spil blot sætte fjendskab mellem Jer og afholde Jer fra at komme Allah i hu og fra bønnen; vil I derfor ikke nok afstå fra disse ting”.
Bethlehems Stjerne
Efter check-in på Angel Hotel i Betlehem og et besøg i baren kan man konstatere, at der serveres både øl og vin. General Manager Mariana Al-Arja, fra den kristne familie der ejer hotellet, mener bestemt at religionen spiller en rolle for, om ejeren af det enkelte hotel beslutter at vælge vinen til eller fra, men myndighederne blander sig ikke i valget, slår hun fast. Hotel Angels bedste vine kommer fra et kloster fem kilometer fra Betlehem, som blev bygget i 1885 af Salesianerne, en katolsk orden for mænd grundlagt i 1859 af den italienske præst Giovanni Bosco. Cremisan klosteret ligger på en 850 meter høj bakketop i Beit Jala (på grænsen mellem Vestbredden og Jerusalem) med en betagende udsigt til vinmarker og terrasser med oliventræer.
Italienske ordensbrødre har lavet vin på klostret fra starten, men kvaliteten var stærkt faldende på grund af nedslidning af vineriet og manglende viden hos den ældre munk, der havde haft ansvar for vinproduktionen de sidste 40 år. I 2007 besøgte den kendte italienske vinmager Riccardo Cotarella, en af Italiens førende vinkonsulenter og medejer af vineriet Falesco i Montecchio, den forfaldne klosterkælder. Cotarella skaffede støtte fra sine kontakter i Italien til et nyt vineri og blev ulønnet konsulent for klostret. Der er kun fem munke tilbage på klostret, hvis vigtigste funktion i dag er at huse Cremisan Wine Estate, og interesserede unge fra lokalområdet uddannes til at overtage vigtige funktioner i mark og kælder. Den årlige produktion er omkring 700.000 liter, og druerne fra egne marker suppleres med frugt fra palæstinensiske avlere i Beit Jala, Beit Shemesh og Hebron. Kvaliteten af vinene fra Cremisan har nu nået et internationalt niveau, og der eksporteres vin til Europa, USA og Japan.
Til forskel fra de fleste vingårde i Israel, der overvejende anvender kendte, internationale druesorter, søger Cremisan tilbage til rødderne i samarbejde med Elyashiv Drori fra Ariel Universitet. Hans forskergruppe har ved indsamling af stiklinger og druer fra hele Israel og Vestbredden identificeret 150 sorter med unik arvemasse, hvoraf godt 20 sorter har et lovende potentiale for produktion af kvalitetsvin. To af de hvide druer, Jandali og Hamdani (også kendt som Marawi), er omtalt i den babylonske Talmud så langt tilbage som år 220. Den ledende vinmager ved Cremisan Wine Estate, Fadi Batarseh, har skrevet en afhandling om sin hjemegns lokale druesorter mens han studerede ønologi i Trento, Italien.
”Star of Bethlehem” er navnet på en af klostrets vin-serier, og ”Baladi” er navnet på den lokale druetype. Jancis Robinsons ”Wine Grapes” leksikon har ikke Baladi med blandt de 1.368 druetyper, der omtales i ”Wine Grapes”, men Google omtaler Baladi asmar. Baladi er et arabisk ord, der beskriver noget landligt og lokalt, og sammen med markernes kludetæppe af gule kalkstensbakker og jernholdig ”terra rossa” samt det solrige klima bidrager Baladi asmar, qua sin status som autentisk druesort fra Palæstina, med en historisk dimension til Cremisan-klostrets unikke, palæstinensiske terroir. Mørkerød i glasset præsenterer Baladi en indbydende duft af solbær, blommer med et strejf af myntete og rosenblade. Den middelkraftige smag af kirsebær og appelsinskal har toner af mokka, madvenlig tørhed, en frisk syre og slutter med faste tanniner.
Er det mon vinen Jesus drak?
Vin i et muslimsk land?
I Jordan er indtagelse af alkohol og synlig beruselse i det offentlige rum forbudt, men nydelse af øl eller vin er tilladt på barer og i restauranter. Mens over 90% af befolkningen i Jordan er muslimer, er koncentrationen af kristne indbyggere betydeligt større i nogle byer. Det gælder fx Madaba, der ligger øst for det Døde Hav på højde med Jerusalem og kun 10 km fra Nebobjerget, hvor Moses skuede ind i det forjættede land.
Madaba er verdenskendt for sine mange mosaikker, specielt den berømte mosaik i kirken St. George fra det 6. årh. med et stort, detaljeret kort over Palæstina med Jerusalem i centrum. Byen blev tidligt kristen, og der blev opført et stort antal kirker, som fortsat besøges af den femtedel af byens indbyggere, der har beholdt den kristne tro. Mosaic City Hotel i Madaba har en velassorteret bar, og på forespørgsel bekræfter manden bag disken, at hotellet ejes og drives af en kristen familie. Meget a apropos kommer den røde vin til maden fra Jordan River Winery ─ et af Jordans to vinerier, der til sammen står for landets årlige produktion af knap en million flasker. Omkring årtusindskiftet byggede Haddad-familien et vineri og plantede vinstokke med de bedste italienske, spanske og franske druesorter. Jordan River valgte Mafraq plateauet, en times kørsel nord for Amman ved grænsen til Syrien, til sine 120 ha vinmarker. Her vokser vinstokkene i 850 meters højde på skråningerne af en udgået vulkan, og rødderne trives godt den mineralrige, røde jordbund, der er domineret af frugtbar vulkansk basalt.
JR Shiraz 2017 udmærker sig ved en hvid etiket i elegant stil, mens den interessante bagside-etiket oplyser, at Haddad Estates under vinens produktion har ”ekstraheret det Hellige Lands terroir”, så man kan se frem til at nyde ”the real taste of Jordan”. Farven er violet, og den indbydende duftpalet er sat sammen af violer, brombær og peber. Den saftige smag af sorte skovbær og krydderier har en grøn tone, god længde og faste tanniner. Drypvanding med kildevand og 330 årlige solskinsdage var fødselshjælpere for Jordan Rivers første årgang i 2004. Firmaet har ikke ligget på den lade side og tilbyder på sin hjemmeside (http://jr.jo/jr-wine-experience/) dels ”The Wine Experience”: smagning af mere end 20 forskellige vine lavet på 40 internationale druesorter i Jordan Rivers smagelokale i Amman, dels ”JR Vineyard Tours”: en halvdagstur til JRs vinmark i Jordans basalt-ørken mod nord og endelig JR Winery Tour: et besøg i JR vineriet i Zarla, smagning af fadprøver og frokost.
Petras turistmekka
Det er ikke uventet at hotellerne i Petra byder turisterne på fri adgang til øl og vin. Det er en god forretning at slukke tørsten hos de 650.000 besøgende, der gæster Petra hvert år. Hotel Petra Palace har da også et vinkort, som lavpraktisk består af en reol langs væggen i restauranten. Hylderne bugner med flasker fra Jordans andet vineri, Saint George, hvis vinmarker ligger tæt ved Madaba og som derfor har taget navn efter kirken med den berømte mosaik. De mange flasker på hylden til trods gøres valget af vin til maden ganske let takket være det forhold, at der kun er en enkelt type vin i udvalget af røde vine. Til gengæld vil vinens kombination af druer være en ny oplevelse for de fleste: Cabernet Sauvignon + Pinot Noir. Omar Zumot antager, at han i Frankrig ville blive arresteret for at lave en vin med denne drueblanding, men den engelske vinskribent Robert Joseph kalder resultatet i glasset ”imponerende og ukonventionelt”. Cabernet-druens tykke skaller gør vinen mørk bordeauxrød og sætter også sit tydelige præg på bouqueten med dufte af solbær og mynte krydret med fadtoner. Den saftige smag af sorte bær, mokka og lakrids har en elegant lethed med toner af granatæble, som oplagt er Pinot Noir-druens fortjeneste. Det samlede indtryk er en vin i balance, hvor Cabernet Sauvignon til slut tager over med et fast greb af tanniner.
Saint George Wine har mere at byde på end hotellets skuffende sortiment lader formode. Da ejeren, Omar Zumot, vendte tilbage til Jordan efter at have lært det grundlæggende om vinavl på et kloster i Ardèche, startede han i 1996 med at plante sine otte ha vinmarker ved Madaba til med 34 forskellige, franske druesorter. Al erfaring fra antikkens vinavl i Petra var forsvundet sammen de gamle druesorter, så der var ikke andet at gøre end at forsøge sig frem og se, hvilke sorter der kunne trives på markerne i 735 meters højde med en jordbund af ler og kalksten. Zumot kunne bl.a. konstatere, at Pinot Noir-druerne udvikle tykkere skaller og større robusthed i det solrige klima med kraftige vinde fra vest.
Frugten fra markerne ved Madaba bruges til produktion af Saint George Classic Blend, mens høsten fra godt 200 ha marker i 630 meters højde ved byen Sama, få kilometer fra den nordlige grænse mod Syrien, bruges til Winemaker’s Selection. Zumot er søgt i højderne nord for byen Jerash ─ berømt for sine utroligt velbevarede ruiner af en romersk provinsby, der i sin velmagtstid havde en befolkning på ca. 20.000 indbyggere. På marker i 1.000 meters højde har han plantet Pinot Noir på de sydøstvendte skråninger, hvor en glødende sol og store forskelle mellem dag- og nattemperaturer bidrager til udvikling af syre og aromastoffer i druerne. Zumots seneste projekt er plantning af Merlot og Syrah på syv ha vinmarker i 1.170 meters højde ved Ajloun ─ en imponerende korsfarerborg fra 1100-tallet. The Winemaker, 129 Arar Street, Amman, er stedet, hvor man kan smage og købe vine fra Saint George fra 09.00 – 19.30. (contact@zumot-wines.com).
I butikken kan man også aftale en udflugt til vinmarkerne ved Sama, halvanden times kørsel nord for Amman, hvor man i et ørkenlignende landskab kan beundre en økologisk vinproduktion sat i system med udnyttelse af moder naturs hjælpemidler i fri dressur: Geder æder ukrudtet og slikker gerne på vinstokkens blade, hvilket har vist sig at kunne beskytte planten mod sygdomme takket være virksomme stoffer i spyttet. Ugler og høge holder grådige småfugle væk fra druerne, og en særlig hvepseart holder bestanden af skadelige insekter i skak. Ved rationel vanding holdes forbruget nede på 0,4 m3 om dagen, og ved at lade vandet fra den underjordiske kilde løbe gennem en dam med 55.000 karper, beriges vandet med nitrat fra fiskenes afføring, som er en glimrende naturgødning til vinstokkene. Markarbejdet passes af beduiner fra omegnen, og de klarer naturligvis også høsten ved håndplukning af druerne. Høstudbyttet er meget lavt høst, to tons druer per ha, hvor man under normale forhold regner med 5-20 tons per ha. Det lave udbytte er med til at sikre optimal kvalitet af frugten, men omregnet til flasker svarer høsten kun til omkring 1.500 flasker per ha.
Indledningsbilledet er fra Cremisan-klostrets vingård
