Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Søde og tørre bobler

Piemonte er mere end Barolo, Barbaresco og Barbera

Italienerne er fuldt forståeligt stolte af store Piemonte-vine som Barolo og Barbaresco, men de er også vilde med søde bobler i form af Moscato og Brachetto d’Acqui. For ikke at tale om naboregionen Lombardiets Franciacorta. Prosecco spiller selvfølgelig også en rolle, når talen er om italienske boblevine, men så skal man over i regionerne Veneto og Friuli.

Der produceres et svimlende milliontal flasker søde vine i Asti-regionen. Der er tre typer: Asti Dolce, Moscato d’Asti og Asti Secco. Russerne aftager hver femte flaske Dolce fulgt af tyskerne og derpå italienerne. Danmark udmærker sig ved at ligge helt nede på niendepladsen. Den alkoholsvage Moscato d’Asti går for 66 procents vedkommende til USA, mens italienerne selv drikker 11 procent. Den nyudviklede Asti Secco, som holder sig på 17 g restsukker pr. liter mod f.eks. 130 g i Moscato d’Asti, er favorit i Italien: 58% går til hjemmemarkedet.

Moscato-mark ved vintertide

Det med ”secco”, det vil sige tør, skal man altså ikke tage for pålydende. Vinen kan sagtens klare kransekagen nytårsaften. Nogle producenter er begyndt at fremstille Moscato med betegnelser som Extra Dry, Brut og Pas Dosé som udtryk for, at der i dag er en tendens til at reducere det meget høje sukkerindhold i klassisk Moscato. Det slog dog ikke synderligt igennem, da Consorzio dell’Asti Docg for nylig afviklede smagninger og seminarer for en internationel gruppe vinskribenter, herunder

Det markante hovedsæde for Consorzio dell’Asti Docg

Vinbladets udsendte. Både de mousserende og spumante-versionerne var decideret søde. Så når den type vine blev serveret som aperitif før frokoster og middage og endda undertiden til måltiderne, forekom de stærkt malplacerede. Så var det sjovere, når der kom en god Barbera fra f.eks. Cascina Castlet på bordet. Og endnu sjovere hvis der havde været lejlighed til at smage sjældent sete specialiteter som den hvide Timorasso og den røde Ruché. Det var der så ikke.

Eleonora Soria tager sig af de tørre spumanter

Mulige brobyggere

I betragtning af den enorme produktion har de søde vine unægtelig et stort publikum. Kan det tænkes, at de fungerer som brobyggere for generationerne af cola-drikkere til glæderne ved halv- og heltørre vine? Og viser en producent som Matteo Soria og hans kone Eleanora måske med ”Bric Prima Bella” vejen for dem, som har hang til sukkerholdige drikke, men gerne vil trappe ned? Parrets Asti Extra Dry er med 11 g restsukker moderat sød og går ganske godt til f.eks. salami, skinke og visse oste. Fra næste år har de mulighed for at udskifte ”Extra Dry” med ”Brut”. Det er Matteo Soria, som står for Moscato-produktionen. Eleonora tager sig af ”Bolla Bea”, en storartet tør metodo classico spumante af 100% Pinot Noir. En champagne-producent ville ikke skamme sig over at præsentere den vin som sin egen.

Asti-regionen rummer selvfølgelig andet end Moscato. Martini & Rossi, som nu er fusioneret med Baccardi, er mere kendt for vermouth under både eget navn og Noilly Prat, og det familieejede Fratelli Martini producerer både Barbera og Barolo. Husets vine kan findes hos både Salling Group og Rema 1000.

Coppo, grundlagt i 1892, er også stadig i familiens eje og holder trods en efterhånden betragtelig produktion kvalitetsfanen højt. Coppo var sammen med bl.a. Giacomo Bologna og Michele Chiarlo med til at løfte Barbera ud af dens tilværelse i skyggen af Barolo og Barbaresco ved at plante druesorten på velegnede marker og nedsætte høstudbyttet dramatisk. Indtil op i 1970’erne høstede man lokalt enorme mængder Barbera-druer pr. hektar og fremstillede en dagligvin, som mest af alt var et syrebad for landarbejdere.

Luigi Coppo er fjerde generation i familiefirmaet

Under et besøg i Coppos hovedsæde i Canelli er det Luigi Coppo, som præsenterer et par af husets vine. Han er fjerde generation, men hans far og onkler er stadig aktive. Der lægges ud med et par elegante spumanter. Luigi Coppo – opkaldt efter grundlæggeren Pieros søn – årgang 2016 er ren Pinot Noir med 7 g restsukker pr. liter. Fra 2020 vil den få appellationen Alta Langa, som er underlagt specielle krav, herunder at vinene skal være enten Chardonnay eller Pinot Noir eller begge dele og lagret mindst 30 måneder på bundfaldet. Riserva del Fondatore er Pinot Noir og Chardonnay i forholdet 60/40 og er en seriøs tør vin med elegante bobler og klare signaler i retning af champagne.

Fra afdelingen for stille vine henter Luigi 2017 Monteriolo, en fed og frisk Chardonnay med stort gemmepotentiale. Derpå Pomorosso, ren Barbera og først udgivet i 1984. Sammen med Coppos Camp du Rouss er den blandt de pionerer, som løftede Barbera op på siden af Piemontes andre store vine.

Banfi og Brachetto

Banfi, som er bedst kendt for sit imponerende anlæg i Montalcino, har også en afdeling i Piemonte. Det var de amerikanske brødre John og Harry Mariani, som efter med stor succes at have introduceret (billig) Lambrusco i USA brugte en del millioner på at erhverve Castello Banfi og i 1978 åbnede et futuristisk vineri, som man ikke før havde set mage til i Toscana. Året efter købte brødrene det mere end 100 år gamle familiefirma Buzzone og navngav det Banfi Piemonte. Produktionen her omfatter glimrende tørre spumanter fremstillet af både klassiske druesorter som Pinot Noir og Chardonnay og en blanding af Sauvignon Blanc og Chardonnay. En specialitet er Rosa Regale, en charmerende mousserende rosé på Brachetto-druer.

Banfis piemontesiske afdeling hed oprindelig Buzzone

Tør Brachetto er en forholdsvis ny udgave af den klassiske søde Brachetto d’Acqui og findes i både boblende og stille udgaver. Tilbage i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20.århundrede var det tør Brachettto, man drak som både aperitif og til måltider, men siden blev vinen udbredt som en sødlig sag til frugtdesserter eller blot som terrassevin på varme sommerdage. Den aromatiske Brachetto-drue dyrkes kun omkring kurbyen Acqui Terme. Den er et besøg værd, hvis man er på de kanter.

Franciacorta

Når man så bevæger sig mod øst fra Asti og det søde hav af Moscato til Lago Iseo og Franciacorta, er det næsten som at komme til champagne-land. Italiens myriader af mousserende vine kan sjældent sammenlignes med champagne, bl.a. fordi de fremstilles af andre druesorter end de klassiske i Champagne, eller fordi de ikke fremstilles efter det, som uden for det franske distrikt kaldes Metodo Classico. Men i Trentino i det nordlige Italien finder man uden besvær fremragende champagne-lignende vine, og det samme gælder i Lombardiets Franciacorta, hvor især et navn som Ca’ del Bosco er kendt for sin høje kvalitet.

Huset Ricci Curbastro er blandt topproducenterne i Franciacorta

Der er dog andre. Ricci Curbastro i Capriolo har været i familiens eje i århundreder og styres i dag af 17. og 18. generation, Riccardo og Gualberto Curbastro. Familien stammer oprindelig fra Firenze, men måtte i det 13. århundrede forlade byen under én af de mange stridigheder mellem rivaliserende klaner.

Hovedkvarteret i Capriolo rummer et omfangsrigt museum og 12 lejligheder til turister samt selvfølgelig kældrene, hvor vinene fra knap 30 ha marker kommer til verden.

Druesorterne i de meget præcise og vellavede mousserende vine er Chardonnay og Pinot Noir. I et enkelt tilfælde, Franciacorta Brut, deltager Pinot Blanc med 30%. Franciacorta Satén Brut – satén for silke – er ren Chardonnay og er med sin fadgæring og mindst 40 måneders lagring på bundfaldet blandt Curbastros topvine. Det samme er MR-vinene, Museum Release, en serie af vine med ekstra lagring og i udgaverne Brut, Extra Brut og Satén Brut. Riccardo Curbatros søn Gualberto tager sig af de 16 ha vinmarker, som hører til familiens Romagna-vingård, Rontana. Den ligger i Brisighella nær keramikbyen Faenza og fremstiller dels ren Sangiovese, dels en blanding af Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot.

Indledningsfoto  viser far og søn: Riccardo og Gualberto Curbastro.