Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Sangiovese i Romagna

Italiens store druesort har rødder langt tilbage i vinhistorien

Romagna har et problem. Provinsen nævnes altid sammen med Emilia, som de fleste nok ved er Lambrusco-land, mens det – endnu – er mindre kendt, at Romagna er Sangiovese-land. Italiens berømte rødvinsdrue forbindes traditionelt med Toscanas Chianti, Vino Nobile og Brunello. Men Romagna, den østlige del af Emilia-Romagna, er faktisk hjemsted for Sangiovese med rødder langt tilbage i vinhistorien.

Det kan man læse om i en lille bog udgivet af Consorzio Vini di Romagna. Provinsens Sangiovese kan ifølge forfatterne, Beppe Sangiorgi og Giordano Zinzani, spores tilbage til 1600-tallet. Dengang var Romagna en del af Toscana, men Mussolini besluttede for snart 100 år siden, at den provins, hvor han var født, ikke bare skulle være et vedhæng til Toscana. Diktatoren stammede fra Predappio, som grænser op til Toscana, og som i kraft af sine bakker og jordbund med kalk, ler og sandsten frembringer nogle af Romagnas bedste udgaver af Sangiovese.

Som noget forholdsvis nyt må producenterne i dag på etiketterne angive, hvis vinen stammer fra et geografisk begrænset område. De såkaldte MGA-vine – Menzione Geografica Aggiuntiva – fordeler sig på 10 af Romagnas 12 underzoner, men produktionen omfatter kun 3% af den totale Sangiovese-produktion.

De 10 zoner, som ikke kan sammenlignes med et cru-system, er ret forskellige, både hvad angår jordbundsforhold og klima, så der er Romagna-vine for enhver smag. Vinene fra Serra er f.eks. ret syrerige, mens vinene fra Predappio er komplette og ofte stærkt charmerende. Ud over Serra og Predappio hedder MGA-zonerne Brisighella, Marzeno, Oriolo, Modigliana, Castrocaro, Bertinoro, San Vicinio og Longiano. De to underzoner, som ikke er med i MGA-selskabet hedder Meldola og Cesena.

MGA-vinene udgør altså en meget lille del af den samlede Sangiovese-produktion, så det er mere relevant at kigge efter de generelle betegnelser: Sangiovese DOC, Superiore og Riserva. Der er forskellige krav til høstudbytter og lagringstider, så hvad man vælger, er et spørgsmål om smag og selvfølgelig pris. Skal vinen være ung og let drikkelig eller have klar typicitet i form af markant frugt og tanniner.

Vini Ad Arte 2019

Vini ad Arte

Vinbladet har tidligere rapporteret fra den såkaldte Vini ad Arte i keramikbyen Faenza, som årligt tiltrækker en stor gruppe vinskribenter fra hele verden. Programmet omfatter et seminar, som i år handlede om forskellene mellem Romagnas underzoner, derpå smagning af både hvidvinen Albana og Sangiovese i nyere årgange og siden møde med en stribe producenter. Sluttelig besøges et par vingårde, hvor der er mulighed for at smage vine fra flere producenter.

Det munder alt sammen ud i et ret komplet indtryk af det niveau, Romagnas vine generelt befinder sig på. Og det er – ikke uventet – forskelligt fra producent til producent. Det er også vigtigt at notere, at arrangøren af Vini ad Arte, Consorzio Vini di Romagna, ikke omfatter alle regionens producenter. Nogle holder sig altid udenfor, enten fordi de ikke tror på det store fællesskab, eller fordi de klarer sig udmærket uden.

Der er altså vine, som deltagerne i Vini ad Arte ikke møder. Blandt dem en udgave af hvidvinen Albana fremstillet af den unge Elisa Mazzavillani fra familiegården Marta Valpiani. Hun er ifølge forfatteren til ”Albana. Una storia di Romagna”, Giovanni Solaroli, blandt de allerbedste Albana-producenter. Hun forlod consorzio for et par år siden, og da hun havde valgt at tappe sin Albana med skruelåg, kunne hun kun kalde sin vin Forli Bianco IGT uden angivelse af druesorten. Fra i år er skruelåg tilladt, så for fremtiden vil Marta Valpianis Albana være DOCG.

Smagningen i år i Faenzas keramikmuseum omfattede 19 udgaver af Albana Secco – der findes også Passito-udgaver, men dem sprang Vinbladet over – samt knap 120 udgaver af Sangiovese i årgangene 2018, 2017, 2016 og 2015. Derudover smagte årets deltagere adskillige vine i forbindelse med frokoster, middage, walk around-smagning og vingårdsbesøg.

Man angiver numrene på de ønskede vine og får dem bragt af en sommelier.

De bedste vine

Der var naturligvis mest fokus på de nyere årgange. Især 2016 fik mange pæne ord med på vejen på grund af et klima med høje august-temperaturer om dagen, kølige nætter og beskeden nedbør. Det betød god modning, også i de lavereliggende områder, som ellers kæmper med høje temperaturer. Resultatet var generelt langlivede vine med masser af frugt og tanniner.

I det følgende opregnes de producenter/vine, som Vinbladet fandt klarede sig bedst i løbet af de to koncentrerede dage i Faenza. Når man smager så mange vine på så kort tid, er der ret mange vine, som ikke gør væsen af sig og derfor i sammenhængen forekommer banale. Smagt under andre omstændigheder er det tænkeligt, at nogle oversete vine ville klare sig bedre. Men sådan er betingelserne, så nedenstående liste skal tages med et vist forbehold.

Først hvidvinene, Romagna Albana:

Tre Monti: 2018 Vigna Rocca og Vitalba. Felsina – Podere La Berta 2018 (intet vinnavn), Fattoria Zerbina: 2018 Bianco di Ceparato. Celli: 2018 I Croppi. Fratta Minore 2017 (intet vinnavn). Tenuta Masselina: 2017 Albana Masselina. Fiorentini: 2017 Cleonice. Riccardo Ballardini: Leggiadro. Giovanna Madonia: Neblina.

Herefter Romagna Sangiovese Superiore og Riserva.

Årgang 2017:

Maria Galassi: Ca’ Storta. Fratta Minore (intet vinnavn). Tenuta Palazzona di Maggio: Ulziano. Tenuta Masselina: 138. Pian del Vedreto: Cigno. Gallegati: Corallo Rosso. Ca’ di Sopra: Cadisopra. Torre San Martino: Gemme. Caviro: Romio. Casadei: Franco. Pandolfa – Noelia Ricci: Pandolfo. Stefano Berti: Bartimeo. Drei Dona’: Notturno. Poderi dal Nespoli: Prugneto. Tenuta la Viola: InTerra Rosso. Tenuta il Plino: Torre di Roversano. Maria Galassi: Smembar. Tenuta Santa Lucia: Tàibo. Tenuta Casali: Baruccia. Villa Venti: Primo Segno. Le Rocche Malatestiane: I Diavoli og Tre miracoli. San Valentino: Scabi. Enio Ottoviani: Caciara.

Årgang 2016:

Modigliana: Vigna 1922. Calonga: Michelangiolo. I Sabbioni: I Rifugi. Poderi Morini: Nonno Rico. Conde’: Chiara Condello og Le Lucciole. Fattoria Nicolucci: Vigna del Generale. Drei Dona’: Pruno og Riserva Palazza. Zanetti Protonotari Campi: Colmano di Predappio. Piccolo Brunelli: Dante 1872. Pandolfa – Noella Ricci: Pandolfo Riserva og Godenza. Tenuta Uccellina: Clivo del Re. Raffaella Bissoni: Girapoggio og Bissoni Riserva. Giovanni Madonia: Ombroso. Podere Vecciano: D’Enio. Enio Ottaviani: Dado.

Årgang 2015:

Conde’: Vigna Raggio Brusa. Raffaella Bissoni: Vigna Colecchio.

Vingårdsbesøg

På sidstedagen blev der lige tid til to vingårdsbesøg: Tre Monti og Trerè lagde faciliteter til et møde med Poderi delle Rocche, Palazzona di Maggio, Gallegati og Podere La Berta.

Tre Montis Vitalba er en ret speciel udgave af Albana, nærmest orangefarvet og næsten en ”naturvin”. I 2015 begyndte man på Tre Monti at lægge most fra gamle vinstokke på georgiske amforaer. Vinen får nærmest lov til at passe sig selv, svovlingen er minimal, og der filtreres nødigt. Skindkontakten er meget lang, og klaserne afstilkes ikke. Temperaturen reguleres ved at flytte de 400-500 l store amforaer ind i og ud af kælderen. Vitalba er ikke en gemmevin. Den skal drikkes nu og smager frisk af druer.

Poderi delle Rocche præsenterede en klassisk Albana, tør og frisk, og Palazzona di Maggio imponerede med sin fede, koncentrerede rødvin, 2009 Dracone. Men her var vi ude i det atypiske: Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot. Meget mindre Romagna kan det næsten ikke blive.

På vingården Trere’ var stedets to udgaver af Albana sikre vindere: Arlus og Amarcord d’un Bianc, sidstnævnte en elegant sag med 5 g restsukker og tanniner. Vinen fremstilles kun i de bedste år af druerne fra mere end 35 år gamle planter og opfostres et år i cementtanke. Podere La Bertas Albana var også meget drikkelig, og i afdelingen for Sangiovese havde Gallegati medbragt en charmerende Sangiovese: Corallo Rosso. Det var ren fryd, understreget af en mindre hær af påfugle, som dukkede op og nysgerrigt kiggede ind til os omkring smagebordet.

Trerè’s Sangiovese, Violeo, er en imponerende vin fra gamle planter. Den udgives kun i år som 2006, 2010, 2012 og 2015. Produktionen ligger på kun 2000 flasker. Violeo får 1-1½ år i barrique og sælges for omkring 15 euro, altså godt en hund. Det er meget symptomatisk for Romagnas Sangiovese. Find en tilsvarende vin fra Toscana, og den vil koste det dobbelte. Mindst.

Indledningsfoto: Smagningen af de mange vine i Faenzas keramikmuseum styres af en mindre hær af sommelierer.