Da vinviden blev et modefænomen og allemandseje for år tilbage, rykkede de rigtige nørder videre til blindsmagnings-konkurrencer. En usentimental ekstremsport, som udstiller sniksnak, overfladisk viden og din seneste tur til Spät-Bourgogne – ja! jeg har hørt om nogen, som har været der… I det her spil er held ikke en faktor – kun teamwork, erfaring og evnen til at sanse vinens ophav, kan bringe succes.
I 2014 afholdtes det første Åbne Danmarksmesterskab i Blindsmagning (som for øvrigt blev vundet af Otto Suenson) på Hotel og Restaurantskolen i Valby. Siden har interessen været stødt stigende og i dag melder arrangørerne Thomas Ilkjær og René Langdahl Jørgensen om alt optaget kun få timer efter at billetsalget er startet. Vinakademiet og andre sommelier-kurser, diverse podcasts – måske særligt Blindsmagerne samt Netflix klassikeren Somm’s, om livet som aspirerende amerikansk elite-sommelier, har for alvor pustet til udviklingen. Interessen mærkes helt ind på en lille vinbar i Odense, hvor mit arbejde efterhånden ofte består i at servere ”blindere”, som det hedder i folkemunde.
Lysten til at blindsmage ligger tilsyneladende latent i vinentusiasten. At kunne vurdere en vin og stadfæste dens oprindelse kun ud fra visuelt udtryk, duft og smag er, når det lykkes, en ultimativ berusende bedrift, som kræver erfaring og et bredt fundament at stå på. Det virker jo udefra indlysende, at os vinprofessionelle med det floromvundne sprogbrug og den tilsyneladende store teoretiske viden selvfølgelig selv kan kende forskel på vinene, ik…?
Lad det være sagt med det samme, at ydmyghed bør være alle blindsmageres vigtigste egenskab. Alt den kalk som skulle gøre forskellen på Chablis og Meursault, er nemlig ikke altid så let at finde, når uret starter og svaret skal ligge klar indenfor ti minutter.
Sanserne leder os ofte ned ad overaskende afveje og fejlslutningerne står i kø. Drejer man f.eks. ned af sangiovese-sporet, hvor man skulle have valgt nebbiolo-sporet, ender det formentlig kun med point for korrekt land (Italien = 2 point) og måske årgang (= 2p for korrekt årgang, 1p for ét år +/-). Den store pointhøst for korrekt drue (= 8 point) og region (=3 point) må man så kigge langt efter.
Efter 5 års svingende resultater ved DM var det blevet tid til at overlade vores pladser ved den hvide dug til andre. Blindsmagningssportens fremgang havde givet os mod på, at lave vores egen konkurrence i Odense og efter således på klods hold at have vurderet opgavens logistiske omfang, besluttede vi sammen med DM-ophavsmændene i slutningen af 2020, at deres konkurrenceformat kunne bruges til at søsætte Lalou Open.
Mange måneder inden konkurrencen var udvælgelsen af vine begyndt. Lad det være sagt med det samme. Jeg smager mange blindere i løbet af en uge og elsker den nørdede analyseproces og den åbne dialog med andre vinentusiasater, som langsomt lægger lag på vores vinforståelse. Jeg accepterer at blindsmagning i udgangspunktet er en vanskelig øvelse og respekterer, at det kan tage det meste af livet at blive bare lidt klogere på emnet. Når det gælder de vine, som jeg selv bringer til bordet i konkurrencesammenhæng eller til hverdag, har jeg dog stærke holdninger til udvælgelseskriterierne.
Hvad skal der smages?
En af mine kæpheste er ønsket om at sætte deltageren op for succes. Det vil sige, at konkurrenceblindsmagning, for mig at se, kun giver mening, hvis banen er kridtet op på forhånd og alle spillerne ved, at vi kun spiller indenfor stregerne og nogle gange tager stregen i brug. Det er svært præcist at redegøre for, om en vin ligger klart indenfor, nær eller på stregen, da det jo kommer an på den individuelle deltagers specifikke erfaringer og vinpræferencer.
Fair mulighed for at gætte
De vine, som overordnet set ligger på stregen kan være nye upcoming vine eller vinområder, som indenfor de senere år har fået stor opmærksomhed eller gamle klassikere, som alle har glemt at drikke eller som måske er faldet ud af fashion. Hovedvægten bør dog altid være på ærkeklassiske vine med repræsentanter fra både den nye og den gamle verden.
Som sagt er blindsmagning svært nok i udgangspunktet. Det handler derfor om at give deltagerne en fair mulighed for at gætte vinene og derfor lægger vi stor vægt på, at vinene har en høj grad af typicitet og er lavet i den for området fremherskende stil. Det er nemlig meget let at finde vin på obskure druer fra mindre kendte områder eller afvigende produktionsmetoder, som helt nulstiller vores generelle forventninger og som ingen har en realistisk chance for at gætte.
Hovedrunden bestod af:
Henriet Bazin, Champagne, NV, Blanc de Noir, 100% Pinot Noir, Montagne de Reims
Ara Wines, 2017, Sauvignon Blanc, Cuveen Pathway, Marlborough, New Zealaand
Uccelliera, Brunello di Montalcino, 2016, Sangiovese, Toscana, Italien
Ciabot Berton, Barolo, 2012 Roggeri, Piemonte, Italien
Kaesler, Shiraz, 2017, Barrossa Valley, Australien
Weingut Albert Gessinger, Riesling, 2010, Spätlese, Zeltinger Sonnenuhr, Alte Reben, Mosel, Tyskland
Weingut FX Pichler, Grüner Veltliner, 2019, Reid Loibenberg, Smaragd, Wachau, Østrig
Domaine Eden, Chardonnay, 2017, Santa Cruz Mountains, Califonien, USA
Bernard Huber, Spätburgunder/Pinot Noir, 2017, Malterding, Baden, Tyskland
Fedellos do Coutos, Mencia, 2018, Ribeira Sacra, Cuveen Cortezada, Galicien, Spanien
Shibumi Knoll, Cabernet Sauvignon, 2006, St. Helena, Napa Valley, Califonien, USA
Romano Dogliotti, Moscato d’Asti, Moscato, 2020, Piemonte, Italien
Finalen bestod af:
Pierre Yves Colin Morey, Bourgogne blanc/Bourgogne Chardonnay, 2018, Bourgogne
Chateau La Conseillante, Merlot 80% Cab Franc 20%, 2013, Pomerol, Bordeaux
Graham’s, Vintage Port, 1977, Porto, Portugal
21 tre-mands hold
Respekten for opgavens opfang var tydelig inden start blandt de 21 tremandshold, som havde indfundet sig søndag den 29. august på Kold College i Odense for at dyste i den første udgave af Lalou Open. En spændt sitren i luften inden forløsningen for både arrangører, tjenerteam og de mange hold, som havde trænet intenst op til konkurrencen.
Ved en såkaldt ”Open” forstås en konkurrence uden forudgående kvalifikation. Bordene var således besat af alle udgaver af danske vininteresserede fra tidligere deltagere ved verdensmesterskaberne til hobbyentusiaster, der var kommet fra hele landet.
Alle kunne dog i sidste ende være mere end stolte over deres indsats. Det meget høje pointgennemsnit viser både, at vinene var genkendelige og at deltagerne gennemgående havde godt styr på sagerne.Efter hovedrunden lå mange hold tæt, men ét hold var markant dygtigere på dagen. Nemlig det københavnske team MI-Vino, som med suveræne 179 point vandt den samlede konkurrence og sikrede sig den eftertragtede plads ved DM. Stort tillykke herfra.
Alle deltagende hold har førsteret på billetter til det kommende Lalou Open og vil via mail modtage forhåndsinvitation. Forventningen er, at vi kan være flere hold næste gang, så hvis du, kære læser, har interesse i at deltage, skal du følge Lalou Vinbars sociale medier og tilmelde dit tremandshold, når der igen åbnes for tilmelding.
Der skal bruges 12 vine til hovedrunden, som smages kontinuerligt med 10 minutters intervaller. Deltagerne noterer svar vedr. nedenstående aspekter om den pågældende vin på udleverede svarark, som indsamles når de 10 minutter er gået og den næste vin skænkes. Efter de første seks vine holdes en pause på 20 minutter, hvorefter hovedrundens sidste seks vine skænkes. De tre hold, som efter hovedrundens har høstet det højeste pointantal, tager pointene med i finalen, hvor der dystes på yderligere tre vine om sejren. Alle svarakt blev ved Lalou Open gennemgået sirligt af overdommer Martin Jørgensen.
Pointgivningen – hvad tæller
Land = 2p
Region/Område = 3p Med dette menes de kendte, store ”vingeografiske” enheder i det pågældende land. Eksempelvis Bourgogne, Bordeaux, Piemonte, Galicien, Niederösterreich, Californien, Mendoza, Victoria, Marlborough, Western Cape etc. NB! De 13 tyske anbaugebiete (fx Rheingau) regnes her for regioner/områder.
Distrikt/appellation = 5p Med dette menes den eventuelle OFFICIELLE, mindre vingeografiske enhed som er nævnt på etiketten. Eksempelvis i Frankrig AOC-distrikter (AOP), i Italien DOCG/DOC- distrikter (DOP), i Chile DO’er, i USA AVA’er, i Australien GI’er etc. NB! Premier Cru- marker i Bourgogne er IKKE appellationer.
Dominerende druesort = 8p Dette kan enten være den eneste druesort eller den dominerende i et blend.
Supplerende druesort = 2p Hvis der er tale om et blend skal den primære supplerende druesort nævnes her.
Årgang = 2p for korrekt årgang, 1p for ét år +/-NV (Non-vintage) kan også være et korrekt årgangsgæt. For vintyper med faste aldersangivelser (fx Tawny Port) er det denne aldersangivelse, der regnes for korrekt årgang.
Producent = 6p
Officiel typebetegnelse = 2p Med dette menes fx et Prädikat, en officiel angivelse af sødmegrad eller en officiel lagringsbetegnelse (fx Gran Riserva).
Jesper Storm, André Bak og Mikkel Sørensen
