Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Pingus & Ping

Det er nu 22 år siden at den første Pingus-vin blev skabt, i år 1995, men det er intet i forhold til den meteor der, 4,5 milliarder år gammel, står i indgangen til det geologiske museum. Vi er samlet den 15. november 2016 til en smagning af én af verdens bedste vine, Dominio de Pingus. Foran mig sidder Peter Sisseck og han er, som vinen, et menneske med utrolig mange lag, med en stor kompleksitet. ”At lave en vin er en tidslinje, man opdager det først når man begynder at gøre det”, fortæller han og fortsætter; ”Først efter mange år indså jeg hvor stor min første årgang Pingus 1995 var og stadig er”.

Han er nu gammel nok til selv at være en del af dette flow i vinens verden, hvor ny teknologi bliver parret med ældgamle traditioner, hvor fornemmelse, intuition bliver understøttet og forstærket af den fantastiske udvikling der er sket. Han har nok det mest sofistikerede laboratorie i verden for en vinbonde i hans størrelse, samtidig sværger han til biodynamikken. ”Jeg vidste ikke, at jeg skulle ende der, hvor jeg står i dag. Vidste intet om at PSI skulle komme – et projekt der voksede og voksede. PSI er ikke blot en vin, det er tanke, handling. Projektet hjælper og bevarer de gamle vinmarker og derfor også de vinbønder, der er i området. Da jeg kom til Ribera del Duero var der 9.000 ha vinmarker i appellationen der bliver dannet i 1982, nærmest som en hæder til Vega Sicilia.

Vi er i tidsperiode, hvor alt er gammeldags, stadig med ”bushvines” – gamle vinstokke. I 1990erne begynder det at gå amok, bushvines bliver erstattet med nye vinstokke, bundet op i espalier, i snorlige rækker. Der bliver plantet der hvor det er lettest, mest for mekaniseringens skyld. Alle de gamle, flotte vinstokke, storheden, blev ofret i mekaniserings ånd. De gamle vinstokke overlevede gennem årtier fordi de lå det rigtige sted. Spanien er som vinland helt unikt, fordi der stadig, trods mekaniseringen, er så mange gamle stokke tilbage. Med PSI-projektet holder jeg fast i den rigdom, forsøger at bevare den”, fortæller Peter.

Peter Sisseck holder foredrag under La Renaissance 2009 på Axelborg i København. Tegning af Anne Gyrite Schütt.

Håndværk, erfaring og nytænkning

I den nye verden har man slet ikke haft dette lange forløb, denne lange tidslinje, hvor det at lave vin, er et håndværk. Det går tilbage til romertiden. Sjovt nok var det et dårligt år der satte hele projektet i gang. I 2007 kom der hagl, der bevirkede at en stor del at høsten på Flor de Pingus gik tabt. Peter Sisseck kunne have købt druer fra en af de mange nyplantede vinmarker, men ville ikke. At miste en stor del af produktionen var ikke let, men så opstod tanken, hvorfor ikke købe druer fra gamle vinstokke. Han startede med at samarbejde med kooperativerne, der udvalgte de vinmarker hvorfra han kunne købe druer. I 2009 kom den første store årgang af PSI på markedet.

I dag udvælger han selv de gamle parceller, bruger gamle kort fra 1915 og 1930’erne og benytter sig også af amerikanske spionfoto fra 1950’erne. Siden 2009 er der hvert år sket en forbedring. Med nye afstilkningsmaskiner er den gamle, hårde garvesyre kommet under kontrol og i 2012 kom Grenache med i blandingen. Siden 2014 er vinen blevet lavet i egne kældre og i 2016 bliver vinen gæret i nye, mindre tanke og druerne bliver selekteret via den helt nye teknik: fotoselektering der i svære år reducerer udbyttet med 30 procent, men samtidig giver basis for en bedre vin.

Druen Tempranillo har en garvesyrestruktur der gør, at den har brug for en lang fadlagring. Det er et problem for producenten, fordi den lange lagring på 225 liters nye fade giver Ribera del Duerovine en duft og smag, der er alt for præget af ny eg. Peter Sisseck har løst problemet ved at anvende store, nye træfade og ældre fade. Cirka 20 procent af PSI-vinene bliver lagret på fade fra Pingus og Flor. Der er 2.000 hektar gamle vinmarker tilbage i Ribera del Duero. Peter Sisseck opkøber druer fra 300 hektar. Næste skridt er, at han selv overtager hele processen, fra vinstokken står i dvale i januar, til druerne plukkes i september og oktober.

Smagning af PSI

2013 – PSI

Svært år, ”Atlantisk år”, med kold sommer, et køligt år. Moden, aromatisk duft, kirsebær, fin kold tone, let stilket, let marcipan. Fyldig og samtidig luftig, blid tannin. Lang og luftig eftersmag med markeret tannin langt fremme. En dejlig, velsmagende vin. 91

2012 – PSI

Første årgang hvor Grenache indgår i blandingen. Lukket duft, stor frugt, ulmer med mørke kirsebær holdt sammen i en let krydret tone. Fyldig smag, moden frugt der dækker over tanninerne, fylder mere midt i munden og mindre i eftersmagen end 2013. Tid? 91

2011 – PSI

Første gode årgang af PSI. Moden duft, let sveskeagtig med modne kirsebær og marcipan. Det sveskeagtige går igen i smagen, god fylde, markeret tannin og en lidt udtørrende eftersmag. 88

Smagning Flor de Pingus

Flor de Pingus er et slags ”hittebarn”. Vinen blev til i 1996 fordi den amerikanske importør ville have mere Pingus og det kunne Peter ikke levere. Det var en svær fødsel, vinen kom lige efter den fantastiske årgang 1995. Flor de Pingus er gennem tiden kommet fra forskellige vinmarker. Fra 2004 kommer druerne fra egne marker. Første årgang 1996 blev lagret på 100 procent ny eg. Siden er der blevet brugt færre nye fade, i dag lagrer omkring 30 procent på nye fade. Produktion er på omkring 100.000 flasker. Peter Sisseck tanke er den biodynamiske, alt skal være så naturligt som muligt, men under kontrol. Tempranillo er som Syrah en reduktiv drue, derfor er det fint at anvende så lidt svovl som muligt. I stedet for svovl anvendes i dag mere og mere tøris under den kolde maceration og efter den malolaktiske gæring bliver tankene nedkølet for at stabilisere vinene.

2013 Flor de Pingus

Smuk duft, meget viol, moden, frisk, mineralsk med hvid peber og kirsebær. Meget elegant struktur, rank, smuk ren frugt, fyldig og lang, lang, elegant eftersmag. Elegant, kølig vin. 93

2012 Flor de Pingus

Stor, moden duft med kirsebær og brombær, Fine nuancer fra fad med mineralsk karakter. Fyldig, cremet smag med stor frugt, der dækker over tanninerne. Lang, eftersmag med mørk frugt. Større koncentration end 2013, men ikke med samme elegance. Kræver mere tid. 93

2011 Flor de Pingus

Stor moden frugt, let sveskeagtig med modne kirsebær. Fyldig smag, rig med moden, markeret tannin og ret tør, frugtagtig eftersmag med markeret tannin langt fremme. 90

2006 Flor de Pingus

Første flaske oxydret. Anden flaske meget bedre. Sveskeagtig duft, moden og udviklet med sveskeagtig smag med fin sødme der går igen i eftersmagen. 90

1996 Flor de Pingus

Smuk, udviklet duft, kompleks med lakrids, kaffe, orangeskal. Meget luftig smag, elegant, fin grøn tone, stadig frisk i eftersmagen. Nærmest bordeauxagtig i smagen, størst i duften. 90

Smagning Dominio de Pingus

En drømmestart for Peter Sisseck med årgangen 1995. Jeg prøvesmagte vinen i køkkenet på Château Landiras hos hans onkel Peter Vinding-Diers, og alle var enige om at det var stort, men ingen vidste at det skulle blive så stort, heller ikke Peter Sisseck selv. Ingen anden ukendt vin har fået en sådan kick-start, den blev verdensberømt fra første årgang, og den skulle snart opnå samme priser som verdens allerstørste vine. Årgang 1995 er i sig selv stor og er blot blevet større med alderen. Høje Parkerpoints og den helt nye kommunikation hvor ratings når hele verden på få minutter, det geniale navn Pingus (Peter Sisseck bliver i familien kaldt Peter Ping) og den dramatiske hændelse hvor en stor del af årgang 1995 sank i Atlanterhavet på vej mod USA er sammen med vinens unikke karakter og kvalitet forklaringen på denne kick-start.

Peter Sisseck købte, efter to år at have købt druer, den 4,2 hektar store vinmark i 1997. Marken er delt i to stykker og det store stykke er delt op mindre parceller. Vinstokkene blev plantet i 1929 og Peter genplanter hele tiden, erstatter den døde vinstok med en ny rodstok der efter 3 år bliver podet. Han sultede vinmarken efter ”devisen: lad naturen råde” for meget i begyndelsen, gik nok for langt, men stadig, en del af vinmarkens styrke er hele Peter Sissecks biodynamisk tanke, der går igen i alt hvad han fortager sig, også på et højere, filosofisk plan. ”Biodynamikken gør os ydmyge og tvinger os til at observere og reflektere mere”, fortæller Peter.

2013 Dominio de Pingus

Meget smuk duft, mineralsk, floral, mættet med violer, meget ren og utrolig elegant. Meget elegant smag, rank, moden tannin, stor finesse med lang, lang eftersmag med frisk frugt. 97

2012 Dominio de Pingus

Lukket duft, ulmende med stor mørk frugt, mineralsk, med modne kirsebær, stadig alt for ung. Meget stor i munden, rig med moden frugt, der dækker over de modne, markerede tanniner. Stor fylde, moden mørk frugt og samtidig rank med lang frisk, rig eftersmag. 98

2011 Dominio de Pingus

Stor, mørk frugt, mineralsk, man kan her fornemme alkoholen, men kun som en antydning. Stor, rig, fyldig smag med markeret tannin og lang eftersmag. Stor vin men ikke med samme lethed og balance som i 2012 og 2013. Tid? 94

2005 Dominio de Pingus

Tæt duft, stor moden frugt med vanilje der på nuværende tidspunkt trænger lidt for meget igennem. Stor fylde, rank, markeret tannin og lang eftersmag der er noget udtørrende. 92

1995 Dominio de Pingus

Moden, flæsket duft med svesker, lakrids, orangeskal, stadig med moden, mørk frugt. Yndefuld smag, meget fyldig, luftig og elegant, tørhed og sødme på samme tid med lang, lang eftersmag der forener duft og smag. Holder sig utroligt godt, nok den bedste 1995 jeg har smagt. 98

Peter Sissecks danske importør er L’Esprit du Vin