Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Pessac-Léognan og Graves

2016 op mod 2015 og 2014

Vinene fra Graves syd for Bordeaux er siden 1987 opdelt i Appellation Pessac-Léognan og Appellation Graves. Årgang 2016 er en stor årgang for begge appellationer, ikke mindst fordi årgangen frembragte gode hvide vine og fremragende røde vine. Modsat 2014, hvor syren virkelig bed i de hvide vine, er de i 2016 mere lækre, kælne, afrundede. Den for hårde fadkarakter, hvor vinene som unge i eftersmagen er domineret af ny eg, er næsten borte. Fadlagringen gjorde i øvrigt at hvidvinene i løbet af få år fik en udtørrende eftersmag. Sauvignon Blancs krydrede tone er i år, som sidste år mere afdæmpet, samtidig med at Sémillons modne, men ikke overmodne karakter giver vinene en smuk, cremet tekstur.

De hvide – Appellation Graves Blanc

2016, Château de Chantegrive

Aromatisk, krydret, græsset duft, meget frisk. Sprød og krydret, let cremet og krydret, græsset, frisk eftersmag. 88-90

2015, Château de Chantegrive

Krydret duft, livlig med gyvel, citrus. Frisk krydret smag, sprød med krydret eftersmag. 88-90

2014, Château Chantegrive

Blomsteragtig duft, anderledes end alle andre, citrus, fersken. Cremet og samtidig tør, middel fylde med frisk, sprød eftersmag med markeret syre. 87-89

2016, Château Ferrande

Afdæmpet duft, grønt æble og fersken. Cremet smag, let krydret, god fylde og frisk, cremet, frugtagtig eftersmag. 88-90

2015, Château Ferrande

Afdæmpet duft, fin krydret tone, fersken, æble. Frisk smag, let cremet, krydret med eksotisk frugt i eftersmagen sammen med krydret tone. 88-90

2014, Château Ferrande

Let krydret duft, æble, fersken, ren. Cremet smag med markeret syre,der går igen i eftersmagen, virker lidt vandig. 85-87

2016, Château Rahoul

Parfumeret duft, blomst, fersken, grønt æble. Let cremet smag, middel fylde og middellang eftersmag med fin syre. 86-88

2015, Château Rahoul

Afdæmpet duft, fin krydret tone, fersken, æble. Frisk smag, let cremet, krydret, lidt vandig midt i munden, eftersmag med krydret tone. 86-88

2014, Château Rahoul

Krydret, frisk duft, citrus, grønt æble. Meget frisk smag, krydret med middel til god fylde og let vandigt spejl i eftersmagen. 86-88

Appellation Pessac-Léognan Rouge

2016, Château Bouscaut, Cru Classé de Graves

Elegant duft, æble, fersken, fin krydret tone sammen med nuancer fra fad. Cremet smag, fyldig, frisk med lang, krydret eftersmag med fin syre. 90-92

2015, Château Bouscaut, Cru Classé de Graves

Krydret duft, afdæmpet græsset med gyvel, æble og fersken. Cremet smag, fyldig med fin krydret tone, der går igen i eftersmagen med frisk frugt. 89-91

2016, Château Carbonnieux, Cru Classé de Graves

Afdæmpet duft, fin krydret tone, æbler og fersken. Elegant, middel til god fylde, frisk, tø eftersmag. 89-91

2015, Château Carbonnieux, Cru Classé de Graves

Frisk duft, krydret, æble, fersken og citrus. Meget frisk smag, sprød, fyldt med liv og lang eftersmag, krydret med fin syre. 90-92

2014, Château Carbonnieux, Cru Classé de Graves

Flot duft, krydret, gyvel, hyld, æble og fersken. Elegant, sprød, god fylde og meget frisk, krydret eftersmag med markeret syre. 90-92

2016, Domaine de Chevalier, Cru Classé de Graves

Kompleks duft, fersken, blomst, let honning, fine nuancer fra fad. Fyldig smag, cremet og sprød med lang, lang, rig, cremet eftersmag med fin syre. 92-94

2015, Domaine de Chevalier, Cru Classé de Graves

Frisk, krydret duft, fersken, abrikos. Frisk smag, krydret, let cremet, god længde, men savner en mere markeret syre. 91-93

2014, Domaine de Chevalier, Cru Classé de Graves

Lille, let krydret duft, gyvel, fersken, citrus, kompleks. Frisk smag, let cremet, fyldig med meget frisk eftersmag med rensende syre. 92-94

2016, Château de Fieuzal, Cru Classé de Graves

Afdæmpet duft, elegant, stor, ulmendene frugt bag. Fyldig smag, let cremet, lang, cremet, frugtagtig eftersmag med fin syre. 92-93

2015, Château de Fieuzal, Cru Classé de Graves

Fersken, citrus, fin krydret tone. Krydret smag god fylde og længde. 89-91

2014, Château de Fieuzal, Cru Classé de Graves

Eksotisk duft med fersken, let nedfaldne æbler, let karamel. Frisk smag, krydret med fin fylde, cremet sammen med markeret syre. Vokser i glasset. 90-92

2016, Château de France

Afdæmpet, elegant duft, fersken, æble, gyvel, fine nuancer fra fad. Cremet smag, god fylde, middel til lang eftersmag med fin syre. 89-91

2015, Château de France

Fin krydret duft, sprød,fin syre, der afslutter eftersmagen. 89-91

2014, Château de France

Krydret duft med citrus og grønt æble. Meget frisk smag med markeret syre, let cremet med sprød, frisk eftersmag. 89-91

2016, Château Haut-Bergey

Moden duft med fersken, let krydret tone. Cremet smag, god fylde midt i munden, middellang, cremet eftersmag. 87-89

2015, Château Haut-Bergey

Moden, krydret duft med fersken, cremet, lidt for moden stil. 87-89

2014, Château Haut Bergey

Lille duft, æble og citrus. Frisk smag, går igen i eftersmagen, ren, fin uden den sidste koncentration. 86-88

2016, Château Larrivet Haut-Brion

Elegant duft, fersken, blomst, fin krydret tone. Meget elegant smag, let krydret, let cremet med lang, elegant eftersmag med fin krydret tone. 89-91

2015, Château Larrivet Haut-Brion

Moden, krydret duft, let cremet med middel fylde og middellang eftersmag. 88-90

2014, Château Larrivet Haut Brion

Æble, ferskenduft med let citrus. Frisk smag, cremet, god fylde og cremet, frisk eftersmag. 88-90

2016, Château Latour-Martillac, Cru Classé de Graves

Krydret duft, blomst, gyvel, fersken, æble og citrus med fine nuancer fra fad. Cremet, rig og frisk smag, herlig syre og lang, frisk, cremet eftersmag. 91-93

2015, Château Latour-Martillac, Cru Classé de Graves

Frisk, krydret smag, fyldig, sprød med krydret eftersmag. 90-92

2014, Château Latour-Martillac, Cru Classé de Graves

Frisk duft, ren, fersken, grønt æble, citrus. Frisk smag, sprød, cremet med lang, frisk, krydret eftersmag. 90-92

2016, Château La Louvière

Elegant duft, let græsset med hyldebærblomst, gyvel og fine nuancer fra fad. Let cremet og samtidig frisk smag, fin syre og lang, krydret eftersmag. 90-92

2015, Château La Louvière

Elegant duft, fin krydret tone, elegant smag, god fylde længde. 90-92

2014, Château la Louvière

Frisk, krydret duft, citrus, gyvel. Meget frisk smag, sprød, rensende med markeret syre i eftersmagen sammen med krydret, frisk frugt. 89-91

2016, Château Marlatic-Lagravière, Cru Classé de Graves

Moden og samtidig frisk duft, afdæmpet, fin krydret tone, fersken, fine nuancer fra fad.  Fyldig, smag, cremet, meget frisk eftersmag med fin syre. 91-93

2015, Château Marlatic-Lagravière, Cru Classé de Graves

Frisk duft, krydret, Let cremet smag, tør, med tør, krydret eftersmag. 90-92

2014, Château Malartic-Lagravière, Cru Classé de Graves

Eksotisk, aromatisk duft med fersken, citrus, krydret. Krydret, sprød smag, herlig syre, der går igen i eftersmagen, krydret med god længde. 90-92

2016, Château Olivier, Cru Classé de Graves

Æble-ferskenduft, fin krydret tone og fine nuancer fra fad. Fyldig smag, cremet med fisk eftersmag med fin syre. 89-91

2015, Château Olivier, Cru Classé de Graves

Let animalsk duft, frisk smag, sprød, middel fylde og længde. 88-90

2016, Château Pape Clément, Cru Classé de Graves

Moden og frisk, ulmendene, meget elegant med eksotisk frugt og frisk tone, fine nuance fra fad. 93-95

2015, Château Pape Clément, Cru Classé de Graves

Dyb, moden, eksotisk og frisk med afdæmpet, krydret tone. Fyldig smag, let cremet, lang, rig eftersmag, rig, fyldt med energi. 93-95

Château Pape Clément, Cru Classé de Graves

Krydret duft, let brændt med nuancer fra fad, karamel. Går igen i smagen meget syre, let karamel i eftersmagen. Skuffer, for meget fad. 88-90

2016, Château Picque Caillou

Krydret duft, æble, fersken og citrus, nuancer fra fad. Let cremet smag, god fylde og middel til lang eftersmag. 88-90

2015, Château Picque Caillou

Lille duft, ren, let krydret tone. Syrlig, frisk smag, meget syre i eftersmagen. 88-90

2014, Château Picque Caillou

Klassisk duft, krydret, gyvel, citrus, hyld. Rank, cremet, frisk, fyldig med markeret, rensende syre der går igen i eftersmagen. 88-90

2016, Château Smith Haut Lafitte

Elegant, afdæmpet duft, æble og fersken, fine nuancer fra fad. Cremet smag, fyldig med lang, frugtagtig eftersmag med meget fin syre. 91-93

2015, Château Smith Haut Lafitte

Afdæmpet duft, fersken, æble. Cremet smag, god fylde, middellang eftersmag. 89-91

De røde vine

De røde vine er utrolig lækre, fyldige, velafbalanceret, ja nærmest drikkemodne. I år er det 30 år siden Appellation Pessac-Léognan blev skabt, ikke mindst takket være André Lurtons utrættelige arbejde. Det er også 30 år siden jeg skrev min bog: Graves – Bordeaux. Der er sket meget siden da, André Lurton er nu over 90 år gammel og bundet til sin rullestol på Château Bonnet. Han bestemmer og argumenterer stadig, men i hverdagens ganske små ting, der i livets efterår fylder så meget. En kærlig og varm tanke, også til alle de andre der har taget over.

Tristan Kressmann på Château Latour-Martillac fortæller: “Årgang 2016 er stadig nærmest uvirkelig for mig, der var så mange perioder i løbet af året hvor alt så ud til at gå galt og så endte alt lykkeligt”. Olivier Bernard har det på samme måde: ”Ikke alene var kvaliteten fremragende, kvantiteten også”. Det er som bekendt de sidste hektoliter per hektar der fylder godt i lommerne.

Vinene var utrolig lette at bedømme under smagningen. Friske og modne med modne tanniner dækket af moden frugt. Alle klassikerne viser områdets karakter, lette at drikke som unge og med garanti, med meget, meget stort lagringspotentiale. Balance og længde uden overdreven ekstraktion, det er hvad 2016 står for. ”Et skridt frem og to tilbage”, vine som i de gode, gamle dage, men med en helt anden renhed og dybde. Château Pape Clément forsætter stilen, har fundet sit terroir, sin identitet efter en lang, lang periode hvor koncentration og ekstraktion maskerede dette slots fantastiske kvalitet. Château Picque Caillou bliver bedre og bedre, som så mange af de andre vine fra dette i Danmark, så ukendte område.

Appellation Graves Rouge

2016, Château de Chantegrive

Moden, kælen duft, modne bær, sødmefuld tone med nuancer fra fad. Fyldig smag, cremet tannin, silkeblød med fin sødme i eftersmagen, fadprøve med lidt for stor dominans af ny eg. 88-90

2015, Château de Chantegrive

Moden duft, mørke bær, røget tone. Fyldig smag, en del tørstof, moden, markeret tannin og tør, frugtagtig eftersmag. 88-90

2014, Château de Chantegrive

Moden duft, kirsebær, solbær, let støvet, nuancer fra fad. Fyldig smag med en del tørstof og tør eftersmag med lidt for meget præg af fad. 87-89

2016, Château Ferrande

Aromatisk duft mættet med sødmefulde, modne bær. Frisk smag, let cremet, middel til god fylde og middellang eftersmag. 87-89

2015, Château Ferrande

Lille, elegant duft, mørke kirsebær, floral. Fyldig smag, markeret tannin og lang eftersmag med ren, moden, frisk frugt. Harmonisk vin. 88-90

2014, Château Ferrande

Rå, aromatisk, koncentreret duft, solbær og grønne toner. Frisk smag, meget saftig med saftig eftersmag med frisk frugt og markeret syre. Sjov vin, nærmest hvid i sit udtryk i eftersmagen. 86-88

2016, Château Rahoul

Frisk, moden duft med mørke kirsebær, viol og nuancer fra fad. Moden smag, lækker, silkeblød tannin, god fylde og længde. 87-89

2015, Château Rahoul

Lukket duft, ren med ulmende frugt. Middel fylde, markeret tannin og frisk, frugtagtig eftersmag. 86-88

2014, Château Rahoul

Frisk, solbær, syrlig, røget, nuancer fra fad. Frisk smag, moden tannin, rank, ren med syrlig eftersmag. 85-87

Appellation Pessac-Léognan Rouge

2016, Château Bouscaut, Cru Classé de Graves

Meget elegant duft, tæt, fisk, solbær, kirsebær og fine nuance fra fad. Rank, fyldig, mørk, frisk frugt, der dækker over tannin, lang eftersmag mættet med modne bær. 91-93

2015, Château Bouscaut, Cru Classé de Graves

Moden, mørk, koncentreret frugt, brombær og blåbær. Fyldig smag med moden tannin, modne bær, der afslutter den lange eftersmag. 91-93

2014, Château Bouscaut, Cru Classé de Graves

Indelukket duft, meget frisk, ren, kirsebær og solbær, røget tone. Frisk, ren smag, rank, saftig med markeret tannin med frisk eftersmag. 89-91

2016, Château Carbonnieux, Cru Classé de Graves

Elegant duft, modne kirsebær, blomst. Rank, frisk og moden frugt, god fylde og lang, elegant eftersmag. 90-92

2015, Château Carbonnieux, Cru Classé de Graves

Lukket duft, ulmende modne bær. Elegant, rank, fyldig med frisk, moden frugt og lang, frisk, frugtagtig eftersmag. 90-92

2014, Château Carbonnieux, Cru Classé de Graves

Grøn solbærduft blyantstift med nuancer fra fad. Rank, frisk med fin frugt og frisk eftersmag med solbær. 88-90

2016, Château Les Carmes Haut-Brion

Moden duft med brombær og mørke kirsebær. Fyldig smag med moden, let sødmefuld frugt, der dækker over tanninerne, sødmefuld, moden eftersmag. Lidt for overmoden karakter. 88-90

2015, Château Les Carmes Haut-Brion

Moden til overmoden duft, sødmefuld frugt. Sødmefuld smag, god fylde, cremet med sødmefuld eftersmag. Lidt for meget sol i flasken. 87-89

2014, Château Les Carmes Haut Brion

Moden, afdæmpet duft med solbær og kirsebær, fin røget tone. Lækker, cremet smag med moden tannin og cremet eftersmag med markeret syre. 89-91

2016, Domaine de Chevalier, Cru Classé de Graves

Elegant, frisk duft med solbær og kirsebær, let parfumeret tone med blyantstift. Meget elegant smag, luftig og fyldig med lang, moden, elegant eftersmag med røget tone. 92-94

2015, Domaine de Chevalier, Cru Classé de Graves

Elegant duft, let røget med modne solbær og kirsebær. Stor fylde, lineær og frisk med moden tannin og lang eftersmag mættet med moden, frisk frugt. 92-94

2014, Domaine de Chevalier, Cru Classé de Graves

Elegant duft, frisk med modne solbær, blyantstift. Rank, elegant, fyldig med frisk, frugtagtig eftersmag med fin, markeret syre. 91-93

2016, Château de Fieuzal, Cru Classé de Graves

Røget, moden, kælen duft mættet med modne bær, fint sødmefuldt strejf. Fyldig smag, velouragtig tannin, modne bær, der afslutter eftersmag – sødmefuld og alligevel stram. 91-92

2015, Château de Fieuzal, Cru Classé de Graves

Modne bær, røget og pikant let mintet tone med nuancer fra fad. Moden, fyldig, smidig, moden, markeret tannin og moden eftersmag. 91-93

2014, Château de Fieuzal, Cru Classé de Graves

Røget duft med solbær, kaffe, nuancer fra fad. Fyldig, rank, cremet tannin og en del syre i eftersmagen sammen med nuancer fra fad, der præger vinen for meget lige nu. 91-93

2016, Château de France

Moden duft med modne solbær og kirsebær, fine nuancer fra fad. Moden smag med silkeblød tannin, fyldig med sødme i eftersmagen sammen med modne bær. 90-92

2015, Château de France

Lukket duft, friske solbær, fine nuancer fra fad. Rank struktur, moden, frisk frugt og lang, frisk, frugtagtig eftersmag. 90-92

2014, Château de France

Afdæmpet duft, kirsebær, solbær, kaffe, nuancer fra fad. Elegant struktur, cremet, moden tannin og god længde med markeret syre. 89-91

2016, Château Haut-Bergey

Moden duft med mørke, modne bær og fine nuancer fra fad. Sødmefulde bær, god fylde, velouragtig tannin, markeret og tør eftersmag hvor tanninen er markeret langt fremme. 88-90

2015, Château Haut-Bergey

Lille duft, let sødmefuld. Går igen i smagen, god fylde, markeret, tør tannin og sødmefuld, frugtagtig eftersmag. Savner sidste nerve og friskhed. 87-89

2014, Château Haut Bergey

Frisk, let syrlig duft, strutter af røde bær, ingen præg af fad, meget ren. Saftig smag, god fylde og længde med markeret syre. 88-90

2016, Château Larrivet Haut-Brion

Elegant duft, fine, sødmefulde bær, fine nuancer fra fad. Silkeblød og samtidig rank, god fylde med lang, frugtagtig eftersmag med fin sødme. 90-92

2015, Château Larrivet Haut-Brion

Ren duft med modne bær og sødmefuldt strejf. Cremet struktur, god fylde med cremet frugtagtig eftersmag med fin sødme. 89-91

2014, Château Larrivet Haut Brion

Afdæmpet duft, kirsebær, solbær, elegant. Frisk smag, elegant, moden med frisk eftersmag. 88-90

2016, Château Latour-Martillac, Cru Classé de Graves

Moden duft, solbær og kirsebær, fin, let mintet tone. Rank struktur, frisk med moden, markeret tannin og lang, frisk, moden eftersmag. Allerede nu meget lækker. 91-93

2015, Château Latour-Martillac, Cru Classé de Graves

Moden, rig duft, med modne, mørke bær. Fyldig smag, markeret tannin og lang, let udtørrende eftersmag med modne bær. 91-93

2014, Château Latour-Martillac, Cru Classé de Graves

Lukket, aromatisk duft, syrlig med sødme, grøn. Solbær og blyantstift. Frisk smag, middel fylde og god længde med en del tørstof. 88-90

2016, Château La Louvière

Moden solbærduft, let røget med sødmefuld tone. Går igen i smagen, fin sødme, moden tannin og eftersmag med sødmefulde bær. 89-91

2015, Château La Louvière

Frisk solbærduft, røget og let mintet med en del fadpræg. Rank struktur, frisk med moden frugt, moden tannin og lang eftersmag. 90-92

2014, Château La Louvière

Blomme-kaffeagtig duft, solbær, kirsebær, ristede toner fra fad. Går igen i smagen, god fylde, markeret tannin og syre, der går igen i eftersmagen sammen med ristede toner fra fad. 88-90

2016, Château Malartic-Lagravière, Cru Classé de Graves

Elegant duft med modne kirsebær og solbær, fine nuancer fra fad. God fylde, moden tannin med eftersmag med en del sødme. Savner sidste koncentration. 90-92

2015, Château Malartic-Lagravière, Cru Classé de Graves

Kælen duft, modne bærtoner med pikant, let sødme. Smidig struktur med silkeblød tannin, stor fylde og frisk, moden, frugtagtig eftersmag. Harmonisk, balanceret vin. 91-93

2014, Château Malartic-Lagravière, Cru Classé de Graves

Let sursød, let blommeagtig duft med fin koncentration. God fylde, markeret tannin og syre, der går igen i eftersmagen. Tid? 89-91

2016, Château Olivier, Cru Classé de Graves

Let sødmefuld kirsebær-solbærduft, fine nuancer fra fad. Let sødmefuld i smagen, velouragig, markeret  tannin og middel til lang eftersmag. 89-91

2015, Château Olivier, Cru Classé de Graves

Frisk, let mintet solbærduft. Går igen i smagen, friske solbær, moden tannin og frisk eftersmag med modne solbær. 90-92

2014, Château Olivier, Cru Classé de Graves Léognan

Lille duft, modne, friske bær, rank frisk med saftig eftersmag. 88-90

2016, Château Pape-Clément, Cru Classé de Graves

Smuk, kompleks, elegant duft, friske modne solbær og kirsebær, let mintet med fine nuancer fra fad. Meget elegant smag, luftig og rig med lang, lang frisk, moden eftersmag. Utrolig balance. 95-97

2015, Château Pape-Clément, Cru Classé de Graves

Flot duft, rig med modne bær og en anden friskhed end i det foregående år, sødme og friskhed på samme tid. Stor, rig, fyldig smag, markeret tannin dækket med moden frugt og meget lang, rig, frugtagtig eftersmag. Bedste Pape-Clément i mange år, tilbage igen på sporet efter en lang periode med alt for over-ekstraherede vine. 93-95

2014, Château Pape Clément, Cru Classé de Graves

Moden, blommeagtig duft, kaffe, sursøde kirsebær. Går igen i smagen, fyldig, blommeagtig med sursød eftersmag. Ikke i balance, vil for meget. 89-91

2016, Château Picque-Caillou

Røget, frisk solbærduft, fin mintet tone. Meget elegant, luftig struktur, moden tannin og lang, lang, luftig eftersmag, flot vin, feminin og klassisk. 90-92

2015, Château Picque-Caillou

Elegant duft, meget smuk, yndefuld med viol, modne og friske bær. Meget elegant smag, yndefuld med smuk, ren frugt og lang, lang, frisk, frugtagtig eftersmag. Feminin vin med stor finesse. 91-93

2016, Château Smith Haut Lafitte, Cru Classé de Graves

Moden, rig duft, mørke kirsebær, lækker sødme.Velouragtig smag med moden tannin dækket af sødmefulde bær, lang, moden, frugtagtig eftersmag. 92-94

2015, Château Smith Haut Lafitte, Cru Classé de Graves

Moden duft, mørke kirsebær, lakrids. Velouragtig smag med meget fin tannin, fyldig med moden frugt, der går igen i eftersmagen. 91-93

2014, Château Smith Haut Lafitte, Cru Classé de Graves

Blommeagtig, sursød duft, virker meget moden, kaffe, nuancer fra fad. Går igen i smagen, god fylde med sursød eftersmag, savner friskhed. 88-90

Indledningsfoto: Château Smith Haut Lafitte