Italien er de mange druesorters land, om end de ikke alle er lige kendte. I de flestes bevidsthed fylder rødvinsdruer som Nebbiolo, Barbera og Sangiovese nok mest. De hvide – eller grønne – druer halter bagefter. Hvidvine som Soave, Arneis, Moscato, Trebbiano, Pinot Grigio og Verdicchio har fået en vis udbredelse, men der er mange flere, og så er der i de seneste årtier kommet nye til. Det vil sige nye og nye. Der er tale om gamle druesorter, som var ved at forsvinde, men som er blevet genoplivet og nu, efter at være kommet i hænderne på dedikerede producenter, høster international anerkendelse.
Vinbladet har tidligere omtalt Pecorino fra Molise og Abruzzerne samt Timorasso fra Piemonte. Begge druesorter var tæt på glemslen, men er kommet stærkt tilbage på vinscenen. Det samme er tilfældet med endnu en piemontesisk druesort: Nascetta eller som den kaldes på lokal dialekt: Nas-Cëtta. I de første skriftlige omtaler af den tilbage i 1877 kaldes den Anascetta og beskrives her som en oprindeligt aromatisk og sød passito-agtig vin, der blev blandet med andre hvide druesorter og anvendt i forbindelse med katolske mærkedage. En anden samtidig kilde angiver, at Nascetta især dyrkes i Novello lidt vest for Monforte d’Alba, som jo er bedst kendt for Barolo.
Phylloxera hærgede her som i så mange andre vindistrikter, og da Nascetta var en ret vanskelig druesort med et svingende udbytte, gled den langsomt ud af produktionen til fordel for især Nebbiolo. Den holdt kun stand hist og her indtil 1993, da nogle Novello-producenter modtog en invitation fra en vinskribent, Armando Gambera, om at være med til at smage nogle flasker Nascetta årgang 1986.
Det blev vendepunktet. Én af de inviterede, Valter Fissore, kaldte vinen unik, næsten Sauternes-agtig, en Langhe-vin uden sin lige. Og Nascetta er unik for Langhe. Der dyrkes ganske vist også Arneis, men den er fra Roero, og den højtydende Cortese er fra Alessandria.
Genoplivningen begynder
Sammen med producenten Elvio Cogno indledte Valter Fissore (gift med Elvio Cognos datter) nu genoplivningen af Nascetta. Der fandtes på det tidspunkt ikke en eneste vinmark med udelukkende Nascetta-planter, så druer til vinifikation skulle hentes overalt i Novello og nøje granskes, før de blev godkendt som 100% Nascetta. I 1994 stod Elvio Cogno bag den første produktion af Nascetta på blot 800 flasker og uden officiel klassifikation. Det ændrede sig i 2010, da Nascetta blev tildelt DOC ”Langhe del Commune di Novello”. Man kan altså kalde Novello for stedet, hvor Nascetta blev genfødt, men det betyder ikke, at druesorten kun dyrkes i dette begrænsede område. Producenter som Braida, Viberti, Cascina Ballarin og kooperativet Terre del Barolo har også Nascetta i deres portefølje, men de må selvfølgelig ikke skilte med Novello-producenternes DOC. Der er desuden den vigtige forskel, at i Novello skal Nascetta udgøre 100% af flaskens indhold. Uden for Novello må Nascetta blandes med op til 15% andre druesorter som Sauvignon Blanc, Chardonnay osv.
Virtuel smagning
I 2020 blev tiåret for Nascettas tildeling af DOC fejret med en virtuel smagning for italienske vinskribenter. I år var producenterne klar til at udbrede budskabet om deres vine til den øvrige verden, så en septemberdag tonede én efter én af 12 producenter frem på skærmen og fortalte om deres arbejde med den genfødte druesort.
Det fremgik af kommentarerne til spørgsmål fra vinskribenterne, at når Novello-producenterne insisterer på at bruge den historiske dialekt-stavning, Nas-Cëtta, i stedet for Nascetta hænger det sammen med betoningen af, at her er en vin fra Novello.
Der blev også spurgt, om de 12 producenter går efter en fælles identitet. Svarene strittede lidt i to retninger. Paolo Sartirano, SanSilvestro (og Costa di Bussia), sagde, at man arbejdede på at finde frem til en identitet for Nascetta, mens Daniele Savio, Le Strette, ikke fandt en vin med en enkelt identitet interessant. Hellere mange forskellige udtryk, ligesom det er tilfældet for andre druesorter.
Smagningen demonstrerede da også, at Nascetta fra Novello ikke kan sættes på en enkelt formel. De bedste havde vibrerende syre og en skarpt skåret drueprofil plus fylde/sødme og behersket alkohol. Andre var bredspektrede, med ret højt alkoholindhold og manglende frugt og spændstighed.
De bedste udgaver kom fra Elvio Cogno, Le Strette, La Pergola og SanSilvestro. Lige efter fulgte Vietto, Arnaldo Rivera og Cascina Gavetta. Derudover deltog Stra, Mauro Marengo, Luca Marenco, Casa Baricalino og Massimiliano Passone.
