Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Mange ord og få vine

Som Shakespeare lader Hamlet sige til Polonius: ”Words, words, words”. Der var rigtigt mange ord under den 2 dage lange ”Duero International Wine Fest” i Burgos. Vinene kneb det mere med. Arrangementet, som tiltrak en del vinskribenter og mange fra den spanske vinverden, havde premiere i år den 7. september, og planen er at stable et nyt på benene om 2 år. Så der er tid til at evaluere førsteudgaven og korrigere de oplagte svagheder. Dem var der en del af.

Idéen bag projektet er jo god nok. Den næsten 900 km lange flod, som i skikkelse af Duero løber gennem det nordlige Spanien og fortsætter gennem Portugal til Atlanterhavet under navnet Douro, er omgivet af vindistrikter, hvoraf nogle er mere kendte end andre. I Spanien får Ribera del Duero størst opmærksomhed, og i Portugal forbindes Douro selvfølgelig med portvinen. Men der er derudover i regionen Castilla y León en underskov af appellationer med navne som Arribes, Arlanza, Cebreros, Cigales, Rueda, Sierra Valtiendas, Toro og Bierzo. Det er med Rueda og tildels Cigales som undtagelserne rødvinsdistrikter og med Tempranillo i højsædet. Cigales er bedst kendt for sine roséer og Rueda for sine hvidvine.

Dette mylder af vine ville det være oplagt at præsentere for gæsterne, og der var da også tre steder i Burgos, hvor offentligheden mod erlæggelse af 10 euro kunne smage sig igennem en række vine. Dette arrangement havde dog ingen forbindelse med Duero Wine-kongressen, som var henlagt til byens imponerende Museo de la Evolución Humana. Her kunne man i stedet for intensiv vinsmagning lytte til foredrag om emner som sammensætningen af mad og vin, andre store vinfloder, kunsten at skabe et succesrigt brand, hvordan man kommer ind på markederne i Europa og USA og vinens udfordringer i en digital verden.

Lav- og højdepunkter

For de ikke-spansktalende var der sørget for enten synkron oversættelse via hørebøffer eller forskudt fra podiet, men ingen af delene fungerede optimalt. Det kneb gevaldigt med tydelig udtale, og nogle af de speedsnakkende foredragsholdere gjorde ikke ligefrem arbejdet nemmere for oversætterne.

Alvaro Palacios, vinproducent i Rioja, Priorat og El Bierzo, talte om lokale og store vine og konkluderede efter en diskussion med publikum, at vin skaber venner og debat.

Som udefrakommende var det derfor en lettelse, når foredraget blev afviklet på engelsk. Som da britiske Joanna Simon talte om Duero på internationale middagsborde. Talens indhold kunne til gengæld ikke overraske nogen. Et af hovedpunkterne var, at brugen af chili er en seriøs udfordring for vinvalget. Et absolut højdepunkt i rækken af foredrag var den schweiziske ampelograf José Vouillamoz’ indføring i udviklingen af druesorter siden tidernes morgen. Han deltager sammen med bl.a. Jancis Robinson i en række studier, som er nået frem til at identificere 1.368 druesorter. Adskillige af dem er muteret. Eksempelvis har alle Pinot-sorter samme oprindelse – Pinot Noir, Pinot Blanc, Pinot Gris – og det samme gør sig gældende for Sauvignon Blanc, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. José Vouillamoz kunne også meddele, at i perioden 2000-2010 var Tempranillo den druesort, som havde den hurtigst voksende udbredelse.

Sommelier-favoritter

Flere indslag på kongressen havde sommelierer i hovedrollerne. Blandt andet Ferran Centelles, som i sin tid arbejdede på El Bulli og nu er Jancis Robinsons spanske korrespondent. En anden sommelier fra den enstjernede Michelin-restaurant Etxebarri talte om Duero-vine i fine restauranter, og en gruppe unge sommelierer introducerede kort hver en favoritvin. Flertallet af vine var røde, men den eneste kvindelige deltager havde valgt en stærkt tiltalende hvidvin, Dominio del Pidio Blanco fra Bodega Dominio del Prado. Det er en Ribera-vin på Albillo-druer, som næppe er kendt af mange. Ifølge Jancis Robinsons ”Druer og vin” hedder druesorten også Pardina, og hun hævder, at den bl.a.  bruges til at give Vega Sicilias berømte rødvine et tilskud af duft.

Uanset hvad var Dominio del Pidios Albillo en velduftende, harmonisk og frisk vin, som langt overstrålede de eksempler på voldsomt aromatiske Rueda-vine, som også blev præsenteret på kongressen. En anden tiltalende vin i indslaget med de unge sommelierer var Le Rosé de Antidoto fra Bodegas Antidoto: Fin lys farve, tør, tilpas krop, elegant.

De vinøse indslag på kongressen omfattede ud over sommelier-vinene en smagning af vine fra forskellige typer jordbund, Jancis Robinsons Duero-favoritvine, et vinkrydstogt på Duero og Douro, smagning af Toro-vine fra gamle vinmarker og endelig en smagning med overskriften ”Recovering minority varieties and forgotten winemaking practices”. Tilstrømningen til smagningerne var så stor, at det i princippet kun var muligt at deltage i én pr. dag. Vinbladets valg faldt på favoritvinene og på krydstogtet Duero-Douro.

Der var 7 vine i Jancis Robinsons favoritkasse, og de blev indledt med en stærkt aromatisk Rueda-hvidvin på Verdejo-druen. De øvrige vine var røde, nogle temmelig tanninprægede og nærmest voldsomme, andre næsten Ribena-agtige og lidt ”tekniske”. Bedst var 2012 Dominio de Atauta Leanos del Almendro fra Ribera og 2012 Rodriguez Sanzo Las Terras de Javier Rodriguez fra Toro. Et virkeligt plus ved denne smagning var, at en storskærm viste de konkrete oplysninger om vinene, der blev smagt. Sådan var det desværre ikke under alle smagninger, så når der undervejs i en session blev byttet rundt på rækkefølgen af smagsprøverne, var det ret vanskeligt at følge med. Problemet blev især demonstreret under smagningen af Toro-vine, hvor forvirringen nærmede sig det totale.

Krydstogtet på Duero-Douro blev anført af Luis Gutiérrez, som er tilknyttet Robert Parkers The Wine Advocate. Det var en meget ujævn smagning med både banale og grove vine, men også et par højdepunkter, som portugisiske Dirk Niepoort stod for: Dels den elegante, frugtige rødvin Charme, dels et lækkeri i skikkelse af portvinen 1997 Colheita.

På indledningsbilledet er det Joanna Simon, der taler om emnet mad og vin.