En stork sejler langsomt forbi, en gul bjørn står og gumler på en fisk fra den nærliggende flod, køer, muldyr og heste – tilsyneladende uden opsyn – går roligt i vejkanten og gnasker græs.
Sådan er det at bevæge sig fra Makedoniens hovedstad Skopje og ud i det bjergrige terræn vestpå ind mod Albanien. Her skal ikke køres for stærkt. Ikke blot på grund af hårnålesvingene, men også fordi der ofte ligger større og mindre klippestykker på vejen. Erosionen er konstant i gang.
Skopje vil nogle huske for det store jordskælv i 1963, som udløste hjælpeaktioner fra hele Europa. Sporene er selvfølgelig udviskede her 52 år senere, men nybyggeri afslører, at ødelæggelserne var voldsomme.
En del af hovedstadens nye bygninger er temmelig bastante og i en stil, som ikke ligefrem vil glæde moderne nordiske arkitekter. På centrale pladser står overdimensionerede statuer – med eller uden springvand – af bl.a. Alexander den Store og kong Filip. Nationalismen skal der hæges om, synes mottoet at være. Det store albanske mindretal er meget synligt i visse dele af Skopje. Man skal unde sig en tur i den gamle basar, hvor fiskehandlere, frisører, grønthandlere og krydderisælgere ligger tæt og skaber en atmosfære som den, der kan opleves i Mellemøsten.
Formidabelt lammekød
Kulinarisk er lammekød blandt landets specialiteter. Udskæringerne er fremmedartede for en dansker, men tilberedningen – eksempelvis langtids-braisering – er en formidabel oplevelse. Salater med tomater, agurk, løg og det, makedonerne insisterer på at kalde hvid ost i modsætning til gul ost.
Et af de steder, hvor fårehold spiller en markant rolle, er Stobi Winery. Få km fra vineriet opholder 8.000-10.000 får sig indtil det sene forår, hvorefter de bliver sendt med tog op i bjergene til sommergræsning. De har dog 13 timers vandring efter at være sat af toget, før de er fremme ved flækken Galicnik. Her har Stobi Winery et mejeri, som fremstiller hvid og gul ost af mælken.
Det er et syn for guder at se tusinder af får to gange om dagen traske fra græsningen ind til de 45 mand, som står for håndmalkningen. Maskinmalkning kommer ikke på tale. Fårene er af en race med meget uens patter.
FYROM
Makedonien må ikke officielt kalde sig Makedonien. Det vil Grækenland ikke have. Så det officielle navn er FYROM, dvs. Former Yugoslav Republic of Macedonia.
Problemet opstod, da Jugoslavien blev opløst i 1990. Makedonien er navnet på den nordgræske provins, der grænser op til FYROM, så for grækerne er den tidligere jugoslaviske republiks navn noget, den jugoslaviske diktator Tito fandt på for at antyde et krav på dele af både Grækenland og Bulgarien. Både i det ene og andet Makedonien henvises til Alexander den Store og hans far kong Filip, når de nationalistiske toner slås an – og det gør de ofte. Man går dog let hen over den kendsgerning, at nutidens grænser ikke giver mening i historisk sammenhæng.
FYROM er 25.333 kvadratkm stort og har en befolkning på omkring 2,5 mio. Den fordeler sig på et flertal af makedonere, et stort mindretal af albanere og desuden tyrkere, serbere, bosniere og romaer samt andre smågrupper. Landet ligger omgivet af Grækenland i syd, Albanien i vest, Kosovo og Serbien i nord og Bulgarien i øst. Sproget er siden 1944 makedonsk, der anvendes et kyrillisk alfabet i stil med det serbiske, og makedonere forstår både bulgarsk og serbisk uden større problemer.
Turisme
Makedonien er stærkt interesseret i at øge turismen. Indtil videre ser det ud til, at hollænderne er de mest trofaste gæster, ikke mindst med stop i Ohrid ved søen af samme navn. En tredjedel af søen tilhører Albanien, så de mange turbåde holder sig til sejlads langs østkysten. Forplejningen i en turistpræget by som Ohrid er ikke noget problem. Der er restauranter for enhver smag. Pølser, æg, ost, skinke, kylling, gris, lam, ko, ged – for ikke at tale om de friske salater, agurker og tomater. Der er nok at vælge imellem. Og prisniveauet er behageligt. Man spiser udmærket for omkring en hund. Med vin, selvfølgelig.
Manden bag Stobi
Mincho Jordanov, 71, er oprindelig ingeniør. I dag er han manden bag Stobi Winery, en række hoteller og et privathospital. Vejen dertil er gået over chefposter i stålbranchen – både i det tidligere Jugoslavien og i Rusland. Om tiden i årene efter Sovjetunionens sammenbrud siger Mincho Jordanov ligeud, at han tjente masser af penge. ”Vi var i Moskva 1989-1992, og jeg kendte alle direktørerne for de russiske stålværker. Det var i Jeltsin-periodens første kaotiske år, da privatiseringer gjorde en hel del investorer styrtende rige.”
Mincho Jordanov rykkede i 1992 til Schweiz, hvor han fortsatte i stålbranchen. I 1997 vendte han tilbage til Makedonien for at involvere sig i den lokale stålindustri.
Siden har han sammen med partnere udbygget sine interesser inden for både stål og byggeri. Derudover har han med sin familievirksomhed investeret i bl.a. det 20 mio. euro dyre Stobi Winery.
Mincho Jordanov nikker genkendende til det gamle ord om, at først tjener man en formue, og så taber man den på at fremstille vin. Men er dog nogenlunde sikker på, at Stobi nok skal få sorte tal på bundlinien.
Han er stærkt optaget af økologi og yder sit tilskud med den osteproduktion, som er knyttet til fåreholdet ved Stobi Winery. Desuden gør han en indsats for at fremme vinturismen og vil med et nyt spektakulært byggeri ved vineriet stable koncerter og andet på benene, som kan samle hundreder af deltagere. På spørgsmålet om sine yndlingsvine nævner Mincho Jordanov hvidvine som R’kaciteli og Riesling og rødvine som Merlot og Vranec. Hvad med Pinot Noir? Mincho Jordanov lyser op.”Den glemte jeg at nævne.”
Stobi Winery
Gradsko er en uanselig landsby ca. 100 km syd for Skopje, men den huser det imponerende high tech vineri Stobi, der blev bygget for et svimlende antal millioner euro for blot 11 år siden. Her er alt det nyeste grej installeret til fremstilling af 4,5 mio. liter vin fra Stobis egne 300 hektarer marker.
Det bliver varmt her i løbet af sommeren. 40-45 grader er ikke sjældent, og regne gør det stort set ikke. Så der skal kunstvandes.
Alle druer håndplukkes, da arbejdskraft ikke er dyr. Gennemsnitslønnen ligger på 200-300 euro månedligt. Der renses med traktor mellem rækkerne, bl.a. fordi en speciel type græs ikke må bide sig fast. Den har lange rødder, som suger alt vand til sig. Sprøjtning foretages fire gange årligt, men Stobi Winery bryster sig af at fremstille vine uden spor af pesticider og anden forurening. Også brugen af svovl ligger mellem 30 og 50 procent under gennemsnittet, hedder det.
Ud over bygningerne til fremstillingen af vin rummer Stobi Winery en glimrende restaurant, og i en bygning lidt for sig selv fremstilles der ost, både den hvide feta-agtige type og den gule faste fåreost.
Oldtidsbyen Stobi
Stobi Winery har taget sit navn efter oldtidsbyen Stobi ikke langt fra Gradsko, en interessant oldtidsby, som er under udgravning og kan måle sig med f.eks. Italiens Ostia Antica.
Stedet var et militært, administrativt og religiøst centrum i perioden mellem ca. 300 f.Kr. og 600 e. Kr., dvs. i romertiden og tildels det byzantinske kejserriges tid. Stobi breder sig over 27 ha med beboelser af varierende størrelse, amfiteater – som stadig er i brug i ny og næ – basilikaer, synagoge, palads og sindrigt indrettede badeanstalter for mænd og kvinder.
Der mangler stadig at blive fundet flere skatte under græstæppet, men Makedonien er et fattigt land, så hurtigt går det ikke med at få alt frem i lyset.
Stobis vine
Gobi Vin (Meny) har foreløbig taget tre vine op fra Stobi Winery:
- Chardonnay (uden fadlagring). Rentsmagende, klar druekarakter, harmonisk og ikke tynget af sine 14% alkohol.
- Pinot Noir. Den kan i begyndelsen forekomme lidt grov og med nogen tanninstruktur, men udvikler i glasset sødme, fedme og aromaer af jordbær og blomme.
- Rosé Classic. Tør og spinkel, fremstilles af Vranec-druen. 12% alkohol. Stobi har en langt bedre rosé, ”Allegro”, fremstillet af Cabernet og Syrah.
Blandt Stobis andre interessante vine er de hvide Rkaciteli, Zilavka og Muscat Ottonel. Rkaciteli er vidt udbredt i lande som Georgien, Rusland, Ukraine og Bulgarien, men kan også findes i USA og Kina. Zilavka er en bosnisk druesort, som i lighed med Rkaciteli yder en frisk, tør og læskende vin med lavt alkoholindhold (11,5-12). Lige til terrassen en varm sommerdag.
Rødvinen Vranec er meget mørk og potent, Syrah Barrique uden påtrængende fadsmag har god syre og passende krydderi, Petit Verdot er sødmefuld og harmonisk, og topvinen Aminta er en velsmagende blanding af Vranec, Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. Fed frugt, sødme, harmoni.
Kamnik Winery
I udkanten af Skopje ligger Kamnik Winery – Kamnik betyder klippe – som blev etableret i 2004 og med sine blot 13 ha vinmarker hører til i småtingsafdelingen. Kvalitetsmæssigt er det dog en sværvægter. Fra egne marker fremstilles single vineyard-vine, og derudover indkøbes druer til en tredjedel af de årlige 60.000-80.000 flasker.
Kamnik er resultatet af en vinglad hotel-og restaurantejers passion. Jordstykket bag restauranten var ikke beplantet med vinstokke, så både vinstokkene og det topmoderne vineri er af ganske ny dato.
Der fremstilles bl.a. et par udmærkede Chardonnay-udgaver, én af dem fadlagret op til et år, og desuden en række rødvine – Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Vranec samt blandinger – og tendensen er generelt meget alkoholrige vine. Bedst er Merlot, som i årgang 2011 kunne mønstre 15,5% uden at være en knockout’er. Men hvad med Pinot Noir, spørger man jo uvilkårligt. Anita Jovanovska, som står for markedsføringen af Kamniks vine, fortæller, at der er planer om at plante Pinot-stokke og se, hvad der sker. www.skovgaardvine.dk importerer Kamniks vine.
Sato Sopot Winery
27-årige Kristina er winemaker på det kun ni år gamle vineri, som ligger temmelig isoleret mellem sine 100 ha marker. Produktionen er på ca. 80.000 flasker årligt, så selv om ejergruppens ambition var at stifte et boutique-vineri, er det nok en lidt misvisende betegnelse for stedet.
Sopot både køber og sælger druer og har en lang række vine i porteføljen. De hvide er generelt friske og for nogles vedkommende præget af opholdet i barriques. Blandt de røde er bestselleren en rustik blanding af Cabernet, Merlot og Shiraz, og den ligeledes potente Cabernet Sauvignon 2007 – første årgang fra Sopot – har holdt sig flot og er både sjælden og dyr.
Det er dog 2012 Allure ”Grand Reserve” Pinot Noir, som tager førsteprisen. Dens 15% er i overkanten, men selv om vinen er flæsket, er den ikke sødlig. Et tanninstrejf skaber balance i tingene. Dansk importør: www.alth.nu
Tikves Winery
Makedoniens ældste vineri er Tikves i Kavadarci tæt på grænsen til Grækenland. Det blev grundlagt for 130 år siden og producerer 15 mio. flasker årligt fra dels egne 1.000 ha marker, dels indkøbte druer. Tikves var blandt de første til at introducere danskerne for Vranec, som H.J. Hansen Vin tog på programmet for nogle år siden. Blandt de mange udmærkede vine fra mastodonten er den hvide Temjanika og den røde Barovo, som bl.a. indeholder Vranec. Tikves har for nylig købt et boutique-vineri, Domaine Lepovo, på blot 20 ha med Chardonnay og Pinot Noir. Af sidstnævnte fremstilles 5.000 flasker årligt, og resultatet er indtagende: en sødmefuld, silkeglat vin med lidt tanniner fra fadlagringen og en alkoholpct. på 14,5.
