Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Lykke, katastrofer “and we are the…

For en uge siden skrev en ven denne mail til mig efter en formidabel middag:

”Den røde bourgogne blev talt lidt i skyggen men det er altså den der træder frem for mig nu her nogle dage efter. De to andre var jo bare så indlysende fantastiske. Det er sådan en aften der med den energi og stemning om bordet kan kreere katastrofer.Tænk hvis vi efterfølgende ude ved pejsen var kommet til at sidde en sofalængde fra en dreven handelsmand, der havde en smuk skonnert fra Marstal til salg, eller et nedlagt mejeri i Kværndrup. Endnu værre! Under en presenning i Nyborg et engelsk jagerfly fra anden verdenskrig! Ak ak, sådan en aften er man i stand til det meste og det er her katastrofer etableres. Vi nåede det heldigvis ikke denne aften, men jeg er sikker på at der ligger en verden åben med gode købsobjekter, lige fra gamle mesingelanterner til gamle kaptajnsboliger og træskibe”.

Når vin og mad går op i en højere enhed får sjælen vinger. Den kan noget, vinen, og det er ikke kun alkoholen, der giver sjælen vinger. Vores håndbolddrenge havde også vinger, gav os vinger og det helt uden alkohol. Det gav os en fantastisk beruselse foran skærmen, vi var, som samlet omkring bordet, en stor flok, der lod os rive med.

TV tog os med på denne fantastiske rejse, fantastiske billeder, fantastiske kampe men også til slut en følelsespornografi hvor Ankerdal med følge stillede de samme fordummende spørgsmål til trætte spillere, der blot havde lyst til at opleve sejrens – og folkets rus, præcis som os seere der, på skærmen, fra oven, så dette røde folkehav der med deres glæde, sang og tåre mindede om den største røde vin i glasset. Please – lad os nyde en larmende stilhed, en fastfrysning af nuet, en forankring, i næste sekund, af fortiden.

En stor vin skaber, med dens duft, denne larmende stilhed. Kompleksiteten, alle disse lag der opstår og forsvinder og opstår igen. Næsen, hjernens forlængede arm, barndommens gade, julen, mormor der pludselig går uden stok på grund af nogle drys af reven appelsinskal, der indprenter sig i hjernen.

Vi, Vinbladet, har gennem over 25 år prøvet at indfange denne beruselse, eller bane vej, gøre læseren forberedt til det magiske, til mødet med en stor vin. Vi har, gennem alle artikler, været med til, blandt mange andre, at få Danmark til at dufte, smage og dufte igen. Mærke sejrens sødme de aftener hvor en vin overrasker dig, beruser dig, ikke mindst ved tanken om at der endnu er 11 flasker i kælderen.

En rigtig vinnørd køber mere end han eller hun drikker. Vin kreerer altid, på det økonomiske plan, katastrofer for ham eller hende. Lykke, sanseligheden skal indfanges, købes, lagres, i flaske med prop i det spinkle håb at samme lykkelig stjernestund vil genopstå igen, når du henter en ny flaske. Jo dyrere flasker – jo større lykke?

Ikke altid og det er ikke altid flaskens skyld. De dyre flasker, drømmen, oplevelsen bliver ofte gemt til særlige lejligheder. Lejligheden kan ende med at blive til din begravelse, hvis ellers dine børn er generøse nok.

Min ven slutter af med: ”Stakkels børn, sikke et grusomt pulterkammer de en dag skal rydde op i”. Altså lige bortset fra hvis pulterkammeret er en vinkælder.