Thyge Benned Jensen sagde i 2016 sit job op hos Maersk. Emigrerede fra Danmark og flyttede til Fermoselle, en lille spansk by ved den portugisiske grænse. Her købte han 3,5 hektar vinmarker og satte en gammel bodega i stand, hvor han ville lave vin.
Her følger 4. del af Thyges føljeton om sit liv som spansk vinbonde på Bodega Frontio
Jeg må hellere starte med en undskyldning til alle de gange jeg har grint af landmænd, der har beklaget sig over det altid forkerte vejr. Undskyld – det er så mig nu! Jeg har lært det på den hårde måde, at det rigtige vejr som landmand ikke findes. I min sidste artikel beskrev jeg hvorledes frosten havde taget 20 pct. af årets udbytte, men det stoppede ikke der. Den 7. juli kom der hagl – og den hagl ødelagde yderligere 20 pct. af årets planlagte udbytte. Desuden har 2017 været det tørreste år i Spanien i mere end 20 år og allerede i juni var det væsentligt varmere end normalt, så druerne blev ikke særlig store – endnu en faktor, der reducerede udbyttet. Samtidigt var vildsvinene også sultne og spiste druerne fra nogle marker som de ellers lod være i fred sidste år.
Det varme vejr betød, at høsten faldt væsentligt tidligere end jeg havde forventet, så lige pludselig skulle kælderen være klar til druer 3 uger før planlagt. Jeg startede med at høste den 18. august og jeg var den første, der høstede i hele Zamora-regionen, så det blev til en reportage i TV. Knap så sensationsagtigt blev det opfattet af de lokale i byen, der mente, at druerne ikke var modne og man har aldrig høstet i august – så endnu engang fik de bekræftet deres opfattelse af mig som vanvittig.
En udfordring ved at høste i august er manglen på høstarbejdere – der er nemlig ferie og byfest her i Fermoselle, så det er svært at få folk til at arbejde. Heldigt nok havde nogle venner fra Danmark allerede booket billet til byfesten, så de kunne belejligt også hjælpe med at sortere druer. De fik dog også en anden opgave eftersom en pyroman var på spil og startede ild ved alle byens indfaldsveje, så vi var også ude at slukke brand. Heldigvis brændte ingen af mine vinmarker, men rigtig mange af de braklagte marker omkring mine marker brændte – i alt brændte ca. 3.000 hektar i området.
For en vinproducent er høsttidspunktet så altafgørende for det vin der kan laves – høstes der for tidligt og druerne ikke er modne er der mere syre, men for lidt smag. Høstes der for sent er der risiko for en vin, der bliver meget tung i smagen med alt for meget alkohol og for lav syre. Det varme vejr i august betød modningen gik meget stærk, så der var marker, der blev høstet for sent, efter min smag, så nu har jeg en tønde med 16% alkohol i kælderen. For de lokale er en god vin – en vin med høj alkohol – smag underordnet…
Sortering
Den lokale drue, Juan Garcia, er en lille, tyndskindet drue og let modtagelig for råd og det varme vejr betød, at der på alle klaser var druer som tørrede ud og blev helt rosinagtige i smagen. Det kommer der ikke god vin ud af, så de druer skal sorteres fra. Haglen ødelagde ikke hele klaser, men enkelte druer på klaserne, hvilke også skulle frasorteres. Der var væsentligt færre kilo at høste end sidste år, og samtidig var sorteringsarbejdet, som foregår manuelt, meget større og det gjorde ondt i økonomens hjerte når jeg beregnede produktionsomkostninger på flaske; de skal sælges urealistisk dyrt, hvis der også skal være fortjeneste. Endnu engang mener de lokale, at jeg er vanvittig eftersom de finder, at sorteringsarbejdet er dybt unødvendigt; jeg har dog eksperimenteret med 2. sorteringsdruerne, hvor der klart er en forringelse i mostkvaliteten/vinen. Det bekræftede bare, at for at lave en saftig og frisk vin er kraftig selektering en absolut nødvendig.Vine
Vine
Jeg høstede forholdsmæssigt tidligere i år (eller for sent sidste år), så syreniveauet for de hvide druer var højere end sidste år da druerne kom ind i kælderen. Generelt har jeg reduceret svovl niveauet i kælderen og endvidere lavet både hvid- og rødvine uden at tilsætte svovl.
Hvidvin
I 2016 lavede jeg hvidvinen Deldoma, men jeg var ikke helt tilfreds, så derfor skulle koden knækkes i forhold til at få det optimale ud af årets høst af den hvide drue Doña Blanca (som officielt hedder Malvasia). I 2016 lavede jeg den som en traditionel hvidvin ved at presse druerne direkte, tilsætte svovl, lade mosten bundfælde i 48-72 timer og så fermentering på ståltank. Efter den naturlige gæring stikkede jeg vinen om og tilsatte lidt mere svovl, så den ikke kom igennem malolaktisk gæring. Eftersom syre niveauet var lavt i 2016, var det rigtigt ikke at lade den gå igennem malolaktisk gæring, da meget syre forsvinder i den proces, men omvendt bliver smagen mere fyldig.
I år er det blevet til 5 hvidvine. i) én hvidvin, som er fermenteret i en ny tønde; smager godt. ii) én orangevin, hvor jeg trådte i klaserne og fermenterede med stilk; smager også godt og er blevet tappet. iii) én hvidvin som er lavet efter samme metodik som i 2016, men har gennemgået malolaktisk; ikke verdens mest spændende vin. iv) én hvidvin hvor druerne blev afstilket i hånden; lidt kedelig i smagen. v) én orangevin, hvor hele klaser fermenterede i en brugt tønde; smager ikke særlig godt lige nu. Jeg kunne selvfølgelig bare have lavet det hele som sidste år, men no risk, no fun! Jeg lærte dog sidste år, at blande forskellige tønder kan godt være 2+2 = 5, så jeg har håb om at det hvide i 2017 bliver godt.
Rosé
Jeg har aldrig været stor fan af rosé, men det kunne jo være jeg kunne lave en rosé som jeg også selv kunne li! Sidste år lavede jeg den efter samme metode som hvidvinen, mens i år er den kommet på fad efter den malolaktiske – det er endnu for tidligt at konkludere på den; det kan gå begge veje!
Rød
Vi er kun 2 producenter i hele området, som arbejder med hele klaser og det viste sig faktisk sidste år, at de bedste vine var dem, hvor vi netop havde brugt hele klaser. I vinverdenen er der lidt angst for de hårde tanniner det kan give og eftersom jeg for eksempel høstede en mark 45 dage tidligere end sidste år var jeg lidt bange for at bruge hele klaser, da jeg frygtede de hårde tanniner. Men jeg brugte alligevel en del hele klaser og det er gået meget bedre end forventet. Jeg havde en idé om, at de røde vine skulle blive meget bedre i 2017 i forhold til 2016, men jeg må erkende, at druematerialet var bedre i 2016. Min første rødvin, Bébeme, fra 2016 fik 91 point af den største spanske vinguide, Guía Peñín, og der er selvfølgelig mange meninger om vinguider og point, men jeg ser det også som et bevis for, at jeg gør noget rigtigt. I forhold til 2016 er der i år højere alkohol og mindre syre for de røde druer – omvendt er jeg heldigvis blevet bedre rent teknisk i vinhåndværket – så der er gode ting i kælderen.. En kælder, som alt for lille, da jeg gerne vil fermentere hver mark separat, så høsten er et langt spil Tetris med at få plads til det hele og samtidigt vil jeg jo også gerne have flere marker i fremtiden.
Efter høsten har jeg i vinmarkerne mellem rækkerne sået ”cover crops” (byg og vikke) der skal pløjes ned igen til foråret. Disse hjælper med at opbygge jordens organiske materiale. Til næste år bliver jeg certificeret økologisk, men begrebet økologisk er meget bredt og der er ting indenfor økologi jeg aldrig kunne finde på at bruge så kendskab til din producent er vigtigere end ø-mærket. For eksempel har jeg for 14 ud af mine 15 marker ikke sprøjtet med noget i år.
Ellers kommer vinteren til at gå med at sortere og knække alle mine mange gode mandler, samt bygge hegn omkring markerne, så de sultne vildsvin i stedet begynder at spise naboens druer og ikke mine. Dernæst begynder beskæringen og så bliver 2018 forhåbentligt et lidt mere normalt år!
Chus, Fermoselle
Filou Wine forhandler Bodega Frontios håndlavede vine. Første del af Thyges føljeton om sit liv som spansk vinbonde på Bodega Frontio kan læses her 2. del her og 3. del her.
