Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Justino’s

Justino Henriques hed Madeira-firmaet der blev etableret i 1870. Frem til 1960’erne forblev det et familieejet firma, men så var det også slut. Der var nu så mange efterkommere, at deres ejerandel var marginal og de satte deres klenodie til salg. I 1981 blev det købt af Sigfredo da Costa, en oberst fra Lissabon, der opgav sin militærkarriere for at blive vinhandler på Madeira. Hans mål var ekspansion og han satsede fra starten på eksport til Europa, USA og Japan. Det udviklede sig succesfuldt, men nye tiltag måtte til for yderligere at modernisere de forældede tekniske anlæg. Han fandt en passende investor og partner med det franske firma La Martiniquaise, der var den største importør af madeira i Frankrig. I 2008 døde Sigfredo da Costa og hans familie solgte deres andel til La Martiniquaise, som siden oktober 2009 har været eneejer og ændret navnet til slet og ret Justino’s.

Med økonomisk støtte fra EU byggede Justino’s i 1994-95 et helt nyt vineri uden for Funchal, i Cancela, Santa Cruz. Her kører vi ud for at møde den kommercielle direktør Júlio Fernandes.  Han fortæller at Justino’s i dag er den største Madeira-producent med en eksportandel på 45-50%. Deres strategi er at være på så mange markeder som muligt: ”Alle æg skal ikke være i samme kurv”, som han udtrykker det. Den årlige produktion ligger på omkring 1,6 millioner liter hvoraf de ca. 25% er bulk til fødevareindustrien, eksempelvis vin tilsat salt og peber til madeira-sauce, men også tilsætningvin til englændernes Chrismas-cake og danskernes blomme-i-madeira.

Justino opkøber druer hos 900 forskellige producenter – 150 kg er det mindste, 1.500 kg er gennemsnittet.  Alt modtages på deres vineri i Cancela, Santa Cruz. ”Det er en fordel at modtage druer fra så mange forskellige producenter”, fortæller Júlio Fernandes og fortsætter: ”Det er et kvalitetsspørgsmål med så mange små producenter fra hele øen, det giver kompleksitet at have forskellige druer fra forskelligt terroir. Kun 2-3 af druedyrkerne er så store, at de kan leve af det, resten har et job ved siden af. Men det er vigtig for dem, for det er ekstra penge. De laver også vin til sig selv men hovedsagligt af hybrider. Det er familieejede parceller – oftest gået i arv fra generation til generation. Arvelovgivningen gør at alt deles op i mindre og mindre parceller med mange ejere. En 14-årig dreng arvede en plante og kom til mig med 6 kg druer i en malerbøtte. Han ville sælge så lille en mængde fordi han gerne ville registreres som producent. Unge i dag vil ellers ikke arbejde med druedyrkning så gennemsnitsalderen har været høj, men nu, på grund af krisen er flere og flere vendt tilbage til druedyrkningen”.

Nyt er et økologisk madeira-projekt som Justino’s startede op i 2008. De købte 15.100 kg økologisk dyrkede druer fra en producent i Estreito de Câmara de Lobos og har af dem fået 11.300 liter sød Madeira, som nu ligger og modner efter canteiro-princippet (se foto). Afhængig af hvordan vinen udvikler sig, er det planen at den skal flaskes som 10 – eller 15-årig. En af Justino’s specialiteter er Colheita. Laves den på Tinta Negra Mole er det minimum 10 år på fad før den flaskes, 15 år for Sercial, Verdelho, Boal og Malvasia. Deres Colheita er altid en enkeltdruevin. 1995 var første år man måtte producere Colheita på Tinta Negra. Tidligere var det kun lovligt, at producerer den type på de hvide druersorter. Ifølge Júlio Fernandes tages der løbende stilling til om de også skal sende en Vintage på markedet (20 år) eller om den ikke er god nok og skal forblive en Colheita. I Danmarks forhandles der pt. kun en vin fra Justino’s – Justino’s Fine Rich, der koster 69,95 i Føtex. Men firmaets portefølge er meget stor, og omfatter også et udvalg af ældre vine. Her nogle smagsprøver:

SMAGNING
Sercial 10 år

Karamel, æble, sprittede undertoner. Sødmefuld æble-karamel afslutning, meget karamel med afsluttende peberstrejf.

Verdelho 10 år

Mere afrundet blød frugt med underliggende sprittet tone og karamelstrejf. Tørre, sprittede strejf med en lidt ubalanceret sødmefuld afslutning.

Boal 10 år

Svesker, karamel, god balance mellem syre og sødme, blommer-æbler, fine toner af karamel, med et fint syrligt spil.

Malvasia 10 år

Let sprittet karamel med sødmefulde æble-strejf. Brændt karamel i afslutningen med syrlige æblestrejf, meget karamel med en let uharmonisk tørhed.

Colheita 1999

Svesker, æble, karamel, metallisk tone, sødmefuld æble-karamel med orange tone. Afsluttet lidt uharmonisk med tørre strejf bagtil og stor voluminøs sprittet karamel tone fortil.

Colheita 1996

Karamel, sveske med fine, luftige æblestrejf. Fin, men uden den helt store længde, meget sødmefuld karamel med brændte toner.

 Colheita 1995

Let uren, brændt karamel, kaffe, med æbletoner. Mere harmonisk end de to andre, men falder lidt fra hinanden i eftersmagen, meget sødmefuld karamel, blomme med syrlige, let stikkende æbletoner midt i munden. Afslutter også lidt kort.

Sercial 1940 Vinhos Justino Henriques

Grøn tone i den karamelbrune farve. Kompleks, meget flot næse, elegante blommetoner med meget fine strejf af brændt karamel. Karamel, blomme, orange, lang harmonisk eftersmag, med friske syrlige æble-blommestrejf. Meget flot frugt, der bliver hængende i eftersmagen.

Verdelho 1954 Vinhos Justino Henriques

Meget flot gylden farve, syrlige karamelstrejf med let brændte orange- og blommetoner. Fedmefuld æble-blommefrugt med en lidt uharmonisk tørhed i afslutningen, men lang og med et spændstigt spil i munden.

Malmsey 1933 Vinhos Justino Henriques

Mørkest i farven brun-grøn kant. Karamel, brændte toner, blomme, orangesyrlig æble. Spændstig, sødmefuld afslutning med citrusstrejf og sødmefulde brændte karameltoner. Lang eftersmag med fedmefulde citrusstrejf og kaffetoner.

Denne artikel stammer fra Vinbladets arkiv og blev første gang bragt i Vinbladet 24. Årgang, Nr.1 Marts-Maj 2014. Fra december 2015 udgives Vinbladet på nettet.