Siger man Washington, tænker de fleste nok på den amerikanske hovedstad med Trump og hele den øvrige elite. Men Washington er også delstaten oppe i det nordvestlige hjørne lige syd for Canada. Og herfra kommer der vin. Faktisk mere og mere. For blot 30 år siden var der 50 vingårde her. I 2015 var tallet 900.
Vinlandet Californien er langt større end Washington State og dets godt 20.000 ha vinmarker. Og Californien har formået at skabe en slags identitet ved ikke at sprede sig over alt for mange druesorter. I Washington State dyrkes over 40 forskellige druesorter, så her er det umiddelbart vanskeligt at tale om typicitet. Det erkendte Chris Stone fra Washington State Wine i Seattle, da han i København indledte et velbesøgt seminar med overskriften ”The Basics and Diversity of Washington State Wine.”
Ingen vin uden vand
Hovedparten af vinmarkerne ligger øst for bjergkæden Cascade Mountains i Columbia Valley. Vestpå, hvor Seattle ligger ud mod Stillehavet, er klimaet ofte tåget og regnfuldt. Bag bjergene er der ørken. Eller rettere sagt: Der var ørken, indtil den oprindelige befolkning blev fortrængt, og nybyggerne begyndte at pøse vand fra Columbia River og de øvrige mindre floder på den magre jord.
Vinstokke blev plantet så tidligt som i 1825, men kommerciel vinproduktion begyndte først i 1960’erne med pionerer som Château Ste. Michelle og Columbia Winery. De fik efterhånden følgeskab af landmænd, som fortrinsvis dyrkede hvede på deres jorder, men opdagede, at der var flere penge i vin.
Så de plantede alskens druesorter overalt og satte nærmest kunstvandingen på døgndrift uden hensyn til det enorme spild fordampningen medførte i dagtimerne. Resultatet var voldsomme protester fra den oprindelige befolkning over vand-tyveriet og en syndflod af ligegyldige vine til latterligt høje priser.
Nye tider
I løbet af de seneste 10-15 år er der kommet styr på tingene, siger Chris Stone. Der er nu fuld kontrol med kunstvandingen, så druedyrkerne ved, hvornår de skal vande og hvor meget. Alle druetyperne i Columbia Valley dyrkes på upodede rødder, fordi ørkenjorden og de kolde vintre ikke giver vinlusen phylloxera muligheder for at trives.
Der er omkring 350 ejere af vinmarkerne i de såkaldte AVA’er, USA’s svar på Europas appellationer. De leverer druerne til vinproducenterne, hvoraf de færreste er placeret i eller ved vinmarkerne. Mens der for blot 15 år siden var fem AVA’er, er der i dag 12 i Columbia Valley plus fire, som ligger på begge sider af grænsen til Oregon. Så der stiles mere og mere efter at fremstille vin med en vis typicitet.
Blandede vine
Seminaret omfattede smagning af otte vine, alle røde, som blev forestået af Jean-Francois Pellet fra Pepper Bridge Winery i Walla Walla og Javier Alfonso fra Idilico i Yakima Valley. Og som sædvanlig skulle man huske, at amerikanske vine på etiketten skilter med en druesort, men ofte er blandet af flere. Eksempelvis Cadence Winerys Cabernet Franc 2010, en ikke særlig markant vin, som var blandet af 77% Cabernet Franc, 15% Merlot og 8% Petit Verdot.
Bedst i smagningen var:
- Betz Family Winery’s Bésoleil 2014, en blanding af Rhône-druesorter som Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre. Importør: The Wine Company.
- Lauren Ashton Cellars Bordeaux Blend 2012: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot. Cabernet Sauvignon er blevet den mest efterspurgte druesort, og blandede vine er den type, som vokser mest i Washington State.
- Powers Reserve Cabernet Sauvignon 2013. Importør: Vinens Verden. En varm og fuldfed vin.
Læs mere om Washington State her
Indledingsfoto.: Vinmarker ved Columbia River
