Alle kender Toscana og Chianti, men hvad med Romagna? Chianti er Sangiovese (og nogle andre tilladte druesorter). Romagna er Sangiovese og tilmed hjemsted for kloner af Sangiovese, som er eftertragtede af de bedste producenter i Toscana. Vinene er blevet bedre og bedre i de senere år, og forholdet mellem pris og kvalitet er langt bedre end for Chianti.
Så hvorfor mon Romagnas Sangiovese er næsten fraværende på de danske vinhandleres hylder? ”Romagna er et dårligt brand”, lyder svaret fra Raffaella Bissoni. Hun er blandt de producenter, som løfter barren for Romagna Sangiovese.
En anden er Cristina Geminiani fra Fattoria Zerbina. ”Vi er selv skyld i problemet”, siger hun. ”Fejlen er, at nogle af producenterne her er små og ikke ved, hvad der sker ude omkring i verden. Vi forsvinder i en verden af Chianti, som alverden kender pga. smart markedsføring.”
Begge kvinder har oplevet, at danske importører på det årlige Vinitaly kommer hen til dem og smager deres vine, nikker bifaldende og derpå meddeler, at de ikke kan sælges i Danmark, fordi Sangiovese fra Romagna ikke er ”kendt”.
Markedsføring
Den lokale producentforening – consorzio – er helt med på, at der må gøres noget. På den årlige Vini ad Arte i keramikbyen Faenza øst for Bologna, hvor en stor gruppe vinskribenter smager sig igennem ret mange udgaver af Sangiovese, var der i år arrangeret et seminar med overskriften ”Romagna og Toscana: Autentisk, ikke identisk Sangiovese.”
Det gennemgående budskab var, at producenterne skulle stole på sig selv og gå i offensiven i stedet for at sammenligne sig med Toscana. Romagnas udgaver af Sangiovese er mere homogene end Chianti, som jo produceres over et meget stort område i Toscana.
Tilbage i 1970’erne var Romagna ikke åben over for omverdenen, mens Toscana havde en plan for op gennem 1980’erne at udbrede kendskabet til Chianti. På den tid var Chianti i krise, så i stedet for kun at bruge penge på at lovprise vinene blev der satset på at gøre vinene bedre. Det gjorde man ved bl.a. at droppe brugen af grønne druer, plante bedre kloner af Sangiovese og efterhånden udfase den misforståede brug af Cabernet og Merlot til fordel for ”indfødte” druesorter.
Paneldeltagerne pegede på, at Toscana har nogle store, kendte navne – producenter som Antinori, Ruffino og Frescobaldi og vine som Brunello og Vino Nobile – og her kan Romagna ikke være med. Derfor skal Romagna præsentere sin Sangiovese som en selvstændig vin med sin egen historie, og det kræver markedsføring. Der skal skabes et image, som forbrugerne kan forholde sig til.
Raffaella Bissoni
Det er vinene fra producenter som Raffaella Bissoni, forbrugerne vil tage til sig, hvis de finder vej til Danmark. Hendes 5 ha med Sangiovese og Albana kan udvides med yderligere 3 ha, og dyrkningen er naturligvis økologisk. Hektarudbyttet er generelt lavt: 45 hl.
Raffaella er på det seneste stærkt optaget af at lære alt om, hvad der sker med vinstokkene. Senest har hun deltaget i et kursus om beskæringsteknik, som har medført, at der opstår færre skader på hendes planter. Nyplantninger sker direkte i græs, så væksten hæmmes. Til gengæld opnår druerne en større smagsfylde.
I 2014 var produktionen af Sangiovese meget lille, men da Raffaella droppede riserva-udgaven, blev den almindelige Sangiovese, ”Girapoggio”, ekstra god. 2015-udgaven er en meget indtagende vin med modne tanniner og let sødme. Sådan én, man ikke bliver træt af. Albana-druerne bruges til den søde Passito, fordi de får lov til at blive angrebet af såkaldt ædel råd.
Fattoria Zerbina
Cristina Geminiani udgør sammen med Raffaella Bissoni og Giovanna Madonia et stærkt feminint trekløver i Romagna. Kvaliteten af vinene er konstant høj.
Fattoria Zerbina har 30 ha vinmarker og plads til at plante lidt mere. Ud over Sangiovese fremstiller Cristina hvidvine som den tørre, friske og sprøde Albana, ”Bianco di Ceparano” og den milde Trebbiano ”Ceregio” fra 50 år gamle vinstokke. Den holder 11,5% alkohol, så det er ikke noget problem at snuppe et par glas eller tre på terrassen til sommer.
”Det handler om at holde sukkeret i druerne nede, og det arbejder vi med i marken”, siger Cristina. ”For mig er syren vigtigere end sukkeret, fordi den gør vinen mere holdbar. Så vi fjerner ikke blade på planterne, men lader dem sidde og skygge for drueklaserne.
Det ligger lidt tungere med alkoholindholdet i rødvinene. Eksempelvis er Cristinas ”Pietramora” Riserva årgang 2008 helt oppe på 15%. Det går ud over elegancen. ”Torre di Ceparano” 2013 Riserva Superiore på 14% er knap så voldsom, men stadig en sværvægter.
Men kampen mod for høje procenter er ikke særegen for Romagna. Der skal som så mange andre steder sættes ind i markerne, hvor det bl.a. handler om at holde igen med reduceringen af udbyttet pr. plante.
Kæmpesmagning
Vini ad Arte er efterhånden en veletableret begivenhed med deltagelse af mange producenter og dermed mange vine. Den officielle smagning omfattede denne gang 154 vine, 29 hvide og 125 røde. Derudover var der mulighed for i løbet af de to dage, da Vini ad Arte fokuserer på de tilrejsende vinskribenter, at smage vine sammen med producenterne, dels ved stande og dels ved middagsarrangementer.
Man har altså virkelig mulighed for at tage temperaturen på kvalitetsniveauet i dag. Og det er blevet bedre og bedre de senere år. For Sangioveses vedkommende er der selvfølgelig en vis spredning og ind imellem vine, som ikke er helt behagelige. De kan have et ”grønt” præg, for markant syre og umodne tanniner eller simpelt hen mangle charme og drikkelighed.
Hvidvinene på Albana-druen er heller ikke alle lige indtagende. Nogle er tyndbenede, andre bamsede, mousserende, sødlige, kønsløse eller ustrukturerede.
Men generelt var de gode oplevelser i overtal. Når Sangiovese var bedst, fik man sødmefulde, harmoniske vine med perfekte tanniner, og de bedste Albana-udgaver var tørre, frugtige og med tilpas krop.
De bedste vine
At vælge de bedste vine blandt så mange i løbet af nogle få timer er selvfølgelig lidt hasarderet, men her er alligevel en meget subjektiv vurdering.
Først Albana:
Årgang 2017: Tre Monti, Tenuta Masselina.
Årgang 2016: Fattoria Zerbina, Tenuta La Viola, Villa Bagnolo, Giovanna Madonia, Tre Monti, Fratta Minore, Merlotta.
Årgang 2015: Braschi Enoica.
Og nu Sangiovese:
Årgang 2017: Casadei, Tre Monti, Le Rocche Malatestiane, Pandolfa, Ca’ Di Rico.
Årgang 2016: Stefano Berti, Tenuta De Stefenelli Country Resort, Merlotta, Maria Galassi, I Sabbioni, Tenuta Casali, Riccardo Ballardini, Fratta Minore, Tenuta Palazzona Di Maggio, Drei Dona’ La Palazza, Stefano Ferrucci, San Valentino, Caviro SCA, Corte San Ruffillo, Pandolfa, Noelia Ricci/Pandolfa, La Franzona, Fattoria Zerbina, Podere La Berta, Podere Morini, Trere’.
Årgang 2015: Podere La Berta, Poderi Delle Rocche, Enio Ottaviani, Merlotta, Maria Galassi, Tenuta Casali, Bissoni, Villa Bagnolo, Podere Vecciano, Ca’ Di Sopra, Corte Ruffillo, Enoica Braschi, Conde’, Calonga, Fattoria Nicolucci.
Årgang 2014: Torre San Martino, Villa Papiano, Le Rocche Malatestiane, Fratta Minore, Fattoria Nicolucci, Fattoria Zerbina, Fiorentini Vini, Bissoni, Giovanna Madonia, Celli, Poderi Morini.
Indledningsfoto: Cristina Geminiani fra Fattoria Zerbina, der har vinmarker med en perfekt beliggenhed omkring vingården.
