To graders global temperaturstigning kan koste 56% af det areal på kloden, der er velegnet til vindyrkning, mens 4°C vil kunne lægge 85% af vinmarkerne øde. Det er en international forskergruppe nået frem til efter at have set nærmere på de krav, som 11 populære druesorter stiller til det lokale klima.
Ignacio Morales-Castilla og hans kolleger så på arealet af vinmarker, der bød på gunstige forhold for dyrkning af hver enkelt af 11 forskellige, kendte druesorter i starten af 1970’erne, før virkningen af den globale opvarmning for alvor satte ind. De førte arealerne ind i en computermodel med lokale data for regnmængde og temperatur i vinstokkens vækstsæsonen efter en temperaturstigning på 2°C, som kloden er på vej mod at nå op på. Resultatet ville være et tab på velegnet terroir for de 11 druesorter på 56%. Hvis klodens opvarmning fortsætter med at stige som nu, vil temperaturen i år 2100 i værste fald være steget med 4,9˚C ifølge FN’s klimapanel IPCCE, og det vil i henhold til forskergruppens beregningen medføre et tab på 85% af arealet af velegnede vinmarker. Resultaterne blev publiceret den 27. januar i det anerkendte tidsskrift the Proceedings of the National Academy of Sciences (https://doi.org/10.1073/pnas.1906731117), og undersøgelsens konklusioner bekræfter resultaterne af et amerikansk studie publiceret i samme tidsskrift i 2013. Her var Lee Hannah og kolleger nået frem til et tab på 25-73% af arealet af vinmarker i de førende vindistrikter ved en formodet temperaturstigning på 2°C omkring år 2050 (PNAS 2013;110:6907-12).
Et så dramatisk fald i arealet af dyrkbare vinmarker ville få mærkbare konsekvenser for udbuddet af vine på verdensmarkedet. En druesort som Grenache ville gå glip af 31% af det areal, hvor den kan trives, og det står endnu værre til med druerne til hvidvin. Den grønne druesort Ugni Blanc (også kendt som Trebbiano Toscano) ville efter beregningerne miste 76% af sit velegnede terroir, mens Riesling, de grønne druers dronning, ville miste 66% af sine marker. Mens ændringer i regnmængden spillede en rolle, var det en øget tendens til hedebølger i vækstsæsonen, der ville have størst betydning, dels ved negativ påvirkning af vinstokkens vækst, dels ved at fremskynde modningen og sende druernes sukkerindhold i vejret.
Forskernes modelberegninger viste at nogle lande vil blive hårdere ramt end andre. Det gælder fx lande som Italien og Spanien, der i forvejen har varme somre, og som derfor vil have svært ved at kompensere for gloende hede i markerne. Ved klimapanelets worst-case scenario, med en temperaturstigning på omkring 4°C mod slutningen af det 20. århundrede, ville Italien og Spanien, der sammen med Frankrig står for knap halvdelen af verdens samlede vinproduktion, miste op mod 90% af det areal, som er velegnet til dyrkning af de 11 omtalte druesorter.
Til gengæld ville andre lande, som fx England og Danmark, kunne få et klima der tillod dyrkning af ædle Vitis Vinifera druesorter. Pinot Noir trives for tiden strålende under navnet Spätburgunder i Rheingau og flere andre tyske vindistrikter, der nu har et klima som minder meget om det mikroklima Bourgogne havde i 80’erne og starten af 90’erne. Med sine 11.787 ha vinmarker med Pinot Noir er Tyskland i dag verdens tredjestørste producent af denne druesort efter Frankrig og USA. Pinot Noir vandrer for tiden nordpå i Europa med en hastighed, der anslås til 20-60 km per 10-år frem til år 2050. Et kort fra det berømte, tyske vininstitut i Geisenheim, Forschungsanstalt Geisenheim, viser at grænsen for det optimale klima for vinproduktion i år 2100 vil ligge nord for Limfjorden (Journal of Wine Research 2010;21:137-45).
Mens de danske vinproducenter sukker efter sol og varme, må kollegerne under de sydlige himmelstrøg se sig om efter andre veje. En mulighed kan være at rykke mod nord eller rykke i højden. Det sidste kan lade sig gøre, hvor der er bjerge med dyrkbare skråninger, men erfaringerne fra de tyske steillagen viser at arbejdet i marken er hårdt på stejle skråninger. I Champagne er det småt med høje bjerge, og det ville det stride mod den franske vinlovgivning at rykke mod nord. Betegnelsen champagne er kun tilladt for vine, der er dyrket i Champagnedistriktet.
En øget biodiversitet er en af de løsninger, som vinbønderne i varme vinlande i fremtiden må gøre brug af, hvis de vil blive ved med at producere vin under den globale opvarmnings betingelser. Det vil i praksis betyde, at et vinområde, hvis terroir tidligere har været velegnet til dyrkning af Pinot Noir, fremover må satse på druesorter som Syrah og Monastrell, der modner senere på sæsonen og som er bedre tilpasset gloende, varme somre. Når forskerne lægger data for et skift til mere varmetålende sorter ind i deres model, falder tabet af vinareal fra 56% til 24% ved en temperaturstigning på 2°C, og ved skrækscenariet på en fire grader varmere klode reduceres tabet af vinmarker med en tredjedel fra 85% til 58%.
Morales-Castilla og hans kolleger gør opmærksom på at de kun har set på 11 druesorter i deres model, hvilket kun er en håndfuld af de mere end 1100 Vitis Vinifera sorter, der findes på markedet i dag. Med hensyn til biodiversitet er en vinbonde dermed langt bedre stillet end den kornproducerende landmand, der kan tælle sine sorter på en hånd. Den forandringsparate vinbonde råder med andre ord over en portefølje af vinsorter, der vil kunne trives i fremtidens varmere klima i vinmarkerne, men spørgsmålet er så, om vinbondens kunder er lige så forandringsparate? Udfordringen består i at de velkendte, lokale druesorter, som Sangiovese i en flaske Chianti og Nebbiolo i en ædel Barolo, sætter et unikt præg på de klassiske vintyper, som er kendt og skattet af forbrugeren og ydermere rodfæstet i en århundredlang historisk tradition. Vil fremtidens vindrikkere kunne forestille sig, endsige acceptere, en rød bourgogne, der ikke er lavet på Pinot Noir?
