At der er varierende genstandsgrænser i forskellige lande burde ikke komme bag på nogen, men at over halvdelen af de 75 lande, to forskere fra Stanford University, Californien, henvendte sig til, slet ikke havde retningslinjer om alkohol til borgerne, forbavsede Agnieszka Kalinowski og Keith Humphreys, og da de fandt store forskelle på lavrisiko-grænserne i de 37 lande, der havde genstandsgrænser, var de ved at tabe både næse og mund. [Kalinowski A, Humphreys K. Governmental standard drink definitions and low-risk alcohol consumption guidelines in 37 countries. Addiction 2017;111:1293-98.].
Oplysningerne om genstandsgrænser er indsamlet sommeren 2015, men året efter kom briterne med i den helt lave ende med en grænse på 112 g alkohol per uge for mænd og kvinder. Danske kvinder skraber bunden med 84 g alkohol per uge, mens danske mænd, med 168 g per uge, ligger i den lave ende sammen med et felt på en halv snes lande.
- Frankrig og Polen har sammen med flere andre lande en grænse for lav-risiko forbrug på 140 g alkohol per uge for kvinder, mens Polen og Vietnam ligger alene i spidsen for mænd med en grænse på 280 g per uge.
- Sverige ligger sammen med flere andre lande i bunden med 10 g alkohol som grænse for lav-risiko indtagelse per dag for kvinder, mens Grenada som det eneste land har en grænse for mænd på 14 g alkohol per dag, tæt fulgt af Sverige og seks andre lande med 20 g per dag.
- Med en dagsration for kvinder på 42 g (3 ½ genstand) og for mænd på 56 g (knap 5 genstande) topper Chile og USA listen med grænser for lav-risiko indtagelse af alkohol.
- Fem af de 37 lande, heriblandt Australien, Portugal og Storbritannien, har samme genstandsgrænser for kvinder og mænd, til trods for det faktum, at kvinder på grund af relativt mere fedt (i bryster og baller) og mindre kropsmasse, har mindre vand i kroppen til at opløse alkoholen i end mænd, og derfor vil ende med en højere promille efter indtagelse af samme mængde alkohol per kilo legemsvægt.
- Nitten lande råder deres borgere til to eller flere alkoholfri dage hver uge – i langt de fleste tilfælde uden begrundelse, men nogle nævner dette råd som et middel til at undgå afhængighed. To canadiske forskere, Gordon Walsh og Jürgen Rehm, har ved en gennemgang af den videnskabelige litteratur ikke kunnet finde overbevisende dokumentation for en gavnlig effekt af alkoholfri dage.
-
Figuren stammer fra en avisartikel (om artiklen i Addiction) i The Economist, hvor bladets grafikere har trukket nogle interessante vinkler frem. https://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2016/04/daily-chart-9
Grænser for nydelse og risiko
”Genstandsgrænser er ikke hugget i sten”, skriver Agnieszka Kalinowski og Keith Humphreys, ”og noget af forklaringen på de store forskelle kan være, at myndighederne dels har udvalgt resultater fra undersøgelser med størst relevans for deres egen befolkning, dels har taget hensyn til lokale traditioner og drikkevaner. I hvert fald er det usandsynligt, at alle lav-risiko grænser er korrekte, og man kan ikke udelukke den mulighed, at alle de 37 lande på en måde er på et galt spor i den forstand, at der ikke findes god dokumentation for, at en befolkning ændrer sit niveau af alkoholindtagelse som følge af en udmelding af en national lav-risiko genstandsgrænse”.
”Usikkerheden om lav-risiko grænser er også til dels et resultat af, at folk lyver om, hvor meget de drikker”, sagde Keith Humphreys til The Times den 13. april, ”og i lyset af usikkerheden ville en vis ydmyghed hos sundhedsmyndighederne være passende. Sundhedseksperters tilgang til livet er minimering af helbredsrisiko, mens resten af os også har lidt fest og glæde med i vores forventning til livet”. Det kalejdoskopiske billede af 37 forskellige, nationale genstandsgrænser er et eksempel på alkohols Janus-ansigt, hvor hygge, muntert samvær og lavere risiko for hjerte-karsygdom hører med til de lyse sider, men hvor Pandoras æske med ulykker, sociale problemer, sygdom og tidlig død fylder meget i billedet på den mørke side.
Ordvalget i de kommentarer, der ledsager genstandsgrænserne, afspejler myndighedernes fokus på de mange risici, der ligger på lur i alkoholens mørke sider. I den gode sags tjeneste vælger Sundhedsstyrelsen at mane til mådehold ved at hælde et bæger ”Tænk-på-kræft-malurt” ned i glassene med øl, vin og spiritus. Skal man fokusere på alkohols negative konsekvenser for at begrænse det overforbrug, der vitterligt er til stede hos en stor gruppe danskerne? Eller skal man også fortælle om de positive sider ved et mådeholdent forbrug med risiko for at skabe forvirring og legitimere et overforbrug? Tendensen i tiden går i retningen væk fra statslig paternalisme, hvor alvidende myndigheder nøjes med at fortælle dig det, du kan tåle at høre, hen mod en åben og fordomsfri information, hvor alle kort lægges på bordet. Det er så op til den enkelte at træffe sit eget valg på et veloplyst grundlag.
Det her bragte er et lille uddrag fra Erik Skovenborgs nye bog “Skål du gamle” hvor der udover den faktuelle gennemgang af “Det gode liv med øl og vin” også fremføres en stærk kritik af Sundhedsstyrelsens løsagtige, videnskabelige grundlag for sin rådgivning af ældre med hensyn til alkohol og forskellige former for medicin. Bogen er netop udkommet på forlaget Klim.
