Hvis man er glad for ’Bonderøven’, landsbyidyller i dagens Danmark og desuden interesserer sig for vinavl i Danmark, herunder især hvordan produktionen af naturvin begyndte, og i øvrigt hvis man overhovedet savner inspiration til at komme videre, hvis det er dét man har brug for, kan man have stor glæde af at læse Jette Haugaards bog, Gården, linolie, naturvin og landsbyliv.
Jette Haugaard er født i Sønderjylland, sejlede først på de syv verdenshave som sømand, gik i land, blev jurist, embedskvinde på Slotsholmen – imens hun meget praktisk boede i et almindeligt hus i et traditionelt parcelhuskvarter. På et tidspunkt gik det op for hende at hun længtes efter naturen. Et liv i harmoni midt i naturen …
Hun gav sig til at lede efter ’et lille hus i et skovbryn’. I sin søgen faldt hun undervejs over Garbolund, en smuk gård i det gamle Annisse fra midten af 1800-tallet som stod tom, efter at den sidste af de fire søskende som senest drev slægtsgården, var flyttet til byens plejehjem. Ikke længe efter havde hun – under letbizarre omstændigheder som i sig selv er tankevækkende – skrevet slutseddel på en gammel firlænget gård hun måske knap havde råd til, med masser af jord, vandforsyning fra en tvivlsom brønd, en traktor hun aldrig havde set, da den lå begravet i laden under et læs korn.
Og en sydvendt skråning tæt tilplantet med 14.000 m2 halvgamle graner.
Hendes beskrivelser af hvad der herefter opstår af udfordringer af alle slags og hvordan hun møder dem – mens hun stadig passer sit arbejde som embedskvinde – er faktisk respektindgydende. Ikke kun pga ting som at gardinstænger af økonomiske grunde er bambusstokke høstet i haven, mere udpræget fx i isvinteren 1995 hvor brønden bryder endeligt sammen, og hun må skaffe vand på de måder der nu er, alt fortalt uden piw eller dét der ligner.
Man begriber en vis ukuelighed. Man forstår også at hendes venlige og leende natur får omgivelserne til at bidrage hvor de kan. Ikke et øje kendte hun, da hun flyttede til landsbyen, men tilsyneladende bliver hun hurtigt en central person, bl a er hun forudseende nok til at indrette fredagsbar i en ubrugt længe – og da det efter nogen tid viser sig at fredagsbarens brugere nu udgør flertallet i menighedsrådet, bliver fredagsbaren meget praktisk gjort til søndagsbar i kirken om vinteren, hvor Jette Haugaards lade er for kold.
Vin har hun som jurist ikke særligt forstand på, men koldblodigt kaster hun sig ud i tilplantning af den sydvendte skråning, da de 14.000 m2 granskov er væk – takket være beredskabschefen fra Hillerød og hans mandskab, lokket til af muligheden for 1:1-brandslukningsøvelser. Rådyrene æder løs, hun passer sine planter, går nu til møder i vinavlerforeningen, begynder at sætte sig ind i processerne, rejser sydpå og besøger vingårde; i 2014 er Garbolund en af de 2-3 første danske naturvinproducenter … Alt er beskrevet ligetil, blottet for forstillelse, på Slotsholmen lærer man at grine med munden lukket, det fremgår.
Pilgrimsrute gennem stalden, fuglefænger som en anden Papageno, glæden over at beskære sine vinstokke efter arbejdstid til lærkernes sang, den årlige vinhøst med glade frivillige, nydelsen over perfekte bladvægge, skøjteløb på en tilfrossen Arresø hvor ingen kan se hende …
Jette Haugaard lyder som et sjældent menneske der får ting til at blomstre rundt om sig. Hun slutter sin fortælling med at berette om det generationsskifte hun nu har sat i gang omkring gården – som vil frigøre hende til at gå i gang med nye projekter.
Bogen er velskrevet, munter og gennemgående ganske forbløffende. Hvis der var lige så meget skub i alle danske embedsmænd, så verden anderledes ud!
En speciel og inspirerende julegave.
Titel: Gården
Undertitel: Linolie, naturvin og landsbyliv
Udgivelsesdato: 2021-10-21
Format: Hardback
Sider: 250
Forlag: Turbine
Forfatter: Jette Haugaard
Pris: 179,95 hos Gucca
