“Japanerne er allerede begyndt at plukke”, lød det fra bønderne i august måned i Bordeaux. Senere forstod de, at det var den grønne høst, hvor udbyttet blev reduceret under druernes farveskifte. Det var i 1983, året hvor Château Lagrange blev købt af den japanske Suntory-gruppe med Keizo Saji som præsident. Gruppen havde, set med datidens øjne, uanede økonomiske midler, men intet kendskab til hvordan man dyrker og producere vin, det overlod de til franskmændene.
Appellation Saint-Julien er den appellation i Bordeaux, der fremstår mest homogen. Her produceres verdensklassevine med Pauillacs tyngde og dybde og Margauxs forførrende elegance. Der findes ikke mange slotte i Bordeaux, der har gennemgået en så markant kvalitetsforbedring som Château Lagrange. Japanerne var dygtige og måske også heldige, for valget af franskmanden Marcel Ducasse som ansvarlig for slottet, kunne næppe have været bedre. En lang og lovende karriere på “Institut de la Vigne et du Vin” blev nu omsat til praktik og med hvilket resultat. Det første, han gjorde, var at skære kraftigt ned i høstudbyttet.
Château Lagrange havde tidligere et alt andet end et godt ry. Den var ofte tyndbenet med en duft og eftersmag præget af umodne druer. Jeg husker stadig købet af en flaske 1983, i Bilka, i Odense. Vinen var stadig ikke dyr, men nu var Château Lagrange pludselig fyldig og kompleks med en duft af egetræ dækket af moden, frisk frugt. Elegance, uhørt elegance og fylde, det har siden været det bærende element i Château Lagrange. Slottet og ikke mindst haven udstråler denne elegance, det er en perle i Bordeaux. Den japanske tradition for at koncentrere sig om de mindste detaljer findes her og det går igen i vinen, intet overlades til tilfældigheder.
Slottet var med 280 hektar vinmarker engang en af de største ejendomme på Médoc. Det er slottet, med 157 hektar, stadig. Da japanerne overtog Château Lagrange var der 118 hektar vinmarker, i dag er der 120 hektar. Suntory har replanteret 60 hektar. Høj plantetæthed, perfekt dræning, lav ydelse og de rigtige kloner, Suntory gruppens investering bærer nu frugt med årgang 2016 som den største vin slottet nogensinde har produceret. Slottet bliver i dag ledet af den franske direktør Matthieu Bordes og japaneren Keiichi Shiina.
Etiketten på en vinflaske er vinens visuelle fingeraftryk. Vinkenderen kender deres ynglingsvin på etiketten, på lang afstand. Hvad de fleste ikke tænker på er, at etiketten gennem tiden skifter udtryk, ofte små ændringer, så den passer i tidsånden. Ganske små ændringer i typografi, størrelse, farve og glans, giver forskellige indtryk. Man ændrer, men ændrer ikke for meget, forbrugeren skal stadig kunne genkende etiketten. Dét, som var supermoderne i går, er pludselig gammeldags i dag. Her forneden ser vi fem forskellige etiketter der har prydet Château Lagrange. Hvad vi ikke ser, er bagsideetiketten der bliver brugt til flere og flere informative oplysninger.
Château Lagrange første etiket blev lavet i 1926. Tidligere blev vinen købt på tank og blandet med andre vine af købmændene i Bordeaux, ofte under betegnelsen Saint-Julienvin. I 1926 ser man på den noget rustikke, romantiske middelalderagtige etiket, at vinen, årgang 1926, blev aftappet på slottet – ”Mis en bouteilles au Château”. Vi ser slottet, to spanske riddere og familien Cendoyas våbenskjold, der er i midten over slottet. Cendoya havde skabt en formue på papirindustrien og det var samme familie der i 1983 solgte slottet til Suntory. På etiketten ser man også angivet at slottet er et 3. Grand Cru Classé.
Château Lagrange første årgang med Suntory som ejer. Stadig med den gamle etiket, men familiens våbenskjold er væk, slottet er skarpere markeret og appellation Saint-Julien og årgang er mere fremtrædende, årgangen nu markeret med rødt. 3. Grand Cru er erstattet med ”Grand Cru Classé en 1855”.
Med årgang 1984 markerer Suntory at Château Lagrange går ind i en helt ny epoke. Romantikken, ridderne er borte, slottet er endnu mere fremhævet, både bygning og navn der nu er i guld. Etiketten er større og i glat papir.
I 2009 bliver det glatte papir erstattet med mat papir. Slottet er nu indgraveret og fremtræder endnu mere tydeligt samtidig med at mange af informationerne er flyttet om på bagsideetiketten. Forenklingen forsætter med årgang 2016, der ses på flasken her forneden og på indledningsbilledet. Etiketten er blevet 8 procent mindre, de to streger der indrammede etiketten er borte. Château Lagrange’ gyldne farve er nu erstattet af en kopper-gylden farve, og Saint-Julien er nu markeret med rødt. Med forenklingen søger man bevist at fremhæve Château Lagrange og appellationen Saint-Julien.
SMAGNING
Vinene er sendt direkte fra slottet. Château Lagrange kan købes hos mange af de førende, danske vinimportører.
Les Fiefs de Lagrange 2017
Ung duft, solbær, kirsebær, viol med en markeret tone fra fade af høj kvalitet. Rank struktur, luftig, moden tannin og luftig frugtagtig eftersmag hvor fadet fornemmes, men er godt integreret i vinen. 91
Les Fiefs de Lagrange 2016
Elegant duft med modne solbær, viol, røget tone med fine nuancer fra fad. Meget elegant smag, rank, fast fyldig med tanniner dækket af moden frugt. Afslutter med lang eftersmag med friske solbær og fine nuancer fra fad. 93
Les Fiefs de Lagrange 2015
Moden, frisk solbær, kirsebærduft, røget tone. Rank struktur, middel til god fylde, luftig med frisk eftersmag med solbær med let grøn tone. Den grønne tone vil holde vinen frisk i mange år. 90
Château Lagrange 2017
Dyb, røget solbærduft, endnu lukket, blyantstift og nuancer fra ny eg dækket af moden frugt. Elegant, rank struktur, fyldig moden frugt, der dækker over de modne tanniner. Lang, let røget eftersmag med modne, friske solbær og nuancer fra fad. 93
Château Lagrange 2016
Alene farven indikerer noget stort. Lukket og samtidig stor, intens duft med modne solbær, blåbær, viol, blyantstift med nuancer fra fad dækket af moden frugt. Meget rig smag, stor fylde forenet med stor elegance, markeret, moden tannin dækket af moden frugt og lang, lang, rig eftersmag med modne, mørke bær fastholdt i et fast greb. Vokset, virkelig vokset siden en-primeur smagningen, i Bordeaux, i foråret 2017. 96
Château Lagrange 2015
Frisk duft med kirsebær og solbær, fine nuancer fra fad. Elegant struktur, luftig med markeret, moden tannin og lang, luftig, frisk eftersmag med friske bær og fine nuancer fra fad. Klassisk vin fra Saint-Julien. 93
Flere og flere ”rødvinsslotte” på Médoc laver i dag også hvidvine. Hvidvine, der generelt skal drikkes unge, mens de stadig har deres friskhed. Château Lagrange har, med 7,5 hektar, en relativ stor produktion. Vinen, Les Arums de Lagrange, Appellation Bordeaux, er lavet på 60% Sauvignon Blanc, 20% Sauvignon Gris og 20% Sémillon.
Les Arums de Lagrange 2018
Krydret duft med æble, citrus, græs, gyvel og fersken med fine nuancer fra fad. Frisk smag, let cremet midt i munden, krydret med krydret, let cremet, frisk eftersmag med nuancer fra fad, der ikke virker udtørrende. 90
