Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Et glas mere

Chilenske Errazuriz bruger ikke sødme til at øge drikkeligheden

Francisco Baettig er winemaker for Viña Errazuriz, så han ved, hvad han taler om, når emnet er Chiles image som et land, der fortrinsvis fremstiller nemme og billige vine i store mængder. ”Vi forsøger at ændre den opfatttelse”, siger han under et besøg i København. ”Jeg går ind for at fremstille vine, som uden at være sødlige giver lyst til et glas mere. Tanninerne skal være indbydende, alkoholprocenten under 14 og drikkeligheden stor.”

Det er jo en opskrift, som næppe mange vil tage afstand fra. Men hvordan opnår man alt det i et klima, som bliver varmere og varmere? Spørger man andre med ansvar for vinfremstilling lyder svaret generelt, at der ikke er noget at stille op. Druerne kan ikke høstes, før den fysiologiske modenhed er indtruffet, og det betyder i dag stort sukkerindhold og dermed høje alkoholprocenter i vinen.

errazuritz-vingaard-m-udsigt
Viña Errazuriz

Vineyard management

Enkelte vinfolk erkender dog, at en del af løsningen ligger i det, som hedder vineyard management, altså den måde vinmarkerne dyrkes på. Det er også Francisco Baettigs opskrift. ”Vi lader bladene sidde på vinstokkene for at beskytte druerne mod solen, vi kunstvander især markerne hen mod slutningen af modningsperioden, og vi plukker tidligere end før.”

Errazuriz hyrede i 1994 den franske berømte og berygtede konsulent Michel Rolland, fordi man dengang satsede meget på det amerikanske marked. Så en topvin som Don Maximiano blev fremstillet med masser af sødme oog alkohol. Michel Rolland er fortid hos Errazuriz, og siden 2007-2008 er Don Maximiano blevet en langt mere harmonisk vin. ”Vi gik til ekstremer for at nå frem til, hvor vi er i dag”, som Francisco Baettig formulerer udviklingen efter Rolland.

Ni topvine

Errazurix fremstiller vine i stort set alle prisklasser, men Francisco Baettig begrænsede sig i København til ni vine – to hvide og syv røde – fra toppen af sortimentet.

De hvide var den renfærdige 2014 Chardonnay Aconcagua Costa og den næsten Chablis-agtige 2014 Las Pizarras Chardonnay. Pris hhv. 165 og 495 kr.

Rødvinsafdelingen begyndte med 2013 Pinot Noir Aconcagua Costa, en rentsmagende, klart oversøisk PN med frisk frugt og fedme. 170 kr. ”Pinot Noir er som en hvidvin med farve. Meget udfordrende”, bemærkede Francisco Baettig. Den flotte 2014 Las Pizarras Pinot Noir kunne sagtens gå for at være en bourgogne, om end Francisco Baettig vil forsøge at dæmpe sødmen yderligere og i øvrigt afviste, at vinen havde et chilensk fingeraftryk.

”Det er bare en super Pinot Noir!”. De to vine koster 170 og 795 kr.

don-maximiano-skilt

Efterspurgt og sjælden

img_0161
Topvinen Don Maximiano Founders Reserve blev smagt i årgangene 1989, 1999, 2007, 2010 og 2013, men er kun til salg i en ”Vertical Box” med to flasker af hver af årgangene 2007, 2010 og 2013. Pris: 4.200 kr.

Så både 1989 og 1999 var historiske, og især årgang 1989 havde da også kendt bedre tider. Vinen var ret falmet, men en stram syre holdt den i live. Dog ikke længe. Alkohol: 12,5%, ren Cabernet Sauvignon. Årgang 1999 var oppe på 14% alkohol og klar dominans af Cabernet.

De tre aktuelle udgaver indeholder forskellige blandinger af Cabernet Sauvignon og Franc, Petit Verdot, Merlot, Carmenère og Malbec, og alkoholprocenten ligger på 14-14,5. Vinderen er absolut 2013 med sin massive frugt, saftighed og indtagende friskhed. 2013 var et stort år med nogen kølighed, og Don Maximiano vil udvikle sig flot, hvis man da ikke fristes til at drikke op allerede nu.

H.J. Hansen Vin er mangeårig forhandler af vinene fra Errazuriz.

Se også artiklen Chile & Chadwick, der fortæller historien om Errazuriz

  • Fra sektionen:

    Chadwick & Chile

    Chiles vinhistorie er forbundet med landets mest velhavende familier, der investererede i vinstokke og gæringstanke på deres landsteder udenfor hovedstaden Santiago. Blandt dem var Don Maximiamo Errázuriz, der i 1870 planter 300 ha med de traditionelle franske druesorter i Panquehue, i Aconcagua dalen. Han bygger et vineri med en stor underjordisk kælder efter fransk model […]