Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

At drikke – eller ikke at drikke – alene?

Runde fødselsdage er aflyst, restauranterne er lukkede og vi kan ikke være bekendt at samle en flok venner til gode middage. Dagens nye orden hedder karantæne, selv-isolation eller sågar udgangsforbud. Covid-19 epidemien har fået New York Times’ vinanmelder Eric Asimov til at reflektere over denne problemstilling: ”Wine is for sharing. What does that mean in self-quarantine?”

Hvor ingen vil løfte et øjenbryn, hvis du deler en flaske med din partner, er situationen en anden, hvis du er alene. Fra det øjeblik, vi lærte at drikke vin, blev det slået fast med syvtommersøm, at ansvarlig nydelse af vin er en social aktivitet, der kræver mådehold og godt selskab. Og netop det er vinens væsen – at kaste glans over et godt måltid og stimulere samværet med familie og venner. En flaske vin tigger nærmest om at blive delt, og det er sjældent at møde en vinelsker, der er gerrig med indholdet i vinkælderen. ”May we never want a friend in need, nor a bottle to give him”, lyder en gammel, engelsk skål. Gid du aldrig må mangle en ven, eller en flaske vin at dele med ham.

Situationen er en anden, hvis du sidder mutters alene. Her kan det let få et skær af et problematisk forhold til alkohol, hvis du åbner en god flaske. Læser man for eksempel på Dansk Misbrugs-behandlings hjemmeside  om tegn på alkoholisme, optræder ”Man drikker alene” sammen med andre tegn som ”At der til tider er ting, man ikke kan huske fra aftenen før, da man var beruset”. Det at drikke alene kan også antage en karakter af selv-medicinering: det forhold at vinens alkohol-dosis bruges som et middel mod psykiske problemer fra stress og angst til nedtrykthed og regulær depression. Folk, der plages af stress, angst og depression, drikker mere alkohol end rolige, harmoniske mennesker uden bekymringer. Er du trist og deprimeret, øges din risiko for alkoholproblemer. Omvendt har de stakkels mennesker, der er blevet afhængige af alkohol, to til tre gange øget risiko for depression. Men hvad der kom først, hønen eller ægget, er mindre klart. Sammenhængen mellem alkohol, angst og depression er meget kompleks; risikoen for angst og depression er mindst hos folk, der drikker med måde, større hos mennesker, der er helt afholdende og allerstørst hos alkoholmisbrugere.

Under alle omstændigheder er der god grund til at følge rådet fra den engelske forfatter G.K. Chesterton: ”Gå til glasset med din glæde, men gå ikke til flasken med din sorg.” For det første virker alkohol som et forstørrelsesglas på din grundstemning: Er du i godt humør, stiger stemningen til nye højder, men er du trist og bedrøvet, vil tårerne snart begynde at trille. I et studie af 1.706 mænd delte Grossarth-Maticek og Eysenck, forskere fra Institute of Psychiatry, London, deltagerne op i i Sorrow-drinkers (folk, der drikker for at drukne deres sorger) og Pleasure-drinkers (folk, der drikker for fest og fornøjelse). En optælling af dødsfald de følgende 13 år viste, at både ved et moderat forbrug og ved storforbrug af alkohol havde de glade Pleasure-drinkers en lavere dødelighed af hjertesygdom og kræft end de sørgmodige Sorrow-drinkers. (Psychological Reports 1991;69:1027-43.)

De fleste af os har været i en situation, hvor vi af den ene eller anden grund har siddet alene ved aftensmåltidet. Det at partneren har en anden aftale, ændrer jo ikke på det forhold, at de fleste retter smager bedre, når de ledsages af et glas vin eller to. Så her vil mange af os, som noget helt naturligt, åbne en flaske og sætte proppen i, når vinen er skænket. De fleste læsere af Vinbladet vil være bekendt med, at en halvfyldt flaske med prop eller skruelåg, der opbevares mørkt og køligt, holder sig glimrende i flere dage. Nogle vintyper, som fx en ung Cabernet Sauvignon fra Bordeaux eller en yngre Nebbiolo fra Piemonte, kan ligefrem udvikle sig i flasken og smage endnu bedre efter nogle dage. Men det synes at være en vidt udbredt misforståelse, at vinen er et sart produkt, der hurtigt skades af luftens ilt, og der er udviklet sindrige systemer med inerte luftarter til at beskytte vinen i den åbnede flaske. For alle praktiske forhold klarer de fleste af os sig glimrende uden disse apparater, bare vi husker at holde flasken proppet til under hele forløbet.

En god boksvin, og sådanne findes faktisk, er naturligvis en handy løsning for dem, der er henvist til at drikke alene. I denne signaturs vestjyske familie var indtagelse af vin aldeles ukendt indtil den danske vinkultur var nået til Vestjylland efter at mostre og morbrødre havde nået sølvbryllupsalderen. Morbror Johannes, der mistede sin hustru ret tidligt i sin tilværelse som senior, havde lært at holde af et glas til maden. Det hjalp sønnerne med til at klare ved at købe boksvin til deres gamle far. Johannes kunne fortælle, at boksen holdt en måned med et glas hver aften, og sådan gik det stille og roligt for sig i mange år indtil han døde mæt af dage, da han var godt oppe i 90’erne. At drikke alene lader sig udmærket forene med mådehold.

Lad os drikke, mine venner. Så unge, som vi er i dag, mødes vi aldrig mere.

”Guderne trækker ikke fra et menneskes tilmålte levetid de timer, der gik med et godt glas vin blandt venner”, siger et assyrisk ordsprog. Lad os skåle for det, med vores partner eller alene ved bordet, og lad os håbe at tiden med karantæne og selv-isolation inden alt for længe vil blive afløst af glade stunder i venners lag. Som den romerske digter Horats sagde for mange århundreder siden: ”Lad os drikke, mine venner. Så unge, som vi er i dag, mødes vi aldrig mere”.

Indledningsfoto: Tegning fra det græske vinhus Semeli