Abruzzerne er blevet kaldt Italiens bedst bevarede hemmelighed, og noget er der om det. Både de fleste udenlandske turister og italienerne selv er ikke klar over, hvor attraktiv denne strimmel land ud mod Adriaterhavet og med Appenninerne i baglandet er. Ikke mindst gastronomisk. En mindeværdig aften i 1989 på Ristorante Squalo Blu i Otranto – anbefalet af salig Edoardo Valentini – er stadig referencen, når det handler om fiskerestauranter med store ambitioner. En søgning indikerer, at stedet ikke længere findes, men Otranto er stadig spækket med bedesteder, hvor havets frugter dyrkes intenst.
Når det handler om vin, er billedet mere blandet. Druesorterne Trebbiano og Montepulciano dyrkes i stor stil og ikke altid med mindeværdige resultater. Men der er selvfølgelig undtagelser. Umiddelbart springer to stærke navne i øjnene: Edoardo Valentini og Emidio Pepe. Edoardo Valentini døde i 2006 som 72-årig, men hans søn Francesco fortsætter faderens kompromisløse fremstilling af vine, som er noget helt andet end de gængse nemme og ukomplicerede udgaver på markedet. Valentinis Trebbiano anses oven i købet for Italiens måske bedste hvidvin.
Men der er selvfølgelig nye generationer til at løfte arven fra fortidens giganter. Blandt dem er Tenute Masciarelli i San Martino sulla Marrucina i Chieti-provinsen. Den nu afdøde Gianni Masciarelli grundlagde virksomheden i 1981. Den drives nu af hans kone og datter, og Masciarelli breder sig i dag over 60 parceller i alle Abruzzernes provinser: Chieti og Pescara med kølende briser fra havet, Teramo med de bedste betingelser for Montepulciano og endelig bjergrige l’Aquila. 18 forskellige vine plus lidt olivenolie samt det restaurerede 1600-tals Castello di Semivicoli med hotel og restaurant er omfattet af nutidens Masciarelli-imperium. Der er desuden tilknyttet en importvirksomhed, som distribuerer udenlandske kvalitetsvine i Italien.
Vine i Danmark
Ved en virtuel præsentation med fire Masciarelli-vine blev det fremhævet, at produktionen er bæredygtig om end endnu kun halvvejs organisk. Den ene af smagningens to hvidvine var 2020 Pecorino Castello di Semivicoli, en frisk og elegant udgave af den genopdagede druesort, som også fås i fine eksemplarer fra naboregionen Marche. Pecorino var ligesom Piemontes Timorasso nærmest gået i glemmebogen, indtil nogle ildsjæle reddede den fra helt at uddø. Der er lidt uenighed om, hvorvidt Marche eller Abruzzerne kom først, men vi andre kan jo nøjes med at glæde os over, at Masciarellis Pecorino plantes de rigtige steder, nemlig i højden, så de tyndskallede druer ikke udvikler et for højt sukkerniveau og bliver til sødlig, lettere kvabset vin.
Smagningens anden hvidvin var 2019 Trebbiano Riserva Marina Cvetic. Her skulle Masciarelli vise, hvilken liga huset befinder sig i, og den prøve blev bestået. Vinen var koncentreret, havde et flot syreniveau, var frisk og rentsmagende med løfter om et langt liv foran sig. Klonen var Trebbiano Abbruzzese, som er den mest udtryksfulde klon af de mange i familien. Desuden høstes der kun ca. 55 hl/ha, langt under hvad andre druedyrkere skovler ind og dermed giver druesorten et dårligt ry.
Montepulciano er lidt den samme historie. Masciarelli holder høstudbyttet nede på 60-70 hl/ha, så 2018 Montepulciano Gianni Masciarelli fra unge planter – på høsttidspunktet bare 6 år – var en letløbende vin med nogen fylde og et pænt syreniveau. 2017 Marina Cvetic Montepulciano Riserva fra ældre planter var en flot, harmonisk, frugtdrevet vin. Ikke noget med den lidt rustikke fremtræden, som druesorten til tider byder på. Ifølge producenten vil Riserva-udgaven sagtens holde sig oprejst i 10 år.
Importør af Masciarellis vine er Strandgaarden Wine and Spirits. I en introduktionsperiode kan de fire vine fås i Meny til særpris: Pecorino 200/120 kr. – Trebbiano 400/300 kr. – 2018 Montepulciano 130/100 kr. – 2017 Montepulciano 290/220 kr.
