Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Dansk sommervin

I 1998 plantede Sven Moesgaard sine første 4.000 vinstokke på skråningerne omkring Skærsøgaard ved Dons i Kolding. Nu, 22 år efter, kan han se tilbage på stadig fremgang både når det gælder kvalitet og kvantitet. Han er Danmarks mest præmierede med 120 danske medaljer og 107 internationale og er oppe på et vingårdsareal på 8 hektar, der tæller 28.000 stokke og manden bag EU’s nordligste og Danmarks eneste kvalitetsvins-område med boble-vinen DONS (BOB). Vinene er lavet på Rondo, Leon Millot, Regent, Cabernet Cortis, Pinot Noir Précoce, Solaris, Orion, Madeleine Angevine, Zalas Perle og Souvignier Gris – alle PIWI-sorter ((PIlzWIderstandsfähige (svamperesistente)), der egner sig til det fugtige danske klima, og kan dyrkes uden anvendelse af særlige sprøjtemidler.

Det nordligste vinområde i Europa

I 2011 sendte Sven Moesgaard sammen med Fødevarestyrelsen en ansøgning til EU om at Skærsøgaards mousserende Dons-vine kunne få EUs højeste kvalitetsstempel: ”Beskyttet Oprindelses Betegnelse” – BOB. Syv år senere, den 24. april 2018, oprandt den historiske dag hvor dansk landbrug fik sin første og hidtil eneste BOB. Ialt kan 500 hektar af smeltevandsdalen i det indre Kolding Fjord ved Dons bruge betegnelsen ”Dons Beskyttet Oprindelses Betegnelse”.

Dons er dermed det nordligste vinområde i Europa med ret til at skrive BOB på etiketten, der svarer til den franske AOC eller den italienske DOC, og Sven Moesgaard håber at andre vil tage udfordringen op og etablerer en vingård på de 500 hektar, hvor han foreløbig kun har udnyttet de 8 hektar.

Nye vine fra 2019

Rosévin 2019 Skærsøgaard, Regional vin fra Jylland

Bolsjeagtig duft med hindbær og citrus. Rank struktur, god fylde med frisk frugt, lyse bær og fin syre i eftersmagen.
88 | 200,00 Skærsøgaard 

Solaris Classic 2019 Skærsøgaard, Regional vin fra Jylland

Frisk duft, let parfumeret med hyld, æble, grapefrugt og citrus. Rank struktur, sprød, meget ren og frugtagtig eftersmag, mineralsk med knivskarp syre.
90 |  200,00 Skærsøgaard 

White Top 2019 Skærsøgaard, Regional vin fra Jylland

Cuvée af Souvignier Gris, Orion og Solaris. Afdæmpet duft med hvide blomster, fin frugt. Frisk smag, tør, god fylde og tør eftersmag med ren frugt og fin syre. Afdæmpet styrke, elegant.
90 |  225,00 Skærsøgaard