Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Corton-Charlemagne behøver tid – tid og tid

Corton Charlemagne

Corton-Charlemagne er et mysterium. Lige så lukket den er som ung, lige så rig og kompleks bliver den som gammel. Men hvornår topper den? Vinbladet lavede sin 3. smagning af den meget syrerige og som ung noget magre årgang 1993. Ved den første smagning i Danmark, 10 år gamle, skuffede vinene. Ved den anden smagning i Stockholm, 15 år gamle, begyndte vinene at vise mere karakter og nogle, der ved den første smagning var dømt til at drikkes nu, voksede og blev mere rige. Ved den tredje smagning i Bouilland i Bourgogne, trådte vinene, 20 år gamle, for alvor i karakter. En helt unik smagning hvor Vinbladet havde inviteret de vinbønder, der havde produceret vinene til at deltage og smage deres egen vin og årgang, som de selv ikke længere selv havde liggende i kælderen. Resultatet var mere end opløftende, de fleste af vinene var vokset, havde fået en større krop, en endnu meget kompleks duft og en utrolig længde. Flæsk, røget bacon, kaffe, citrus, eksotisk frugt og nødder væltede op af glassene. Når gammel hvidvin er god, er den rigtig, rigtig god. Her behøver man ikke at have veneration for gammel vin, vinene har i kraft af syre og mineralitet en utrolig friskhed.

Den hvide Corton-Charlemagne sælges til højere priser end rødvinen Corton – begge klassificeret som Grand Cru i Bourgogne. Men sammenlignet med de andre hvide Grand Cru vine er prisen yderst rimelig. Modsat Le Montrachet (det skaldede bjerg) er der ”hår” på toppen af Corton-højen, der med sine 160 hektar dækker 1/3 af Bourgognes samlede Grand Cru areal. Har man en gang set den imponerende høj nord for byen Beaune med den karakteristiske kalot, “le Forêt de Corton”, genkender man den altid.

Det hvide guld

Ordet Corton stammer fra den romerske kejser Orthon. Kejseren havde mange forskellige domæner, fordelt ud over det romerske rige og Curtis d’Orthon (Curtis = domæne) blev med tiden til Corton. Biskoppen af Autun, Citeaux-klosteret, tempelridderne, hertugerne af Bourgogne og kongerne af Frankrig, der indtil for 400 år siden stadig ejede Corton-parcellen Clos-du-Roi, var de store jordbesiddere.

Charlotte Dumay, en rig kvinde, skænkede i 1534 sin parcel til Hospices de Beaune i håbet om evig frelse. Hendes vin bliver hvert år solgt som ”Corton Grand Cru Cuvée Charlotte Dumay” på den store auktion i den tredje weekend af november. Det samme gælder den røde ”Corton Grand Cru Cuvée Docteur Peste”. Allerede inden den franske revolution mistede kirken og adelen deres magt, og vinmarkerne blev solgt stykke for stykke til den nye borgerklasse. Efter den franske revolution blev alt til “nationalt eje” og solgt.

Fra rød til hvid

I 1700-tallet var det hvidvinsdruerne Pinot Blanc og Pinot Beurot (Pinot Gris), der var plantet på Corton-højen, men det var ikke noget, man skrev om. Corton var dengang lig med rødvin lavet på druerne Gamay og Pinot Noir. Først i midten af 1800-tallet blev Chardonnay nævnt første gang, og gennem de seneste årtier har man gradvist plantet mere og mere Chardonnay. Økonomiske interesser, hvor den hvide Corton-Charlemagne sælges til højere priser end den røde Corton, var og er, den største drivkraft, men en større forståelse for jordbundsforholdene og klimaet spiller også ind. Corton-Charlemagne er den eneste appellation i Bourgogne, hvor vinbonden selv, på nogle parceller, må vælge, om han vil producere rød- eller hvidvin.

Hvid, mager jord til hvide druer

Appellationen Corton-Charlemagne udgør cirka halvdelen af Corton-højens areal på 160 hektar og strækker sig i et smalt bælte på toppen af højen mellem Ladoix-Serrigny, gennem Aloxe-Corton til Pernand-Vergelesses. I 1966 blev appellationen udvidet med 10 hektar i Pernand, på vinmarker der ligger mod nordvest og nord. Forfatteren Jasper Morris mener, at det var en fejl – man udvander Grand Cru-begrebet, påpeger han. Jordbunden i Pernand er mere stenet, flintet med mere kalkholdig mergel end den røde jord på højens øvrige del. I kølige år bliver vinene her magre og syrerige, i varme frembringer denne del af højen nogle af de mest interessante vine. De forskellige ekspositioner af vinmarker gør, at Corton-Charlemagne får forskellige udtryk afhængig af hvor druerne kommer fra. En blanding af vine fra flere områder giver ofte det bedste resultat. Jeg har smagt Corton Charlemagne tilbage til 1950erne der stadig var fulde af liv. Det samme med de fleste af vinene fra årgang 1993, der blot er vokset og vokset i flasken. I parentesen angives pointgivningen fra 2003.

19 vine i årgang 1993

Aymée de Lignac

Lille duft, udviklet, henfalden æble, fersken og honning. Cremet smag, god fylde, middellang eftersmag. 85 (82)

Pierre Bitouzet

Speciel, krydret, terpentinagtig duft. Cremet smag med nedfaldent æble, god fylde og middellang eftersmag. 85 (88)

Domaine Cauvard

Lille, mineralsk duft, lime, stadig meget frisk. Knivskarp smag, mineralsk, god fylde og længde, tør med mineralsk eftersmag. 89 (87)

Domaine Rapet Père & Fils

Meget ung farve. Mineralsk duft, kompleks, lakrids, honning, nødder, røget præg. Meget frisk smag, fyldig, tør, nøddeagtig med lang, tør, mineralsk eftersmag. 91 (89)

Domaine Denis Père & Fils

Lille duft, æble, citrus og honning. Frisk smag, rank, slank med frisk eftersmag, mineralsk, fyldt med liv. 90 (90)

Domaine Dubreuil-Fontaine

Meget udviklet farve, går igen i duften, udviklet, røget, let flæsket med nødder og eksotisk frugt. Fyldig smag, let cremet, rig med lang, røget, nøddeagtig eftersmag med ristede toner af kaffe. 92 (93)

Marius Delarche Père et Fils

Meget ungdommelig farve. Lidt lukket, lakrids, kaffe, fin frugt bag. Frisk, cremet, mineralsk, godt syrebid i den lange eftersmag. 91 (91)

Pierre Marey et Fils

Gylden udviklet farve. Flot, let kompleks, let røget duft, kaffe, lakrids og citrus. Fyldig smag, rig, cremet, mineralsk med tør, lang, rig eftersmag. Skal drikkes nu. 91 (92)

Roger Jaffelin et Fils

Middelgylden farve. Røget duft, nøddeagtig, let prop, frisk, nøddeagtig eftersmag med fin mineralitet. ?? (90)

Domaine Rollin Père et Fils

Flæsket, røget, nøddeagtig duft, fin kompleksitet. Elegant, tør og slank med lang, røget eftersmag med nødder og citrus. Udviklet sig utroligt positivt. 92 (85)

Domaine Pavelot

Middelgylden farve. Nøddeagtig duft med lakrids, honning, let tropisk frugt. Fyldig smag, cremet, tør med mineralsk eftersmag med fint syrebid. 91 (90)

Bonneau du Martray

Kompleks, rig, elegant duft, nødder, citrus, lakrids, kaffe, honning, blomst, let ristet. Meget elegant smag, rig, fyldig, tør, luftig med fin fedme på samme tid og lang, rig, mineralsk eftersmag med alle nuancer fra duften. 95 (95)

Louis Jadot

Mineralsk, meget ungdommelig duft, meget frisk med citrus med fin røget tone. Rig smag, elegant, rank, fyldig med lang, elegant eftersmag. 92 (91)

Joseph Drouhin

Røget duft, smuk, stor race, kompleks med citrus, lime, blomst, fersken og honning. Meget elegant smag, fyldig, cremet med lang, rig, elegant, cremet og samtidig frisk eftersmag. 95 (92)

Domaine d’Ardhuy

Mineralsk, røget duft med bacon og kaffe. Rank struktur, god fylde, slank med lang, elegant eftersmag, lidt vandig i afslutningen. 90 (90)

Maison Louis Latour

Mineralsk, knivskarp duft, nøddeagtig og krydret. Frisk, intens smag, virker stadig lidt alkoholrig men det giver blot vinen intensitet. Fyldig smag, mineralsk, rig med lang eftersmag, stor vin, meget flot udvikling. 92 (87)

 Antonin Guyon

Krydret, kompleks, meget elegant duft, græsset, mineralsk, eksotisk med blomst og bacon-kaffeagtig tone. Intens smag, mineralsk, meget fyldig med lang, lang, rig mineralsk eftersmag med ristede toner. Meget stor vin. 97 (94)

 Château de Corton-André

Udviklet duft med hø, henfalden frugt og citrus. Moden med henfalden frugt, middel fylde og længde, savner den sidste race. 86 (85)

Gaston et Pierre Ravaut

Intens, parfumeret duft, knivskarp, mineralsk, limeagtig med nøddeagtige toner. Rank struktur, knivskarp, ren med mineralsk, frisk eftersmag, stadig fyldt med liv, flot vin. 92 (91)

Corton-Charlemagne er en vin, der er meget svær at smage og bedømme, når den er ung, fordi den er meget lukket. Den er som en stor blok, der ikke vil åbne sig. Det er nødvendigt med tålmodighed. Man skal bedømme en ung Corton-Charlemagne på smagen, på kroppen, på eftersmagen, på balancen, der er ingen aromaer, der gør den charmerende som ung. Efter 3-4 år begynder den at åbne sig med dufte af ristede mandler, efter 5-6 år får den en mere smøragtig fedme. Mineralitet er noget andet, der karakteriserer Corton-Charlemagne, fordi vinstokkene vokser i en meget fattig jord.

Appellation Corton-Charlemagne

Kategori: Grand Cru
Produceret i kommunerne: Aloxe-Corton (48,6 ha.), Ladoix-Serrigny (6,1 ha.), Pernand-Vergelesses (17,3 ha.)
Drue: 100% Chardonnay
Minimum alkoholstyrke: 12%
Maksimum alkoholstyrke: 14,5%
Maksimum ydelse: 40 hl/ha
Gennemsnitlig årsproduktion: 300.000 flasker

Denne artikel stammer Vinbladets arkiv og blev første gang bragt i Vinbladet 23. Årgang, Nr.3 september-november 2014. Fra december 2015 udgives Vinbladet på nettet.