Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Colombos Bier

Etik sælger – ikke mindst når de gode intentioner kombineres med en tilsvarende god historie, og det gælder også indenfor vinverdenen. Salgstallene for økologisk vin er på vej mod himlen, og ord som bæredygtighed og ansvarlighed for markarbejderne dukker stadig hyppigere op i vinannoncerne. Den berømte vinmager og Rhônevinproducent Jean-Luc Colombo har fundet en ny grøn niche, nemlig bier. Bier er mest kendte som honningproducenter, mens deres altafgørende indsats er, at de bestøver vores kulturplanter. Så hvad har bier egentlig med vin at gøre? Ikke særligt meget, men alligevel…

Det støver stadig

Vindruer er frugter, og før planterne kan frembringe frugter, skal blomsterne jo bestøves, som lektion 1 i seksualundervisning for absolutte novicer så tit tager udgangspunkt i. Det er den potente bi, der angiveligt står for bestøvningen, men det billede rummer kun den halve sandhed – eller endnu mindre. Et utal af planter bestøves uden udefra kommende hjælpepersonale, nemlig af vinden. Vinden er så venlig at transportere det hanlige pollen ad luftvejen frem til det feminine frugtanlæg, så den seksuelle sammensmeltning kan ske, og næste generation kan sættes i verden.

Vinplanten praktiserer ren vind-bestøvning og har derfor ikke brug for bier for at blive ”gravid” og udvikle druer. På engelsk har man det illustrative udtryk ”A Bee in the Bonnet”, der vel nærmest kan oversættes som ”Fis i Kasketten”, så det kunne være fristende at bruge et af disse udtryk, når man ser bier brugt til at markedsføre vin. Men der er faktisk gode grunde til at blande bier ind i vinavl – ikke mindst hvis man praktiserer økologisk eller biodynamisk vinproduktion.

Stadigt hyppigere ser man bistader på vinmarker, og det skyldes ikke, at producenterne ikke har læst deres bestøvnings-ABC. Flere vinavlere begynder at indse, at vinmarken er en del af en større helhed, hvor mange faktorer uden direkte tilknytning til vinstokken spiller ind på planternes trivsel og dermed på den færdige vins kvalitet.  En vinmark kan i heldigste tilfælde blive en slags velfungerende mini-økosystem, hvor et rigt insektliv tiltrækker fugle, der igen kan hjælpe med at bekæmpe skadedyr, så diverse sygdomsangreb ikke bliver alt for voldsomme.

I bund og grund er vinavl kunstig og naturfjern, da al vinavl er landbrug med højt specialiserede menneskeudviklede og tilpassede kulturplanter, som Olivier Humbrecht en gang gjorde mig opmærksom på. Men landbrug kan også praktiseres på naturens præmisser, hvad der ikke blot tjener naturens bedste, men også fremmer det færdige produkts kvalitet og værdi. En grøn Win/Win situation, hvis man da ellers stadig kan klare denne nedslidte CBS-term.

Vore mikroskopiske venner

Det er først i det sidste tiår, at det for alvor er gået op for forskerne, hvor vigtigt et rigt liv i jordbunden er for planters trivsel.  Da jeg i en fjern fortid læste på Landbohøjskolen, blev der Ex-Catedra prædiket, at de eneste plantevæsentlige jordegenskaber var mineralindholdet og så de fysiske egenskaber som varmeledningsevne, luftindhold og evnen til at tilbageholde vand. Mikrobiologi var kun en parentes i uddannelsen.

I dag er vi heldigvis blevet væsentligt klogere. Vi ved, at planter – ligesom mennesker – lever i et nært samliv med et utal af mikroorganismer, og at dette samliv er en forudsætning for plantens sundhed og trivsel.  Ikke mindst spiller den mikrobielle mangfoldighed ind på planternes evne til at forsvare sig selv mod svampe og skadedyr, da en plante i rigtig god vækst langt bedre kan ”slå fra sig”, og den dermed ikke har samme behov for menneskets kemiske krigsførelse.

Så når man med uhæmmet Round-Up sprøjtning slår store dele af jordbundens liv til spillemænd, rammer man ikke kun ukrudtet, men også vinstokken, vinkvaliteten og i den sidste ende sig selv. Jeg overlader det til læseren selv at overføre Round-Up analogien til menneskets egen jordbund – nemlig tarmfloraen. Her er der rigeligt med lighedspunkter og perspektiver at blive bekymret over. Ikke mindst når man ser tallene for Round-Up-rester i konventionelt producerede planteprodukter.

De vigtige bier

Bier bestøver op mod 400 forskellige kulturplanter
Cirka 1/3 af disse kulturplanter ville uddø uden biernes tilstedeværelse
De vigtigste danske kulturplanter med bi-bestøvning er æbler, pærer, raps, jordbær, ærter og bønner
Den årlige værdi af bi-bestøvningen anslås til at være omkring 220 milliarder US-dollars på verdensplan

Kanariefuglen i kulminen

En levende jordbund med et utal af forskellige svampe, bakterier og diverse smådyr er en forudsætning for, at vinstokken trives på bedste vis. Men det er vanskeligt at vurdere jordens biologisk balance og mangfoldighed objektivt. En god og nem sundhedsindikator er ukrudtet – altså den vilde flora på og omkring marken. Jo større artsudvalg, jo bedre, alt andet lige. En rig flora indikerer en levende og sund jordbund.

En anden vigtig og nem målestok for økosystemets trivsel er insektlivets tilstand, og nu når vi frem til bierne. Her står det skidt til – rigtigt skidt, og det gælder ikke blot bierne, men stort set alle andre insekter, fugle og smådyr i det åbne kulturlandskab. Over de sidste 27 år, er mængden af insekter her faldet med i gennemsnit 76 procent.

Vi er tilbøjelige til kun at fokusere på bier, der er livsvigtige for landbruget, men i realiteten er vi afhængige af mange andre insekter. De har utallige nyttige roller, set med menneskeøjne. De er uundværlige for nedbrydning af organisk materiale, der er naturens egen gødning, der er grundlag for al plantevækst. Insekter bliver spist af mange andre dyr – ikke mindst af fugle, der er afhængige af et rigt insektliv. Så det kan desværre ikke undre, at de alarmerende tal fra insektverdenen går igen, når man ser på antallet af fugle i det åbne kulturlandskab.

Men bier er et af de få insekter, der har opnået status som husdyr, så mange mennesker bekymrer sig om bibestandens tilbagegang, biernes trivsel er en pålidelig målestok for, hvor galt det står til. Bierne fungerer lidt som de berømte kanariefugle, kulminearbejderne medbragte for at afsløre giftige gasser i minegangene. Når kanariefuglene døde, var det på høje tid at forlade kulminen for at frelse sit liv. Denne valgmulighed med at forlade skuden i tide er ikke nem at praktisere her i vores landbrugsland, men vi har muligheden for at stoppe bidøden, før vi selv får alvorlige problemer.

Hvor stort er problemet

Der er ingen tvivl om, at bierne er hårdt ramt stort set alle steder. Herhjemme anslår man, at hver femte bi-familie dør i løbet af vinteren, og mange andre bukker under i løbet af honningsæsonen. Men hvad er så årsagen til problemet?

En vigtig faktor er angreb af Varroa-miden. En ubehagelig lille snylter, der overfører alvorlige virussygdomme, der i sidste ende dræber bierne og deres yngel. Problemet er stigende, da skadedyrene er svære at bekæmpe, og de i forvejen svækkede bier er nemme ofre.

Der er to andre vigtige årsager: Tidens landbrug er kendetegnet ved enorme marker med ensidige afgrøder – monokulturer – og den tilhørende rydning af hegn og krat. Mængden af brakmarker blev for få år siden drastisk mindre, og netop brakmarker var en vigtig modgift mod den ensartethed, der ødelægger mangfoldigheden i levesteder og fødemuligheder for insekter, fugle og alle andre dyr, der er nært knyttet til det åbne land. Bierne er afhængige af at have adgang til et alsidigt udvalg af planter, hvor de kan samle pollen og nektar, og når fødevalget bliver ensidigt, svækkes bierne.

Den helt store synder er uden tvivl den kraftige brug af sprøjtemidler mod både ukrudt og insekter. Selv om der ligger de pæneste offentlige intentioner om at skære marginalt ned, stiger forbruget af sprøjtemidler reelt. I Frankrig var ambitionen, at man i 2020 skulle have halveret brugen af pesticider – altså insektmidler – men de tørre tal viser, at mængden af aktivt bekæmpelsesmiddel er steget, og i 2014 nåede det op på et årligt forbrug af 75.000 ton. Nedgangen i insekt- og fugleliv kan derfor ikke undre nogen.  Hvis man sætter ind her, vil det være til gavn for ikke blot bierne, men for insektlivet som helhed og derfor for hele økosystemet i kulturlandskabet.

Les Abeilles de Colombo

Jean-Luc Colombo har gennem en årrække produceret to ikke-økologiske Côtes du Rhône vine med cuvée-navnet Les Abeilles de Colombo – altså Colombos bier. Colombo yder da også en pæn indsats for især den brune bi i Frankrig, hvor interesseorganisationen L’Arbre Aux Abeilles årligt støttes med omkring 5.000 Euro fra Colombos firma.  Yderligere tropper et antal af hans ansatte op hos L’Arbre Aux Abeilles, hvor de et par dage om året giver en hånd med til at bygge bistader og plante bi-venlige træer og buske.

Hjemme i Cornas giver man også bierne positiv særbehandling ved at minimere brugen af sprøjtemidler, etablere bi-venlige beplantninger i og omkring vinmarkerne og opsætte bistader. I 2017 er man nået så langt, at flere vinmarker er blevet økologisk certificerede – blandt andet Saint-Péray La Belle de Mai. Begge de to Côtes du Rhône vine er udstyret med et nydeligt bi-motiv i sarte akvarelfarver. Her kunne man godt forledes til at tro, at en vis del af omsætningen fra disse to vine gik direkte til at støtte den gode bi-sag, men det sker af uransagelige årsager kun i England. Så måske Jean-Luc her flyver lidt på lånte vinger – de være sig fra bier eller engle?

Men der er som nævnt købt aflad på andre fronter i et pænt omfang, og i hvert fald skal den gode Jean-Luc roses for at øge opmærksomheden på den seriøse krise, der har ramt bierne verden over. Men hvor gode er så de to bi-vine? Det kan man læse mere om i vin-bedømmelsen nedenfor.

Jean-Luc Colombos bi-vine

Les Abeilles de Colombo Blanc 2016  Jean-Luc Colombo  AOC Côtes du Rhône – 80 pct. Clairette og 20 pct. Roussanne

Frisk kølig hyldeblomstnæse med citrustoner. Pæn fylde, et touch blomster, nydelig lille sødme og god aromaintensitet. Tæt mundfrugt med pæn syrebalance og ganske hård struktur. En madvin med rygrad og pænt mineralsk krydderi. Et helhedspræg, der er en personlig kombination af parfumeret oversøisk stil og old-school stram hvid Rhône.
86 | 129,00 – 109,00 v/6fl Vinens Verden

Les Abeilles de Colombo Rouge 2015  Jean-Luc Colombo  AOC Côtes du Rhône – 60 pct. Grenache, 30 pct. Syrah og 10 pct. Mourvedre

Klassisk mineralsk Rhône-næse, hvor Syrah bærer førertrøjen. Velkrydret, kølig stil med flot renhed og nydelig mineralitet. God detaljerigdom, kompetent brug af egetræet og generelt med dejlig harmoni. Sprød, rank mundfrugt med flot balance mellem de forskellige druers udtryk og en markant og ganske kølig tannin. En helt igennem velpoleret vin med autentisk Sydrhône-karakter. Medium fylde og sikkert med gode udviklingsmuligheder. Vellykket.
89 | 129,00 – 109,00 v/6fl Vinens Verden