Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Bedste bog om vin

- nu på dansk, og i en endnu bedre udgave, end den engelske

Den engelske vinskribent Jancis Robinsons store vinleksikon, Oxford Companion to Wine, udkom første gang i 1994, og nogle år senere, i 1997, i en dansk udgave på Gads Forlag. Et uundværligt opslagsværk både for professionelle og amatører.

Da den 4. udgave udkom på engelsk i efteråret 2015 stod der på omslaget: ”The Greatest Wine Book Ever Published”, og det var med mere end 4.000 opslagsord og 187 bidragydere fra hele verden rigtigt. Men for en dansk anmelder kom der lidt skår i glæden.

Blandt de 187 bidragydere var Sven Moesgaard, der var blevet bedt om at skrive et opslag om dansk vin. Han indleverede sin tekst, men blev aldrig involveret i en sidste korrektur. Det resulterede på ubegribelig vis i at navne på hollandske vindistrikter var opremset under Danmark, i stedet for de fire danske, der skulle have været nævnt: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Og modsat – danske vindistrikter var nævnt under Holland. Der var dermed konstateret alvorlige fejl i to opslag.

Anna Garde oversatte den første udgave af Oxford Vinleksion da den udkom i 1997 på forlaget Gad. Nu hedder forlaget ikke Gad, men Lindhardt og Ringhof, og Anna Garde fortæller, at “Forlagsredaktør Lars Boesgaard er mere modig end mit gamle forlag Gad, og han skrev til mig og spurgte, om jeg ville oversætte. Det har jeg så gjort – det tog et års tid, for der er mange helt nye ting og mange ændringer”.

Nu har ikke Gad, men Lindhardt & Ringhof, til stor glæde for alle os vinnørder udgivet den sidste store 4. udgave på dansk, og aldrig har der været udgivet en tilsvarende informativ bog om vin på dansk. Et pragtværk både i størrelse og indhold – layout og læsevenlighed.

Og dansk vin har også fået sig en berettiget oprejsning. Som en smagsprøve på det store alfabetiske opslagsværks helt overvældende mængde af viden bringer vi her det afsnit om dansk vin, som Sven Moesgaard har skrevet.

“Danmark.  Trods det kølige klima og de nordlige breddegrader har man dyrket vin i Danmark siden middelalderen – mest i form af vinplanter placeret i drivhuse eller op ad mure. Udendørs vindyrkning i egentlige vingårde blev først aktuel fra starten af 1980erne, hvor man fik adgang til nye druesorter, der både kunne modnes i et køligt klima og overleve lave vintertemperaturer.

Efter periode hvor hobbyvinavlere i slutningen af sidste århundrede havde vist at vinavl faktisk var mulig i Danmark og hjulpet af en periode med mildere klima, tillod EU at Danmark (sammen med Sverige og Finland) blev indlemmet i EU’s nordlige druezone A. Tilladelsen blev givet i sensommeren 2000, og gav startskuddet til den første kommercielle årgang 2001. Til denne debut for dansk vin var følgende vintyper repræsenteret: Rød-, hvid- rosé-, dessert- og mousserende vine.

I 2001 var der kun to kommercielle avlere, men antallet er i 2017 steget til mere end 90 avlere med et samlet beplantet areal på ca. 80 hektar og en årsproduktion på ca. 350.000 flasker. Avlerne er organiseret i ”Foreningen Danske Vingårde”. Desuden produceres der ”hobbyvine” blandt yderligere 1200 medlemmer af ”Foreningen af Danske Vinavlere”.

Hvor det i starten blev betragtet som en spøg, at der blev produceret vin i Danmark, har især de internationale vinkonkurrencer, hvor danske vine har været repræsenteret og opnået mere end 25 guldmedaljer ved blindsmagninger, gjort, at de danske vine er begyndt at være anerkendte og efterspurgte. Trenden med ”New Nordic Food” samt efterspørgslen for lokale varer, har ligeledes hjulpet.

Ud over de klimatiske forandringer har især introduktionen af nye vinsorter gjort dyrkning i Danmark mulig. De mest anvendte vinsorter er mere modstandsdygtige over for vores sygdomspres i form af svampe og skadedyr. Rondo, Leon Millot og Regent er blandt de mest udbredte blå druetyper, og Solaris og Orion blandt de mest plantede grønne vinsorter. Mange af disse sorter karakteriseres som PIWI-sorter ((PIlzWIderstandsfähige (svamperesistente)), som egner sig til det fugtige danske klima, og som samtidigt kan dyrkes uden særlige sprøjtemidler.

Dyrkning af kendte sorter som Chardonnay, Pinot Noir, Riesling ligger stadig på grænsen af det mulige, men det hindrer ikke, at der forsøges at gå mod grænsen i forventning af, hvad klimafremskrivningen kan bringe.

Fra årgang 2005 har EU tilladt, at danske vine opgraderes til ”regionale vine”, hvis de har bestået en professionel bedømmelse og kvalitetsanalyser. Man må nu gerne angive, hvilke druesorter en vin er lavet af og hvilken årgang, den kommer fra. Danmark er inddelt i fire vinregioner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm. Regional vin er en integreret del af EU’s kvalitetssystem ”Beskyttet Geografisk Betegnelse”. Den højeste kvalitetsbetegnelse er ”Beskyttet Oprindelses Betegnelse” (identisk med den franske AOP og den engelske PDO). Kun ét dansk område har søgt dette – DONS mousserende kvalitetsvin.

Hovedparten af de danske vine er røde (64%), selv om hvidvinsdruer (36%) skønnes at være bedre egnet til klimaet. De danske vinbønder var i starten mest fokuserede på rødvine, men tendensen går nu i retning af flere hvidvine og mousserende. I gode år kan der produceres gode rødvine (2006, 2009 og 2014 var fremragende årgange), men hvis tanninen ikke modner tilstrækkeligt er druerne mere egnede til mousserende og rosé vine. Hvidvinene er mere sikre hvert år. Især de mousserende vine har fremgang i vores klima, hvor syren kan være høj, og derfor velegnet til sprøde mousserende vine med en overvægt af den bløde mælkesyre fra rigelige mængder i druerne af æblesyre, som malolaktisk konverteres til mælkesyre.

Der er internationalt ved at udvikle sig en kultur af ”koldklima-vine” som sensorisk kan beskrives som lette og elegante domineret af bløde syrer – ofte fra et højt naturligt indhold af æblesyrer frem for vinsyre. Denne æblesyre kan enten bevares som ofte er tilfældet med hvidvinene eller konverteres til mælkesyre i vinkælderen, som det oftest sker med mousserende vine og rødvine.

På grund af klimaforandringerne er det nu sådan, at de danske somre kan sammenlignes med somre i dele af Frankrig og Californien. De kommende år kan man se frem til dynamiske forandringer i vinavl, hvor det eneste sikre synes at være, at den del af den tempererede klimazone, hvori det er muligt at dyrke vin på den nordlige halvkugle, rykker mod nord, således at nye vintraditioner og -stilarter opstår. Vi skal endog til at vænne os til, at kunne få vin fra Norge, Sverige og Finland.”

Indledningsfotoet er et af de meget få i Oxford Vinleksikon. Billeteksten side 555 lyder: “AUKTION/KINA Hong Kong satte i 2008 tolden på vin ned til nul og blev verdens vigtigste auktionscenter for fine vine. Budene studeres af en af Christies’s-medarbejdere, der sidder foran en reklame for Château Latour.  Både vinproducenten og auktionshuset er ejet af Francois Pinault. Ved denne auktion i 2011 brugte kinesiske vinkøbere 106 mio. US$. © Bloomberg / Getty Images”

Oxford Vinleksikon, Jancis Robinson, Lindhardt og Ringhof 2017
824 meget STORE sider. Pris 599,00