Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Bedste blindsmagere 2019

På billedet ses de nyslåede Danmarks-mestre i blindsmagning – fra venstre Terkel Tolstrup, Lasse Sterup og Rasmus Vejbæk-Zerr. Deres tre-mandshold konkurrede mod 53 andre hold under navnet “Rotunden”, og ja, det har noget at gøre med Menu i Hellerup, i Rotunden, hvor Rasmus Vejbæk-Zerr er købmand og medejer, kendt ikke mindst for en velassorteret vinafdeling. Andenpladsen gik til “The Spanish Connection” bestående af MW Jonas Tofterup, Thomas Rydberg og Hans Werge med tredjepladsen til Simon Ingerslev, Tony Rønsgaard og Christian Mathiesen fra “Team STC”.

Det store gæt foregik søndag den 28. april på Hotel- og Restaurantskolen i København hvor der kl. 13 blev skænket de første af hovedrundens i alt 12 vine – se listen her forneden. Efter hovedrunden går de tre bedste hold videre til finalen og her afgør en blindsmagning af tre nye vine, hvem der bliver årets Danmarksmester. I år var finalevinene der skulle gættes:

2016 Marlborough Sauvignon Blanc, Clos Henri
2016 Châteauneuf-du-Pape (Blanc), Château de Beaucastel
1995 Margaux, Château Palmer

Ivan laursen og Thomas Brieghel fra Lalou Vinbar i Odense dannede hold sammen med Martin Jørgensen fra vinfirmaet Vinova i Horsens. De sluttede på en delt 13. plads og glædede sig over næsten at være nået op i topti. For Thomas Brieghel var det i år fjerde gang han deltog i DM i blindsmagning og hvert år med en bedre placering som resultat. ”Blindsmagning er noget man kan træne og øve sig på”, siger han, og fortæller at Lalou-holdet øver sig på at smage blindt hos nogle af deres lokale restaurant-kollegaer. Og de tager udgangspunkt i det svarskema som bruges ved konkurrencen hvor et rigtigt gæt på druesort eksempelvis giver så meget som 8 point, i modsætning til et rigtigt gæt på årgang, der kun giver 2 point. Han ser også en tydelig tendens til, at der er 5-6 hold, der år efter år er med blandt de ti bedste. Et eksempel er årets vinder,”Rotunden”, der i konkurrencens historie altid har fået en placering i topti, men aldrig tidligere vundet. Og hvordan så med stemningen blandt blindsmager-holdene, der udfordrer hinanden?
Til det svarer Thomas Brieghel:  “Der er et hyggeligt og venskabeligt håneri”.

Ivan laursen og Thomas Brieghel fra Lalou Vinbar i Odense

VM i blindsmagning 2019 – hovedkonrurrencen:

1. halvleg

1. 2017 Muscadet Sèvre& Maine, L d’Or, Luneau-Papin, Loire, Frankrig 
2. 2017 Sancerre Les Boucauds, Claude Riffault, Loire, Frankrig 
3. 2015 Chardonnay, The Hilt, Santa Barbara County, Californien, USA
4. 2015 Montepulciano d’Abruzzo Cocciapazza, Torre Beati, Abruzzo, Italien
5. 2014 Cabernet Sauvignon, Louis M. Martini, NapaValley, Californien, USA 
6. Amontillado Antique, Rey Fernando de Castilla, Sherry, Andalusien, Spanien

2. halvleg

1. 2017 ValdobbiadeneProsecco Superiore Extra Dry, Val d’Oca, Veneto, Italien 
2. 2017 Dessimis, Vie di Romans, Isonzo, Friuli, Italien 
3. 2016 Ultreia Mencia, Raul Pérez, Bierzo, Castillay Leon, Spanien
4. 2016 Shiraz Bishop, Ben Glaetzer, BarossaValley, South Australia,  Australien
5. 2014 Amarone della Valpolicella Classico, Zenato, Veneto, Italien
6. 20 Years TawnyPort, Niepoort, Douro, Portugal

Arrangørerne, René Langdahl Jørgensen fra gastro og Thomas Ilkjær fra Vinakademiet, overrakte diplomer og præmier til de tre finalister og kunne meddele, at mesterskabet vender tilbage i 2020. Til oktober deltager vinderholdet “Rotunden” i VM i blindsmagning arrangeret af det franske vinmagasin La Revue du Vin de France.

Indledningsfoto krediteres Camilla Stephan