Også i år afholdte VDP (Verein der Deutsche Prädikatsweingüter) deres meget store vinsmagning specielt forbeholdt for vinjournalister, sommeliers og vigtige vinhandlere fra hele verden. Ved denne anledning kan man smage de bedste tørre hvidvine (årgang 2017) og røde vine (hovedsaglig årgang 2016), som foreningens medlemmer producerer – de såkaldte Große Gewächse, der danner toppen af pyramiden i VDP´s interne klassifikation. Som vanligt var vinsmagningen ekstremt godt organiseret, hvilket understreges af, at selvom over 400 forskellige vine bliver præsenteret (der stod i alt ca. 4.300 flasker til rådighed!), så kørte det med tysk grundighed til en absolut topkarakter. Ikke mindst skal de 50 organisatorer, hjælpere og ”løbere” (det er dem der bringer vinene i flights af fire til seks flasker til bordene) skal roses for deres excellente arbejde.
Efter en relativ kold vinter vendte vejret i foråret på en tallerken og det blev et ekstremt varmt forår. Vinen sprang ud så tidlig som aldrig før, og det skulle vise sig at være fatalt mange steder. I slutningen af april kom der et par frostnætter, der mange steder forårsagede mange skader (de helt unge skud dør simpelthen, og så kommer der ikke nogen druer ud af det). Frostskaderne ramte stor set alle tyske vindistrikter, de enkelte producenter mere eller mindre, alt efter beliggenheden af deres vinmarker. Kulden blev der til midten af maj, hvorefter det blev rigtig varmt igen. Blomstringen fandt sted i begyndelsen af juni, ca. ti dage tidligere end i et gennemsnitsår. Og sådan gik det videre. Vinplanterne kunne holde de ti dages forspring, men i begyndelsen af august passerede en storm af orkanartige dimensioner Tyskland. Kraftige haglbyger og regn i store mængder, der dog ikke var jævn fordelt. Hvor en by kunne måle parceller med skader op til 100%, kunne nabobyen slippe fra uvejret med minimale tab.
Det regnede forsat for meget de fleste steder til midten af september, herefter blev vejret bedre, men på grund af haglskaderne og generel temmelig kompakte drueklaser, blev der mange steder høstet tidligt. Problemet med de kompakte drueklaser er at de enkelte bær kan klemme hinanden i stykker, og så er der fri adgang for råddenskab og hvepse.
Gennemsnitlig set er det en relativ let årgang, men ikke for let. De fleste vine præsenterer sig allerede nu som tilgængelige og charmante, altså vine der ikke nødvendigvis skal lægges et par år i kælderen for at vise hvad de kan. Årgangen er vist det Hugh Johnson kalder a ”useful vintage”.
De Große Gewächse bliver naturligvis høstet senere og også med et maksimum udbytte på ca. det halve af det som den tyske vinlov tillader. Derfor er der her tale om mere koncentrerede vine end gennemsnittet.
FRANKEN – Silvaner
Jeg nåede i år næsten hele vejen igennem programmet, så det blev til lidt mere end Riesling. Hvis der er noget Franken kan, så er det Silvaner. Mine favoritter her var AM LUMPEN 1655 (93) fra Horst Sauer, saftig, harmonisk med en meget lang eftersmag. Næsten ligeså god er ROTHLAUF (92+) fra Bickel-Stumpf, her i årgang 2016. STEIN (92+) fra Am Stein, Ludwig Knoll er utrolig frugtig med masser af saft og et godt bid til sidst. Rainer Sauers AM LUMPEN 1655 (92) er næsten ligeså god som Horst Sauers, den har lidt mere bid og er knap så saftig. HIMMELSPFAD fra Rudolf May er blødere i stilen og bærer en anelse præg af træfad. Sidst men ikke mindst skal Hans Wirschings KRONSBERG (92), mørkere og dybere i smagen, men stadigvæk med det elegante touch, der præger alle Wirschings vine.
BADEN – Chardonnay
Var der nogen der sagde Huber? BIENENBERG (96) er en fantatisk vin. Extrem i alle dens nuancer, stadig altfor ung, koncentreret endnu præget af træ, men med en enorm intensitet og længde. Læg den i kælderen. Dr. Hegers HINTER WINKLEN – GRAS IM OFEN (94) er fuldstændig anderledes. Cremet fed smag med mange facetter væsentlig mere tilgængelig, men også en gemmevin. Vinene fra Wörhle, Blankenhorn og Lämmlein-Schindler ligger også på et højt niveau.
PFALZ – Weißer Burgunder
Weißburgunder er den drue, som mange vinproducenter har på programmet, fordi den taler til det publikum, der ikke bryder sig om Rieslingens markante syre. Vinene er blødere i karakteren, mange gennemgår den malolaktiske gæring og bliver ofte lagret på træfad. Min favorit her var KALMIT (93) fra Weingut Kranz, kompleksitet og intensitet med en smule smagbar restsødme. IM SONNENSCHEIN (92) fra Ökonomierat Rebholz, er en fyldig, kompleks smag, der smager som den hedder. Altså solskin på flaske. MANDELBERG (91) fra samme producent er i samme stil men en smule lettere. KIRSCHGARTEN (92) fra Knipser er en saftig fed sag, næsten for fed ville nogen måske mene.
FRANKEN – Weißer Burgunder
Her var der kun tre vine til rådighed alle meget fine og på samme niveau. STEIN i årgang 17 (91) og 16 (90) fra Staatlicher Hofkeller Würzburg. Den sidstnævnte en smule mere kantet end årgang 17. KARTHÄUSER (90+) fra Juliusspital Würzburg har lidt mere karakter og længde i eftersmagen.
BADEN – Weißer Burgunder
WINKLERBERG HINTER WINKLEN – GRAS IM OFEN (92) fra Dr. Heger var her min foretrukne, men skarpt forfulgt af WINKLERBERG (91) fra Stigler og FEUERBERG HASLEN (90) fra Weingut Bercher.
MOSEL – Riesling
Vine fra Mosel i årgang 2017 er lettere end i de foregående år, mange har en markant syre og enkelte desværre også en noget bitter finish. Her er de jeg uden forbehold anbefaler at købe. Heymann-Löwenstein præsenterede som sædvanlig en usædvanlig flot kollektion. BLAUFÜSSER LAY (92+) KIRCHBERG (93), STOLZENBERG (93), UHLEN LAUBACH (93) samt RÖTTGEN (94) bærer alle det typiske „fingerprint“ fra producenten. Der er tale om kraftige, substansrige vine med en utrolig udstråling. Dr. Loosens årgang 17 ligger helt på højde med de foregående år, men TREPPCHEN (91) er en glimrende repræsentant for Dr. Loosens elegante, polerede, ja næsten eksotiske vine. PRÄLAT (90) blev ikke præsenteret i årgang 2017, men derimod i årgang 2014. Utrolig frisk og klar i smagen med en rund eftersmag. Weingut Haart havde en OHLIGSBERG (91) og en GOLDTRÖPCHEN (91+) med. Begge vine er meget klare i smagen, med fin struktur og et godt syrebid til sidst. Nik Weis fra St. Urbanshof er også værd at følge. BOCKSTEIN (91+) og LAURENTIUS (92) er vine med stof og substans. ABTSBERG (92) fra Maximin Grünhaus er præget af en spontan gæring (vellykket), afrundet og blød i stilen med en lang eftersmag. Peter Lauer er i mine øjne en ”rising star” og med et svagt grin kan man måske sige gennem nogle år nu. KUPP (92) har en utrolig flot, floral næse, en stringent struktur med et godt bid og en lang eftersmag. FEILS (92) er lidt rundere i smagen, men grundlæggende med de samme egenskaber. Min favorit er SCHONFELS (93), der har lidt mere spil end de andre. Til sidst vil jeg gerne fremhæve Othegravens BOCKSTEIN (92) og ALTENBERG (92), begge spontangærede vine, traditionel lavet, ja sådan lidt old school, saftige, harmoniske vine uden at tabe ryggrad og spænding.
RHEINGAU – Riesling
Rheingau har igennem de senere år være udsat for en del kritik, fordi kvaliteten er så svingende indenfor VDP. Efter min mening er udsvingende blevet mindre, men de er der stadig og det trækker desværre ned i gennemsnittet. Igen har jeg har valgt de – efter min mening – bedste ud. Künstler og Joachim Flick kæmper hver år om guldpalmerne omkring Hochheim og Wicker. Künstlers bedste vin er som regel HÖLLE (93), hvilket også er tilfældet i 2017. En fyldig, men samtidig elegant vin. KIRCHENSTÜCK (92) fra samme producent er en anelse lettere. Flick troppede op med KÖNIGIN VICTORIABERG (93), den er lidt rundere i smagen end Hölle, men på samme niveau. NONNBERG ”VIER MORGEN” (92) er normalt min favorit, men ikke i år. Den er lidt mørkere i smagen. GRÄFENBERG fra Robert Weil sidder som sædvanligt lige i skabet. Dyb og kompleks, sleben og elegant i smagen. Jakob Jung er også blevet bedre i de seneste år. SIEGELSBERG (92+) er en saftig, karakterfuld vin. Der er „tryk“ på. HOHENRAIN (92) er lidt mere ”røget” i næsen med en mørkere smag. Peter Jakob Kühns vine har en hel egen stil. De ligger lang tid på gæren og der svovles åbenbart meget forsigtigt. Her er den bedste vin efter min mening NIKOLAUS (94) i årgang 16 skarpt forfulgt af NIKOLAUS (93) i årgang 17. Begge vine har det typiske Kühn fingeraftryk, elegante vine med en duft af noget der går i retning af tobak. Weingut Spreitzer havde også et godt år. NIKOLAUS (93) er en harmonisk vin med dyb smag og længde. WISSELBRUNNEN (92) er en anelse mere eksotisk med en ekstrem lang eftersmag. Balthasar Ress leverede med vanlig præcision en række fyldige, næsten barokke vine. Her brød jeg mig mest om BERG ROTTLAND (93). Ligeså god er BERG ROTTLAND (93) fra Johannishof, fyldig vin med et touch af orangeskaller og syrebid til sidst. Künstler laver også en BERG ROTLLAND (93), den er væsentlig mere elegant, men også mere poleret en de to førstnævnte. Altså en typisk Künstler.
MITTELRHEIN – Riesling
Mittelrhein bliver af mange overset, måske fordi vinområdet er så lille. Det er fuldstændig uretfærdig, fordi producenterne her laver vine på et meget højt niveau, og det i øvrigt også til rimelige penge. Helt i top i årgang 2017 er Weingut Toni Josts IM HAHN (93) en smidig, koncentreret vin med god dybde. Lige i hælene på Jost kommer Ratzenberger med en floral duftende, forfinet ST. JOST (92+) og en krydret WOLFSHÖHLE (92). Lanius Knab præsenterede sin OELSBERG (90), en kompleks vin med dybde, med et bitter bid i eftersmagen. BERNSTEIN – AM LAUERBAUM (91) er rundere og charmant uden at miste i karakter.
NAHE – Riesling
Nahe har en lang række producenter, der år efter år producerer vine af meget høj kvalitet. Det er utrolig svært at vælge de bedste ud, så for de fleste bliver et valg her ganske enkelt en smagssag. Den bedste vin i årgang 2017 er efter min mening HERMANNSHÖHLE (94) fra Dönnhoff, der også i år præsenterede en overbevisende kollektion. I denne sammenhæng skal også FELSENBERG ”FELSENTÜRMCHEN“ (93) nævnes. Gut Hermannsberg nåede ikke helt niveauet fra sidste år, men KUPFERGRUBE (91) og ROTHENBERG (91) er spændende vine. Schlossgut Diel var helt fremme i feltet med en mægtig og kompleks PITTERSBERG (92), der blev toppet af PITTERMÄNCHEN (93) fra samme producent. Kruger-Rumpf har nu fået arbejdet sig helt op i toppen. Der er tryk på deres BURGBERG (92+), en klar og meget fint struktureret vin. DAUTENPFLÄNZER (92) er i samme stil, mens IM PITTTERSBERG (91+) er udstyret med en mineralitet, så det synger. For dem der godt kan lide spontan gærede vine anbefales Schäfer-Fröhlich, her kan jeg især anbefale HALENBERG (92).
RHEINHESSEN – Riesling
Vinene fra Rheinhessen nyder stor popularitet, måske fordi de forbinder elegancen og syren fra Rheingau og Mosel med fedme og fylde fra Pfalz. Niveauet er generelt meget højt her. Kruger-Rumpf, der egentlig bor i Nahe, har også parceller i Bingen. SCHARLACHBERG (92) er topvin, kompleks både i duft og smag. Endnu fyldigere er ROTHENBERG (92) fra Gunderloch. Fra Nierstein kom der mange gode vine fra vinmarken Hipping. Den bedste er nok Kellers HIPPING (93+) med Klaus Peter Kellers tydelige fingeraftryk. Lang tid på gæren, en snert af tobak og en dyb, kompleks smag med en utrolig længde. Gunderlochs HIPPING (92) er ligeledes med fremme. HIPPING (92) fra Kühling-Gillot bærer præg af en spontangæring, en ”varm” smag med en fin dybde. HIPPING (92) fra Schätzel er ligeledes spontan gæret, dog ikke så udpræget i smagen som i resten af programmet fra denne producent. Den klare vinder i Westhofen er Wittman. BRUNNENHÄUSCHEN (93+) er et brag af en vin. Fyldig, ja næsten fed i smagen uden at miste elegance. Wittmans KIRCHSPIEL (92) og AULERDE (92) er ligeledes fine, den førstnævnte med en smule mere spil. Kellers MORSTEIN (92+) er endnu vild og urolig i glasset, men med potentiale. På samme niveau finder vi Battenfeld Spaniers KIRCHENSTÜCK 92+), som nærmest smelter i munden.
PFALZ – Riesling
Pfalz producerer som regel relativ kraftige og tunge vine. På grund af årgangens karakter er de faldet lidt lettere ud end sædvanligt. Mosbacher mødte som vanlig op med en fremragende kollektion. KIESELBERG (93), en fyldig vin med en blød smag, JESUITENGARTEN (93) en eksotisk sag UNGEHEUER (92), FREUNDSTÜCK (92), og PECHSTEIN (92) er også meget fine, den sidste er den mest mineralske. Knipser bragte en STEINBUCKEL (92) med, en fyldig vin i perfekt balance. JESUITENGARTEN (92) fra Bassermann-Jordan er meget frugtig og saftig, men stadig meget kompleks. HOHENMORGEN (92) er meget harmonisk og rund i smagen. KALKOFEN (93) er den bedste fra Bassermann-Jordan, med et elegant syrebid i eftersmagen. Sidst men ikke mindst skal også KASTANIENBUSCH (93) og IM SONNENSCHEIN (93) fra Rebholz fremhæves. Den sidste smager faktisk som den hedder.
FRANKEN – Riesling
Riesling fra Franken er som regel lidt sprødere i stilen. Zenthof Luckert præsenterede en fantastisk strålende klar, stringent MAUSTAL (94) med struktur og lang eftersmag. Horst Sauers AM LUMPEN 1655 (94+) er der lidt mere spil i. Rainer Sauers AM LUMPEN 1655 er lidt mindre fokuseret, men også meget fin. STEIN (92) fra Ludvig Knoll har en vidunderlig bouquet og ligeledes som de ovennævnte med substans og fylde. CENTGRAFENBERG (91) fra Rudolf Fürst er sprødere i stilen, men stadigvæk kompleks nok.
WÜRTTEMBERG – Riesling
Würtemberg er ikke så kendt for deres Riesling, men følgende tre kan jeg uden tøven anbefale. VERRENBERG (91) fra Fürst Hohenlohe Oehringen med en spændende bouquet, et snert af krydderurter på engen, varm og rund i stilen, lang eftersmag. Lige derefter RUTHE (90+) fra Graf Neipperg, floral og eksotisk og STEINGRUBEN (90) fra Dautel, spontangæret, lidt mere old school i stilen.
Alt i alt en elegant årgang 2017 fra Tyskland. Vinene er generelt elegante, de fleste er helt klart i Große Gewächs klassen, men der var flere vine end sidste år, der ikke klarede at nå de 90 points. Her og der mangler der en anelse substans og dybde, men det er jo tilfældet næsten hvert år.
