Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

April 2021

 

Black Blaze G.S.M. 2019, Pays D’Oc, Frankrig

Dyb violet. Indsmigrende duft af sorte bær og Provence-krydderi. Generøs smagspalet med lækker bærfrugt, krydderier og mørk chokolade, hvor en næsten portvinsagtig smagsfylde slutter med fløjlsbløde tanniner. Luksusvin (som er til at betale) til alt godt fra grillen. (13,5 %).
****** TESTVINDER

99,95 kr.
Tilbudspris 1.4.- 31.8.:
6 fl. for 299,00 kr.

 

Cuvée d’Automne 2018, Cave Saint-Désirat, Saint-Joseph, Frankrig

Mørk violet. Intens duft af brombær, tobak og lidt egefad. Kraftig smag af sorte skovbær og mørk chokolade med strejf af peber og ranke tanniner. Flot vin fra topdistrikt med lagringspotentiale. (14,5 %).
******

169,95 kr.
Tilbudspris:
1 fl. for 125,00 kr.

 

Cuvee Jeanne Rosé 2020, Castel des Maures, Côtes de Provence, Frankrig

Sart rosa. Indbydende duft af hindbær og lime. Frisk, frugtrig smag af rød bærfrugt, fersken og grapefrugt med flot længde og stringent syre. Elegant Provence-rosé i topform til foråret. (13,0 %).
******

Fast lavpris for 1 fl.:
65,00 kr.

 

Trapiche Medalla Malbec 2017, Mendoza, Argentina

Violet. Krydret duft af violer og kirsebær. Fyldig smag af sort bærfrugt med tilpas kant og karakter, velintegreret fad og runde tanniner. Vellykket, drikkemoden Malbec fra god producent. (14,5 %).
******

129,00 kr.
Tilbudspris i april:
1 fl. for 75,00 kr.

 

Corte Aurelio 2020, Bianco Terre Siciliane, Italien

Grønt skær. Delikat duft af fersken og citrus. Frisk, syrlig smag af gul stenfrugt og citrus med et strejf af kernebitterhed og en sprød syre. Regulær madvin; serveres køleskabskold til enkle fiskeretter. (12,0 %).
******


Fast lavpris for 1 fl.:
39,00 kr.