Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Anthony Barton 1933-2022

Telefonen ringer. Det er Aymar du Vivier fra Chateau Malleret, der fortæller os, at vores gamle og nære ven Anthony Barton døde den 18. januar. Anthony, legende, Anglo-Irsk gentleman, og vores bedste ven gennem de femogtyve år vi boede i Bordeaux. Et venskab, som holdt og blev ved, selv da vi var flyttet til Sicilien. Der blev en lang pause og Aymar spurgte om vi stadig var på linien. Ja, men det skal lige synke ind…

Født på familiens gods Straffan, i Co. Kildare i 1930, Anthony kunne fortælle med sin dejlige irske humor, at hans mor aldrig var klar over hvilken dag han blev født på. Det kunne være den 7. juli eller måske dagen før, den 6! Så for at være på den sikre side valgte han den 7. Han kom i skole i England og gik på Stowe hvor de smukke omgivelser gav ham en livslang glæde over haver, noget han senere beviste da han lagde parken om på sit hjem Château Langoa i St Julien. Han studerede i Cambridge, eller forsøgte… og han roede en åre i den berømte universitetsbåd ( hvor hans livslange ven Tony Armstrong-Jones – senere Lord Snowdon – var Cox), men nåede ikke at komme med i det officielle race idet han blev ‘sent down’ for at sove i timen.

Da han var 21 kom han til Bordeaux og begyndte at lære om vin hos sin onkel Ronald Barton, hvis arving han var. Han blev eksportdirektør, men forlod familiefirmaet Barton & Guestier da det blev solgt til Seagrams i 1967, for at starte sit eget firma ‘Anthony Barton Fine Wines’, som i dag bliver kørt videre af hans datter Lillian Barton Sartorius. Han var gift med Eva, datter af den kendte danske revyforfatter Poul Sarauw og de havde en søn, Thomas, som blev dræbt i en færdselsulykke og datteren Lilian kom efter et år i Hong Kong i lære hos sin far.

Efter onkel Ronalds død i 1983 overtog Anthony Langoa og Léoville Barton og gik i gang med at få det hele tilbage hvor det hørte hjemme kvalitetsmæssigt. Folk som mødte ham så måske mest hans charmerende væsen. En verdensmand med sjove historier, men få forstod at han arbejdede som en hest for at få det hele til at balancere. Endnu i begyndelsen af firserne var det småt med pengene så der skulle spinkes og spares. Danskeren WUM Kai-Nielsen som ejede firmaet Dubos & Cie. hjalp ham igennem overtagelsen af de to vingårde uden at det blev nødvendigt at sælge noget fra for at betale arveafgiften. Det glemte Anthony aldrig.

Vi havde et meget tæt venskab og pludselig vælder det frem med sjove minder. En fodboldkamp på stylter i de tidlige morgentimer da han boede i Cantenac, hvor vi havde godt med champagne indenbords. Da han skar sig i fingeren og fik en kæmpe bandage der brændte da han tændte en cigaret, og mange andre sjove episoder. Men først og fremmest var han aristokrat og gentleman til fingerspidserne. Hans beskedne væsen og sans for humor gjorde ham til noget helt specielt.

Den slags laver man ikke mere. Han efterlader sig sin hustru Eva, sin datter Lilian og børnebørne Damien og Melanie. Nu er han borte, men han lever videre inde i os der kendte ham.

Vi drak en flaske Leoville Barton 1992 i aftes. Den sidste flaske fra en ‘bytte’ kasse. Hvert år byttede vi vin som man gjorde det i gamle dage i Bordeaux mellem Chateau’erne. Den var frisk og fuld af dejlig frugt (lidt Brett, men sådan noget forventer man jo fra en God Bordeaux !). Det var som om han var med os.