Amarone for mindre end 100 kr. for en flaske burde være forbudt. Simpelt hen fordi det ikke kan lade sig gøre at fremstille den ægte vare så billigt. Ikke desto mindre vrimler markedet med den type tilbud, ligesom der heller ikke er mangel på såkaldt ripasso til opsigtsvækkende lave priser.
Den fornuftige regel om i højere grad at vælge sin vin efter producent end efter det fine navn på etiketten gælder – som de fleste nok ved – i Bourgogne, men også i høj grad i Veneto. Her er risikoen for at få manglende kvalitet i indkøbskurven så stor, at en halv snes vinfamilier har slået sig sammen om at forsvare deres produktion mod de regler, som dikteres af det lokale consorzio – sammenslutningen af vinproducenter.
En af deltagerne i gruppen er Boscaini-familien, som gennem 7 generationer har fremstillet vin i Veneto og nu også i Trentino og Argentina. Sandro Boscaini, som næste år runder de 80, er familiens overhoved og stadig aktiv sammen med to brødre. Syvende generation udgøres af hans børn, Alessandra og Raffaele, samt nevøen Giacomo.
Masi Agricola
Navnet Masi stammer fra en vinmark, Vaio dei Masi, som Boscaini-familien erhvervede i 1772. I dag ejer Masi vinmarker i alle Classico-områder som Soave, Valpolicella og Bardolino, men forarbejder også indkøbte druer. Desuden er aktiviteterne i de senere år udvidet med bl.a. spumanteproduktion i Trentino gennem samarbejde med Bossi Fedrigotti samt vinproduktion i Friuli og i argentinske Mendoza.
Det er dog indsatsen for at holde fanen højt i Gargagnago di Valpolicella, der har givet Masi Agricola et fortjent godt ry. Så sent som i 1980’erne huserede en flod af billigt sprøjt i store flasker fra Soave og Valpolicella i supermarkederne. Det gjorde Sandro Boscaini og Masi op med. Svage lovgivere og grådige vinfolk havde indlemmet store, flade områder uden potentiale for kvalitetsdruer i de gamle vinzoner, men sammen med andre kvalitetsbevidste producenter satsede Masi på druemateriale fra de klassiske bakker.
Det betød vine til helt andre priser end dem, forbrugerne var vant til, men med tiden er det vist gået op for de fleste, at også vinene fra Soave og Valpolicella har deres pris, hvis de skal smage godt.
Ripasso og Campofiorin
I 1964 stod Masis daværende chefønolog Nino Franceschetti, for at genindføre en næsten glemt teknik: vino di ripasso. Druer fra en mark med navnet Campo Fiorin blev plukket og presset til en valpolicella af høj kvalitet. Sidst i februar blev vinen hældt på de fade, hvor Masi havde lagret amarone og recioto, og så opstod der på grund af bundfaldet en ny alkoholisk gæring, så Campo Fiorin-vinen kom op på 13,5%.
Denne mellemting mellem valpolicella og amarone er almindeligt kendt i dag, nu med navnet Campofiorin. Det er en klassiker, som med sin blanding af druesorterne Corvina, Rondinella og Molinara er en vinder ved middagsbordet.
En opdateret version af Campofiorin, Brolo Oro, har endnu mere substans end sin lillebror. Vinen kommer fra det, man i Frankrig kalder et clos: en mark omkranset af en mur.
Fem udgaver af amarone
En amarone fra Masi er aldrig marmeladeagtig, men kan sagtens have nogen sødme. Costasera er én af de fem slags amarone, Masi fremstiller. Den er komponeret af samme druer som Campofiorin, men har naturligvis mere tyngde og koncentration. Samt sødme – 7 g restsukker – og 15% alkohol, som er smukt integreret.
Angelorum Recioto er en dessertvin, men man kunne også kalde den for en meditationsvin. Vinen holder 14% og er slet ikke sliksød, så en tør ost kunne være et alternativ til desserten.
30-årige Giacomo Boscaini er Masis ”Brand ambassador” og var for nylig i den egenskab på rundtur til medlemmer af Føtex’ vinklub ”Vores egen vinkælder”. På programmet for smagningerne stod Moxxé, en tør og meget aromatisk boblevin, Passo Blanco, en mild, let og tør argentinsk hvidvin, Masianco, en stille udgave af Moxxé og på en måde Campofiorins hvide bror, Rosa dei Masi, en charmerende gammelrosa rosé, og Passo Doble, en lettere kluntet rødvin fra Argentina.
Serego Alighieri
Siden 1972 har Masi haft en aftale med familien Serego Alighieri om at stå for fremstillingen af vine fra dens gods i Valpolicella. Det er en stor ejendom, som i 1353 blev købt for 475 lire – en betragtelig sum dengang. Køberen var Dante Alighieris søn, og der er en vis sandsynlighed for, at forfatteren til ”Den guddommelige Historie” boede på stedet under sit eksil fra Firenze.
Dantes sidste direkte efterkommer, Francesco Alighieri, døde i 1500-tallet, hvorpå godset gik i arv til hans niece Ginevra Alighieris søn i hendes ægteskab med grev Marc’ Antonio Serego. Sønnen hed Pieralvise, og han tog i overensstemmele med testamentets bestemmelser dobbeltnavnet Serego-Alighieri. Dermed blev han stamfader til den nuværende ejer af godset, grev Pieralvise Serego Alighieri.
Optegnelser siden 1574 viser, at der blev dyrket druer på godsets marker, der har navne som Vajo Armaron og Casal de’ Ronchi. Markerne leverede gennem 20 generationer vin til familien, og det er stærkt sandsynligt, at Vajo Armaron har lagt navn til vintypen amarone.
Tyskerne skånede godset
Den nu 62-årige grev Pieralvise kan fortælle en historie fra anden verdenskrigs sidste dage, da tyskerne trak sig tilbage og havde det med at ødelægge, hvad ødelægges kunne. De havde brugt godset som hovedkvarter og planlagde nu at sprænge det i luften. Men Pieralvises far beskænkede gennem en lang nat officererne med sin amarone, så da morgenen gryede, var der almindelig venskabelig enighed om, at det ville være synd og skam at lade al den gode vin gå til i et stort bang.
Og god er vinen. Men heller ikke billig. Giacomo Boscaini demonstrerede niveauet med den fede, silkeglatte 2009 Campolongo di Torbe til 570 kr. samt 2011 og 1996 Vaio Armaron, begge med knap 16% alkohol og alligevel næsten lette og i hvert fald elegante.
Superamarone føles ikke som de alkoholbomber, de jo er, og det – kan man sige – er det farlige ved dem. Fordi man drikker et, to, tre glas og pludselig har fået ret meget alkohol indenbords.
Kommer man på Verona-kanten og har brug for overnatning i stilige omgivelser, er det muligt at indlogere sig hos grev Pieralvise. Booking-adressen er: La Foresteria Serego Alighieri.
Priser
Det kan svare sig at holde øje med priserne på Masis vine i Føtex eller på Føtex.dk. Her er normalpriserne på hovedparten af de ovennævnte vine samt de sporadiske tilbudspriser:
Moxxé: 109 kr. – 2 flasker for 169,00
Passo Blanco: 89 kr. – 2 for 99,00
Masianco: 109 kr. – 2 for 169,00
Rosa dei Masi: 109 kr. – 2 for 169,00
Passo Doble: 89 kr. – 2 for 99,00
Campofiorin: 109 kr. – 2 for 169,00
Brolo Campofiorin Oro: 150 kr. – 2 for 199,00
Costasera Amarone Classico: 259 kr. – 2 for 399,00
