Alsace har med god ret været danskernes franske favorit-vindistrikt: Storslået natur, autentisk lokalkøkken, gæstfrie vinavlere i hobetal og fremragende vine til moderate priser – og derudover kræver det kun en solid dagsrejse i bil at nå frem til velsignelserne. Men Alsacevinene har været lidt svære at blive kloge på i de senere år, da klimaet, lovgivningen og vinstilen har ændret sig med overraskende hast. Her er en række dugfriske indtryk fra mit sidste besøg i april 2018, og der sker rigtigt meget i Alsace.
Udsat eller privilegeret?
Alsace er et af Frankrigs nordligst beliggende vindistrikter, og for en snes år siden gjorde kølige somre det ofte svært at høste fuldmodne og sunde druer. Hvis vi taler hvidvin, kunne disse beherskede temperaturer faktisk være en fordel, da de lave temperaturer gav vinene en frisk syre, god rigdom af elegante aromastoffer og en moderat alkoholprocent. Områdets stringente og tørre hvidvine var Alsaces adelsmærke, og den ranke stil var en vigtig faktor for distriktets globale succes.
Men i det sidste tiår eller to er gennemsnitstemperaturen steget ganske pænt, så fuldstændig hvidvinsmodning ikke længere er et problem. En sideeffekt af temperaturstigningerne var dog en øget sukkerproduktion i vinstokkene og tilsvarende hurtige nedbrydning af druens naturlige syrer. Dette betød, at mange avlere frembragte rigeligt søde og alkoholdominerede vine. Samtidig var vinene mere syresvage, så den friske balance ofte var gået fløjten sammen med en pæn bid af aromastofferne, som de øgede temperaturer havde behandlet ganske hårdhændet.
Summa summarum havde en markant del af Alsaces vinproduktion skiftet til en federe og bredere stil, der ikke bekom kernekunderne så godt. Kundegrundlaget satte pris på solid syre og vine, der var så tørre, at de var nemme at kombinere med mad, hvad der var en af den friske klassiske stils største fordele. Konsekvensen blev, at Alsacevinene blev langt sværere at sælge.
En ny praksis
Der skulle derfor ske noget nyt, hvis man skulle holde fast i stampublikummet, og lidt efter lidt er man da også ved at få vendt vinvognen tilbage på det populære friske spor. Vejen frem har været at høste tidligere og tidligere. Samtidig har man været mere tilbøjelig til at lade syreindholdet være afgørende for valget af høsttidspunkt fremfor den hidtidige fokus på sukkermængden. Topdruen Riesling har været hårdest ramt af sukkerchokket, men flere og flere producenter har indset, at det er bydende nødvendigt, at man får styr på forholdet mellem sukker og syre. Ellers taber man på forhånd kampen til de begavede og kompetente tyske Riesling-producenter, der har været langt skarpere til at håndtere de ændrede dyrkningsvilkår og endda har forstået at bruge dem til deres fordel.
Pinot Gris vinene var i forvejen berømte eller berygtede for let at kunne blive syresvage og lidt gumpetunge, men det har kunderne haft en mere tilgivende indstilling til, da man i forvejen satte pris på bredde og ekstraktrigdom. Gewurztramineren har efter min personlige mening klaret skærene ganske flot, og den har kvitteret for den øgede lunhed med en større intensitet i dens velkendte eksotiske aromarigdom, og her er en øget sødme ikke altid uvelkommen.
En af erfaringerne fra mit besøg her i 2018 var, at klimaforandringerne har været en klar fordel for de mere ydmyge druer. Sylvaner og Pinot Blanc har oplevet en velkommen og klar kvalitetsstigning, og det endda uden at priserne er stukket af. Vælger man de lidt nedvurderede druer, kan der i dag gøres langt flere gode vinkøb, da de to prygelknaber fremstår mere substansrige og charmerende end for blot få år siden. Avlerne er generelt blevet bedre til at håndtere de højere temperaturer, og denne kompetence har også smittet af nedad i druehierarkiet.
Bobler efter klassisk model
De nye klimatiske forhold har vist sig at være en solid fordel for Chardonnay, hvis kvalitet er i kraftig fremgang i Alsace. Man kan da også se en øget brug af Chardonnay ved fremstilling af Cremant-boblerne på bekostning af eksempelvis Pinot Blanc eller Riesling. De mousserende vine bliver for tiden blot flottere og flottere, da det nye klima også er en ægte velsignelse, når det gælder Pinot noir, der er en stadigt vigtigere komponent i de kraftigere Cremant’er.
Mon ikke vi endnu kun har set starten på en markant forbedret produktion for de alsaciske bobler? Den tid er næppe fjern, hvor de for alvor kan tage kampen op mod deres prestigiøse slægtninge fra Champagne, hvor man i dag ømmer sig ganske kraftigt over temperaturstigningerne og bekymrer sig om de fremtidige produktionsvilkår. Det er præcis det modsatte billede, der i dag tegner sig for boble-producenterne i Alsace, hvor man ser frem til et endnu lunere klima og bedre afsætningsmuligheder og højere priser.
Gyldne tider for Pinot Noir
Champagne-områdets klimabekymringer genfinder man selvfølgelig også i Bourgogne, hvor burgunderne forventer stilistiske problemer med især Pint Noir ved de forventeligt højere temperaturer. Men også her er der glæde at spore i Alsace, hvor Pinot Noir hidtil har været lidt af et problembarn. Man må endnu en gang erkende, at den enes død, er den andens brød. For blot en snes år siden var de røde Alsace vine generelt jammerlige, og de blev for alvor udrikkelige, når producenterne havde sovset dem ind i en overdosis egetræ i et forgæves forsøg på at skjule ynkelighederne.
I dag er billedet ganske anderledes positivt, og alle vi Bourgogne-junkier kan smile bredere og bredere, når vi køber alsacisk Pinot. De ny røde Alsacevine har fået den fornødne ekstrakt- og aromarigdom, så druekarakteren tiere og tiere kommer glimrende til udtryk. Efterhånden skal vinavlerne ikke længere op på det samme kompetenceniveau som Albert Mann for at fremstille drikkeværdig Pinot Noir, så flere og flere selv ganske jævne Alsace-avlere leverer nu troværdig og sympatisk Pinot Noir – og tak for det.
Producenterne er heller ikke længere i samme grad fristet til at overdosere egetræet, da vinene på grund af deres større styrke og intensitet er blevet langt bedre til at integrere egen og alligevel bevare den autentiske Pinot-karakter. Der er ikke længere så stort et makeup-behov. Der er selvfølgelig stadig tale om en klar koldklima-identitet i de røde Alsacevine, men det er faktisk kun en fordel, hvad de tyske naboer har illustreret så overbevisende med deres succesrige Spätburgundere.
Årgangsforskelle
Generelt er der kommet flere gode årgange og færre rigtigt ringe i Alsace, men de ændrede klimatiske årsudsving har forskellige konsekvenser for de forskellige druetyper. Alt er dog ikke lutter idyl, for frost kan stadigt give seriøse problemer. I 2017 slog kulden til på det mest kritiske tidspunkt, nemlig lige efter løvspring hos vinplanterne, hvor bladene og blomsteranlæggene er mest følsomme for kuldeskader. Konsekvensen blev, at udbyttet i 2017 blev reduceret dramatisk – typisk med omkring de 50 procent, og nogle avlere opgav stort set årgangen.
Så der står rigtigt mange ståltanke tomme i vinkældrene i Alsace i år, men til gengæld kan vi egoistiske vinentusiaster glæde os over, at de beskedne udbytter har ført til en uhørt høj koncentration i 2017-vinene. Derfor kan vi se frem til en exceptionel høj kvalitet i rigtigt mange 2017 vine fra Alsace, hvis avleren har formået at opnå den fornødne balance og syrerigdom,
Den grønne bølge ruller
Alsace har fra første færd været et foregangsområde for økologisk vin, og nu har denne udvikling for alvor taget fart. Selv de mindre ambitiøse vinproducenter har indset, at miljøbevidsthed bliver nemmere og nemmere at kombinere med gode indtjeningsmuligheder, og utallige skilte langs vinruten frister med, at her kan man smage økologisk vin. Det glimrende kooperativ i Ribeauvillé har simpelthen indført en ny produktkategori i deres omfattende sortiment, så her kan man smage og købe stort set alle druer i en økologisk udgave – inklusive Cremant. Ekstraprisen for at vælge den økologiske vin er behersket og befinder sig i omegnen af én Euro.
Biodynamikken har tilsvarende vind i sejlene, selv om denne krævende dyrkningsform forudsætter en mere ambitiøs tilgang til vinfremstilling. Men flere og flere af de bedste avlere er med på vognen. Hold ikke mindst øje med søstrene Amélie og Cécile Buecher, der med deres domæne Vignoble des 2 Lunes er helt i front og fremstiller stadigt fornemmere vine med en næsten uhørt præcision. Jeg vil gerne spå, at Vignoble des 2 Lunes i løbet af kort tid vil være ét af Alsaces absolutte topdomæner.
En lurende identitetskrise?
Naturvinsspøgelset har nu også har set dagens lys i Alsace, og de kontroversielle naturvine er på vej ind flere steder gennem det pæne antal biodynamiske producenter. Heldigvis er de alsaciske naturvine overvejende fremstillet i mere kultiverede versioner, hvor vinene godt nok er sære, men trods alt drikkelige og uden egentlige fejl. På min personlige negativside er dog, at naturvinsmetoden skygger over druekarakteren, så vinen bliver identitetsløs, hvor interessant den i øvrigt måtte være.
Meget af det samme problem hjemsøger en anden vigtig trend i Alsaces vinproduktion: Den omsiggribende produktion af blandingsvine. Det er i dag fuldt legalt at blande områdets velkendte druesorter og endda opnå en AOC-klassificering, omend det kun sker i form af den basale generiske Alsace-betegnelse. Men så godt som alle vinhuse har disse sammenstik på programmet, selv om avlerne sjældent er stolte af tiltaget. Blandingsvinene har hidtil hørt hjemme i prislistens billigste afsnit, men man kan sagtens få lov til at betale ganske pæne priser for nogle af disse cuvéer, når der er brugt nogle af de finere druesorter.
Men hvad kommer der så ud af denne blandingsproces? Oftest er det noget rod, om end det er noget charmerende rod. Men som nævnt er det vine, der stilistisk hverken er fugl eller fisk, selv om de generelt er behagelige og letdrikkelige. Man kan tydeligt fornemme, at producenterne står lidt vaklende over for assemblage-håndværket, da de er nye i faget med at sammenstikke vine på tværs af druesorterne. Men lysten til at eksperimentere er udtalt, så måske kan vi se frem til mere karakterfulde blandingsudgaver i de kommende år?
Noget for pengene?
Prisniveauet, har altid været favorabelt i Alsace, når man sammenholdt pris med kvalitet og ikke mindst, hvis man smagte sig grundigt for, inden man lod Visakortet komme op i omdrejninger. Hvis vi holder os til de tørre vine, når man langt for mellem 7 og 8 Euro for de basale kvaliteter med kun druens navn på etiketten, og kvaliteten kan sagtens være virkelig god til disse beskedne penge. Niveauet højere med angivet marknavn – Lieux-Dits – kræver én til to ekstra Euro op af lommen, men de er typisk givet godt ud, hvis man går efter mere karakterfulde vine.
Så er der straks mere spredning, når vi når op på Grand Cru niveauet, hvor indkøb er er en mere risikabel affære. Det er ingen hemmelighed, at store dele af selv berømte Grand Cru marker leverer sekundavin, der mere udmærker sig ved en fin etiket end ved flaskeindholdets velsmag. Da prisen konsekvent sættes efter markens prestige, er Grand Cru vine ganske kostbare – typisk skal man doble prisen fra den basale generiske druesortsvin, så man ender på 16-18 Euro. De mest berømte avlere kræver dog helt op til 20-25 for deres Grand Cru’er, så vigtigheden af at smage sig grundigt for før et køb kan ikke vurderes højt nok.
Til sidst lige et tip, som læserne må love at holde tand for tunge med. Tippet er at besøge Domaine André Blanck i Kientzheim. Her har jeg oplevet et af de bedste forhold mellem pris og kvalitet nogensinde på mine utallige Alsaceture. André Blancks generiske og strålende éndruevine koster omkring de 7 Euro, og fremragende Grand Cru vine kan fås for omkring de 12-13 Euro. Se, det er en hemmelighed, man bør holde for sig selv…
Gode vinbesøg
Alsace rummer en enestående rigdom af fantastiske muligheder for at besøge vinproducenterne og opleve deres vine på første hånd. Her er tre anbefalelsesværdige eksempler. Cave de Ribeauvillé, 2 Route de Colmar lige ved siden af byens centrale torv –et af Frankrigs bedste kooperativer med enormt udvalg, lange åbningstider, venlig service og et pålideligt forhold mellem pris og kvalitet. Her er man altid velkommen. Nemmere bliver det ikke. Forhandles af Philipson Wine
Le Domaine André Blanck, gennemført høj kvalitet og fornuftige priser kombineret med god service. Åbningstider: mandag til lørdag fra 8-12 og 14-18. Forhandles i Danmark gennem Haller Vine.
Vignoble des 2 Lunes med søstrene Amélie og Cécile Buecher udgør tilsammen en af spydspidserne indenfor biodynamisk vin i Alsace. Exceptionel kvalitet og stor venlighed. Vinene forhandles i Danmark af Kjær og Sommerfeldt. Åbningstider mandag til fredag fra 9-12 og 14-18.
Indledningsfoto: Cécile Buecher fra Vignoble des 2 Lunes
