Thyge Benned Jensen sagde i 2016 sit job op hos Maersk, emigrerede fra Danmark og flyttede til Fermoselle, en lille spansk by ved den portugisiske grænse. Her købte han 3,5 hektar vinmarker og satte en gammel bodega i stand hvor han ville lave vin.
Her følger 3. del af Thyges føljeton om sit liv som spansk vinbonde på Bodega Frontio
Da jeg forlod jer sidst, var jeg i gang med at beskære mine mandeltræer. Et arbejde der tog væsentligt længere tid end forventet. Jeg var først færdig midt i februar, hvor jeg havde planlagt at være færdig midt januar. Da jeg så endelig var færdig, kom turen til vinstokkene. I løbet af vinteren har jeg købt endnu en mark og yderligere lejet en del marker, så nu er jeg oppe på i alt ca. 13.000 vinstokke. Det er hårdt arbejde for både ryg og arme at beskære og der er MANGE grene, der skal samles sammen bagefter.
Beskæringen har betydning for antallet af nye grene og antallet af potentielle klaser man kan opnå. Ikke overraskende mener de lokale selvfølgelig, at jeg ikke gør det korrekt, eftersom de vil have så mange druer som muligt, mens jeg går efter kvaliteten. Der var sågar én, der kørte forbi den mark, hvor jeg beskar – stoppede traktoren – småløb ind på min mark og råbte (på spansk): ”CHUS – vil du ikke have druer?”, hvorefter han tog min saks og viste mig hvordan man beskærer korrekt. Ikke overraskende var jeg ikke enig i hans metode. Som tidligere beskrevet har Fermoselle været et stort vinområde, som bare er blevet mindre og mindre gennem årene og den generelle holdning blandt de lokale er, at mit projekt ikke kan lade sig gøre!
Stort set alle andre vinbønder hernede brænder de beskårede grene af, mens jeg har besluttet at blande grenene med fåremøg og dermed lave kompost, som kan spredes ud på markerne til næste år. Jeg har fået flere kommentarer fra de lokale omkring min kompost. Det er gammeldags og de mener, at jeg i stedet skal bruge ”kompost-piller” eller gødning.
Jeg er dog overbevist om, at komposten er det eneste, der kan give jorden et ordentligt hummuslag. Dermed kan jeg på sigt flise grenene, når jorden er organisk nok til at kunne kompostere dem. Processen med at gøre jorden mere organisk tager tid, så derfor købte jeg 40 tons komposteret 2 år gammelt fåremøg og spredte ud over mine egne marker.
Frost
Som interesseret i vin har du nok opdaget, at frost i vinmarkerne har været et stort problem i det meste af Europa dette forår. Jeg var allerede i frost-mode sidst i marts, da vejrudsigten meldte ned til minus 3 grader om natten lige da mandeltræerne blomstrede. Jeg valgte at fokusere på den bedste mandelmark, hvor vi samlede grene til at kunne lave ca. 20 bål og på den måde holde frosten væk (har stadig masser af grene til komposten). Jeg gik rundt kl. 03 om natten i en meget mørk mandelmark og skulle tænde bålene – der var ingen vind og det var svært at få ild i bålene. Så efter halvanden time tænkte jeg, at der bliver ingen frost og tog hjem – og det blev ikke frost den nat, så mandeltræerne har det stadig godt, men kunne godt bruge meget mere regn.
For vinstokkene fulgte man nervøs med og kunne se, hvordan producenter i resten af Europa blev ramt. I Spanien var det den 28. april, hvor mange marker i de nord-spanske områder blev hårdt ramt – vi var heldige og havde rigtigt meget vind her i Fermoselle den nat, så vi slap. Til gengæld fik vi frost i Fermoselle den 1. maj, hvilket ingen vejrprognoser havde forudsagt!! Her forsvandt ca. 20 % af mit udbytte i løbet af et par timer, da solen stod op og ”brændte” årets skud – den morgen var dyr! De berørte vinstokke skyder nu igen, men mængden af druer er yderst begrænset fra de vinstokke. Der lærer man på den hårde måde, hvor stor en faktor vejret er for succes og man bør have en økonomisk buffer for at kunne klare dårlige år.
Vinen
Min hvidvin, der hedder DELDOMA og min rosé, CORNEO, blev tappet i starten af marts. Inden tapningen havde jeg store overvejelser om, hvorvidt de skulle filtreres og/eller klares. Stort set alt hvidvin og rosé i Spanien gennemgår som minimum én af de to processer og rigtig mange er igennem begge processer. Jeg synes dog vinen mister kompleksitet og fyldighed i de processer, hvorfor jeg ikke gjorde det. Det betyder, at jeg mindre end et år efter jeg emigrerede fra Danmark nu har to vine på markedet og de vine skal være dine venner henover sommeren til solskin og lange aftener.
Den malolaktiske gæring for de røde vine sluttede midt januar og jeg kunne få de sidste fade fyldt. Jeg bestilte et helt nyt fad i efteråret, men har valgt kun at bruge brugte franske egefade, da det viste sig at vinene udviklede sig rigtigt godt på brugte fade. Vinteren var meget lang hernede, så jeg brugte mange aftener på at smage vinene i kælderen, da de 7-8 grader jeg havde i kælderen ikke var meget koldere end i min lejlighed. Når det var koldt hernede, kunne lejligheden ikke blive varmere end 15 grader og mit køleskab virkede ikke i 3 uger, hvilket var uden betydning for jeg havde et værelse, der aldrig blev mere end 4 grader. Det stod mig dog klart efter mine aftener i kælderen, at kvaliteten af den rødvin jeg lavede af de købte druer ikke er høj nok, hvilket også var en af grundene til at jeg anskaffede mig flere marker. Til gengæld blev rødvinen lavet med 70% hele klaser helt fantastisk og jeg havde også 5 andre fade, jeg var svært tilfreds med. Omvendt havde jeg også et par fade, der var reduktive, men via iltning er det lykkedes mig at fjerne det. Den første mark jeg købte (Moya /Tempranillo) marken var af bedre kvalitet end forventet og jeg tænkte den skulle være lang tid på fad – det skulle den så ikke og jeg tog den for sent af fadet. Fad kan give kompleksitet til vinen, men man skal være meget forsigtig har jeg lært.
Min oprindelige plan var at lave ca. 5.000 flasker af en ung og frugtig vin og så 2.500 flasker af en lidt mere kompleks og fyldig vin. Sådan bliver det ikke. Jeg kommer til at lave ca. 7.000 flasker af en vin, jeg kun vil sælge lokalt (min negociantvin) og så kommer der ca. 1.800 flasker af min bedre vin, Bébeme, hvor kun den sidste kommer til Danmark. Bébeme består af mine 6 bedste fade, som jeg har blandet. Dette er en vin, som jeg faktisk er stolt af, taget min erfaring og kun 1. år som vinbonde i betragtning. Næste fase er de konstante overvejelser over, hvor lang tid den endnu skal være på fad inden den skal på flaske.
Siden april måned har jeg været ret mange timer på min lille traktor og harvet igennem vin-og mandelmarker. Sidste år var jeg kun én gang igennem markerne, men da jeg ikke bruger sprøjtemidler, er der langt mere ukrudt i år end sidste år. Jeg synes også, at vinstokkene ser bedre ud end sidste år. Det kan nå at ændre sig og der kan komme sygdomme, men lige nu ser det godt ud. Udover at køre traktor består arbejdet det næste stykke tid i at gennemgå alle vinstokkene og fjerne skud og blade, der ikke skal være der for at give ”luft” til klaserne og dermed undgå fugt, som kan fremtvinge sygdomme.
Chus, Fermoselle
Filou Wine er Bodega Frontios danske importør. Første del af Thyges føljeton om sit liv som spansk vinbonde på Bodega Frontio kan læses her og 2. del her.
