Det hele begyndte, da en 20-årig Elisabetta sidst i halvfjerdserne mødte Paolo Angelini, søn af manden bag Italiens største producent og distributør af farmaceutiske artikler. Parret giftede sig og flyttede til New York for at drive et hotel, som Paolos far havde købt, men efter at være vendt tilbage til Rom, var det filmproduktion, Elisabetta kastede sig over.
I 1989 omkom Paolo Angelini i en bilulykke, og fire år senere døde hans far. På det tidspunkt rykkede Elisabetta ind i familievirksomhedens bestyrelse. Hendes hu stod dog til noget andet, så sidst i halvfemserne solgte hun den tredjedel, hun havde arvet.
Hvad salget indbragte, er ikke offentligt kendt, men det satte enken i stand til at opfylde drømmen om et liv på landet. Drømmen blev indledt med købet af Borgo Scopeto i Chianti Classico-distriktet og kort efter Montalcino-vingården Caparzo. Siden fulgte La Doga delle Clavule i Maremma og som juvelen i kronen overtog hun i 2002 Altesino i Montalcino.
Man skulle tro, at Elisabetta Angelini havde hænderne fulde med sine første tre vingårde. Men, som hun forklarer under et besøg i København, ”Château Margaux var interesseret i at købe Altesino, men de skulle holde sig ude af Toscana, og så var jeg nødt til at købe”.
Ud med konsulenterne
Elisabetta Gnudi Angelini er kendt som en viljestærk kvinde. Der går en historie om, at da hun under sine overvejelser om at købe Altesino besøgte vingården, blev hun modtaget af dens direktør, Claudio Basla. ”Jeg ville gerne møde Dem”, sagde han. ”Jeg har hørt, at De er forfærdelig.”
De faldt dog så godt i hak, at Basla anbefalede salget til Elisabetta Angelini frem for til én af de mange andre interesserede. Og så fortsatte han ellers med at have frie hænder til driften, sådan som han havde haft det siden 1975.
Anderledes gik det med de konsulenter, som assisterede kældermestrene på de øvrige vingårde, ikke mindst Carpazo. Det var folk som Carlo Ferrini og Riccardo Cotarella. ”Jeg var træt af alle de vine, som smager ens”, har hun udtalt. Vinene var sådan set o.k., men hun ønskede at fremstille mere markante vine.
Kun store træfade
Ligesom for Barolo og Barbaresco er der blandt producenterne af Brunello uenighed om brugen af barriques, de små (225 liter) franske træfade, men Altesino står fast på generelt at lagre Brunello på store – 30, 50, 80 hl – fade af slavonsk eg og nøjes med omkring 10% barriques.
”Vi har tradition for store fade, fordi vi mener, at det handler om at lade druerne udtrykke sig bedst muligt,” lyder det med en slet skjult hentydning til den type Sangiovese-vine, som overdøves af chokolade- og vaniljearomaer. Til gengæld kalder hun sine vine ”teknologiske”, fordi alle aspekter fra mark til flaske hele tiden tjekkes.
”Kemi bruger vi ikke mere i et omfang som tidligere, når noget skulle fikses i marken eller kælderen. Vi er så naturlige som muligt, men biodynamiske er vi ikke. Jeg tror ikke på det. I et regnfuldt år ville det kræve et søle af kobbersulfat, mens vi foretrækker at bruge lidt pesticider mod råd, insekter og phylloxera, som nu igen er på fremmarch.”
En maskulin vin
Sammenslutningen af Brunello-producenter gør hvert år et nummer ud af at give den nye årgang stjerner. Hvilket Elisabetta Angelini finder tåbeligt. I betragtning af de betydelige forskelle, der kan være på Brunello fra henholdsvis den nordlige og sydlige del af distriktet, har hun en markant pointe.
Så under hendes besøg smager vi 12 brunelloer uden at skænke stjerner en tanke. Først seks udgaver af den generiske Brunello, bagefter et tilsvarende antal af enkeltmarksvinen Montosoli. Hvis man overhovedet kan tale om maskuline og feminine vine, er Elisabetta Angelini ikke i tvivl: ”Min vin er som en italiensk mand: stærk, velformet, flot.”
Brunello Altesino er generelt meget elegante vine og i nogle årgange udpræget ”slanke”. Som eksempelvis årgangene 2011 og 2006. Topårgange som 2010 og 2007 har mere markante tanniner og en besnærende sødmefuldhed, og 2009 lægger sig tæt op ad 2010, men er hurtigere drikkeklar.
Med Montosoli er niveauet naturligvis højere, og det er priserne også. Allerbedst er 2010, 2009 og 2007. Årgang 2011 ikke er nær så langt fremme som basisvinen og 2010 skal absolut have mere tid på flaske, før den folder sig ud. 2009 er elegant og til den kølige side, 2008 er ret ungdommelig, 2007 er flot og elegant, mens 2006 er lige på kanten til at være for meget af det gode.
Philipson forhandler Altesinos vine. Priserne er for kasser med 12 flasker og ligger for basisvinens vedkommende mellem 150 og 170 kr. og for Montosoli fra 300 til 500 kr.
