Flere og flere vindistrikter har luret Bourgogne kunsten af og producerer glimrende Pinot Noir, som endda kan være svære at skelne fra de erklærede rollemodeller i Côte d’Or. Kølige områder i Oregon, New Zealand, Chile og ikke mindst i Tyskland er godt på vej mod dette indbringende mål. De er endda ganske enige med burgunderne i, hvordan en rigtig god Pinot Noir skal smage og dufte.
Italien har ligget lidt i venteposition, men er nu for alvor ved at komme med på Pinot-vognen. Men med italienernes vante anarkistiske tilgang til vinstil er der her langt større variation i Pinot-udtrykket – og er det så godt eller skidt?
På sporet af fortiden
I cirka halvfjerds år – fra 1900 til primo 1970erne – har Pinot Noir kun spillet en behersket rolle i den italienske vinproduktion. Det er først med de senere årtiers forbedrede økonomiske vilkår i landet og med åbningen af de store udenlandske markeder, at flere og flere italienske vinproducenter har følt trang til at satse på denne notorisk vanskelige drue.
I tidligere tider var Pinot dog ganske udbredt i Italien, og før vinlusens hærgen (1850-1900) blev den dyrket på pæne arealer i blandt andet Piemonte, Lombardiet, Veneto, Emilia, Umbrien, Toscana, Marche og Sicilien. I tiden efter år 1900 blev situationen radikalt ændret, og dyrkningen af druen blev så begrænset, at antallet af de vinbønder, der beskæftigede sig med den, var mere end overskueligt.
Pinot Noir er en drue, hvis sprøde frugt normalt kræver kølige vækstvilkår, før dens elegante parfume og delikate bærfrugt viser sine indiskutable talenter. Derfor er det ikke overraskende, at den italienske Pinot-produktion har været og stadig er knyttet til de nordligste dele af støvlelandet. I de alpenære områder er der klimatisk oplagte muligheder for at kunne levere Pinot af høj kvalitet. Alto Adige (Südtirol) indtager da også en klar førerposition, når det gælder om at levere italiensk Pinot Noir – eller rettere Pinot Nero, som druen kaldes lokalt – til det danske marked.
Men nabodistrikter som Trentino og for den sags skyld Friuli er også pænt med på vognen. Generelt er klimaet længere sydpå rigeligt varmt til Pinot, men jordbunden spiller også en væsentlig rolle for kvalitet og typicitet, og Italien har mange distrikter med velegnet stenet jern- og kalkholdig jord, der rummer potentialet til at levere udmærket Pinot.
Pinot trækker sydpå
Så det er måske ikke så overraskende, at de mere sydlige regioner nu også vil være med på Pinot-bølgen, selv om overskud af varme og solskin kun alt for let fører til marmeladefrugt for denne følsomme drue. Men sydligere distrikter som Piemonte og Toscana har da køligere afsnit og endda en passende jordbund, så hvorfor ikke forsøge sig? Piemonte har tidligere været under langvarig fransk kulturel indflydelse, og her kan man notere sine første beplantninger af Pinot Noir tilbage til årene omkring 1830, så der har da været tid til at øve sig.
Status er i dag, at flere og flere områder i Italien kan levere Pinot Nero med DOC-status, og det drejer sig blandt andet om Alto Adige, Piemonte, Mugello-Toscana, Valle d’Aosta, Colli Piacentini i og Oltrepo Pavese i Lombardiet. De første spæde Pinot-tiltag er også i gang så langt sydpå som på Sicilien og på Etnas skråninger.
Oltrepo Pavese er – til manges overraskelse – det næststørste Pinot Noir-område i Europa. Årsagen er, at Pinot’en også her er en nyttig drue til områdets ganske omfattende produktion af mousserende vine. Pinot arealet er om end mindre end det tilsvarende i Champagne så større end det i Bourgogne.
God Pinot Noir?
Mens der hersker nogenlunde enighed, om hvordan en god Cabernetvin bør smage og dufte, så er der straks større spredning, når der gælder definitionen på første klasses Pinot Noir. Det er også ganske forståeligt, for netop denne drue er kendt for at gå sine egne veje på godt og ondt. Få druesorter evner som Pinot at udtrykke sit dyrkningssted og årets klima, men ikke mindst er druen berømt eller rettere berygtet for at være følsom over for stort set alt, så den kun alt for let giver rigtigt skidt vin. Så det kræver mod og pænt med kapital at forsøge sig med Pinot under nye forhold, men til gengæld er priser og efterspørgsel i top, hvis det lykkes at tækkes denne vanskelige drue i en sådan grad, at slutresultatet er spændende og druetypisk.
Da variationen er så radikal, er det meget forskellige fra den ene vinentusiast til den anden, hvad man forbinder med denne drues inderste sjæl, og hvad man derfor sætter pris på. Ved blindsmagning af Pinot er det højst forskellige egenskaber, der – måske – leder blindsmageren til en korrekt identifikation. Nogle taler om hindbær, andre om skovbund, nogle taler om frugtens blødhed, vinens lyse farve eller en særlig tanninstruktur, der på samme tid er blød og kontant. Kendemærkerne er talrige og upålidelige, da en Pinot-vin sjældent besidder alle karakteristika samtidig og endda tit forsynder sig kraftigt mod forventningerne med særegne dufte, barske tanniner eller dyb kulør.
De oversøiske Pinot’er er normalt nemme at genkende med deres rige superaromatiske bærfrugt kombineret med en betragtelig sødme. Det giver så kontant et druepræg, at man ikke kan være i tvivl, men desværre overvældes man ofte af rigdom og overdådighed, så oplevelsen bliver mindre spændende – måske ligefrem vulgær. Selv den mest elegante og eksklusive parfume kan blive kvalm, når den doseres i voldsomme mængder.
Pinot i køligt klima
I den modsatte grøft har vi koldklima-Pinot, der typisk er let og med en behersket frugt, der ofte besidder klare bittertoner og tit er udstyret med en ganske stram tannin. Her kan Pinot-udtrykket gemme sig bag grønne urter og i uheldige tilfælde gå under i mangel på koncentration på grund af for højt et udbytte. Udbyttebegrænsning er i de kølige og lysfattige klimaer et absolut krav, så hvis kvaliteten skal prioriteres, skal der høstes en usædvanlig lav mængde druer pr. hektar, hvad der jo kan være økonomisk problematisk for vingården. Et fænomen man især så før i tiden i Alsace, hvor det dengang kølige klima høstede betragtelige hektarudbytter kombineret med en uhellig præference for at lagre Pinot på eg. Slutresultatet blev skræmmeeksempler, der nok kunne jage selv forhærdede Pinot-venner langt væk.
Men dygtigt lavet koldklima-Pinot kan være blandt de mest spændende eksempler. De kan være elegante, druetypiske, givende, detaljerige og velafbalancerede, hvis producenten har ambitioner og kompetence. Vi har set det i flere eksempler fra de sidste lunere år, hvor flere områder i Tyskland og også Alsace er begyndt at levere forrygende Pinot, der giver Bourgogne kamp til stregen. Disse klimaændringer er selvfølgelig også nået til Italien, og her er det især de nordlige områder, der har nydt godt af de bedre dyrkningsmuligheder.
En tur gennem Italien
Her indtager Alto-Adige sammen med nabodistriktet Trentino en særposition, da man har lang tradition for at satse på Pinot. Man har jordbunden, gamle vinstokke og teknikken, og nu har man omsider også et mere favorabelt klima, så fremtiden ser lys ud for Alto Adiges Pinot-producenter. Det er da også slået igennem i denne artikels smagning af Pinot, hvor Alto Adige indtager en klar førerposition – både når det gælder antal vine og høj kvalitet.
Hele ni ud af de 16 vine kom fra disse nordlige områder, og her finder vi den absolutte topscorer – læs min personlige favorit – nemlig Mason Pinot Nero 2013 Manincor (Adriat – 285,00). Her er det lykkedes producenten at lave en intens og ekstraktrig vin, der på smuk og afbalanceret vis udtrykker netop de kvaliteter, der for alvor glæder en fuldblods Pinot-tilhænger, nemlig et klassisk og bredt udvalg af kølige Pinot-aromaer kombineret med finesse, detaljerigdom og struktur.
To andre vine var dog tæt på i kvalitetskapløbet, nemlig Pinot Noir 2015, Cantina Terlan (Philipson Wine – 139,95 v/12 fl.) og Maglen Pinot Nero 2012 Tramin (Erik Sørensen Vin – 249,95). Bredt set er der pæn sammenhæng mellem pris og kvalitet i hele feltet, hvor de dyrere vine i de fleste tilfælde har scoret højere i blindsmagningen.
At prisniveauet så ikke er overvældende favorabelt i forhold til andre landes Pinot’er, er der ikke noget at sige til. Generelt er prisniveauet fair og forståeligt, da produktionsomkostningerne for denne druesort er høje, og selvfølgelig prissætter man som producent ud fra niveauet på verdensmarkedet.
Bourgogne eller ej?
Alle de tre nævnte vine bekender sig til den velkendte Bourgogne-æstetik, som franskmændene med held har indoktrineret undertegnede med gennem mange år. Men er der ikke andre tiltalende og tilfredsstillende måder at udtrykke Pinot Noir på? Svaret er selvfølgelig jo, og druens mangesidige karakter taget i betragtning, er der ekstra grund til at være åben for nye kvaliteter.
Det er netop denne fordomsfrihed, man bør praktisere, når man smager sig sydpå gennem Italien på jagt efter ny god Pinot. Sporet går over Friuli, gennem Veneto og fortsætter via Lombardiet til Piemonte og endda helt til Toscana. Kun én ting er sikkert – variationen er betragtelig, og det er svært at tale om en konkret Pinot-stil for én given region, men jeg ville give de bedste odds for en særlig lys Pinot-fremtid til Piemonte med Toscana som en mulig Dark Horse.
Piemonte har klare kulturelle forbindelseslinjer til Frankrig, og man har ultimativ erfaring med den vanskelige Nebbiolodrue, der har solide lighedspunkter med Pinot, både når det gælder dyrkning og vinudtryk. De smagte Piemonte-vine præsterede begge fin druetypicitet og evnede at tilføre Pinot’en både intensitet og personlighed, så der er basis for optimisme.
Toscana ser mere og mere lovende ud, og ikke mindst vinene fra Podere Fortuna har givet mig mange gode Pinot-oplevelser. På Podere Fortuna tager man Pinot alvorligt og markedsfører flere vellykkede varianter – inklusive den ganske imponerende og kostbare prestigevin 1465. Mindre kan dog også gøre det, og vingårdens Fortuni Pinot Nero (Carlo Merolli – 199 kr.) giver et meget personligt og lovende bud på, hvad Pinot kan præstere fremadrettet i Toscana. Podere Fortuni går endda så langt, at man laver et kættersk, men ganske vellykket blend af Pinot og Merlot, hvor charmen har fået lov tage overhånd overfor genkendelig druekarakter.
Set bredt er der tale om lette vine – ja, i overvejende grad så lette, at de rent gastronomisk med held kan udfylde spændet mellem hvidvin og rødvin. Producenterne skal have ros for flere ting. Alkoholniveauet er stort set moderat – omkring de 13 procent, tanninerne er oftest pænt modne, og man har holdt sympatisk igen med egetræs-makeup, og tak for det. Server vinene unge og kølige til det lette køkken, eller nyd dem blot på egen hånd. De har en dejlig druecharme og en frisk umiddelbarhed, der kan glæde når som helst og hvor som helst. Ikke mindst hos os der er svært afhængige af denne delikate aromatiske drue, der aldrig ophører med at forundre og fascinere med sine mange facetter.
SMAGNING
Mason Pinot Nero 2013, Manincor, DOC Alto Adige – økologisk
Kraftfuld, detaljerig og solid vin med mørk delikat frugt, veludviklet karakter og velvalgt sødme. Meget aromatisk duftbillede efter klart fransk forbillede. Tiltalende, velbygget, kompleks og med flot mineralitet og et elegant klassisk udtryk af Pinot. Flot helhedspræg og flot sammensat saftig frugt. Adriat Vinimport – 285,00 |92
Pinot Noir 2015, Cantina Terlan, DOC Alto Adige
Varm, og træpræget mørk bærfrugtnæse med lidt eksotiske krydderier og pæn detaljerigdom. Lettilgængelig med solid Pinot-karakter, god intensitet og pænt med personlighed. Saftig og velstruktureret mundfrugt med bid og karakter. Ren, delikat og med nydelig aromaintensitet, god mineralitet, fint druepræg og udmærket teknik. Philipson Wine – 139,95 v/12 fl. |91
Maglen Pinot Nero 2012, Tramin, DOC Alto Adige
Personlig og aromatisk duft med floral og mineralsk frugt med et diskret medicinsk krydderi suppleret af blommepræg og let tobak. God harmoni og pæn delikatesse. Solid og mundfyldende vin med saftig og velsammensat frugt, pæn tyngde og glimrende druekarakter. Dejlig balance, nydeligt krydderi og flotte polerede tanniner. En god oplevelse. Erik Sørensen Vin – 249,95 |91
Montigl Pinot Noir Riserva 2013, Cantina Terlan, DOC Alto Adige
Pæn lille mineralsk sødme med lidt grønne urter, skovbund og diskret lakrids. Delikat, frisk og kultiveret med klassisk Pinot-krydderi og et passende touch egetræ. Samme friskhed i den velstrukturerede smag med kølig mineralsk frugt. Velafbalanceret, detaljerig og kultiveret. Spændende og vellavet vin. Philipson Wine – 199,95 v/12 fl. |90
Pinot Nero 2011, Maso Thaler, DOC Alto Adige
Røget floral og intens Pinot-næse med lidt likør og masser af personlighed. God kompleksitet og et diskret medicinsk krydderi med et touch kaffebønne. Intens smagende vin med en del alderspræg og et touch Tawny-portvin. Delikat, mineralsk og stringent med pæn saftighed i den lange og sammensatte eftersmag. En absolut personlighed. Carlo Merolli – 225,00 |90
Pinot Nero 2014, Tramin, DOC Alto Adige
Venlig, sødmefuld og lidt bred frugt med pænt Pinot-krydderi og grønne urter. Måske lidt til den enkle side, men aromatisk delikat. Velpoleret struktur med fin pinot-karakter. Let, elegant og umiddelbart charmerende. Erik Sørensen Vin – 149,95 |89
Pinot Noir 2015, Cantina Andrian, DOC Alto Adige
Kølig mineralsk næse med rank frugt og floral pinot-karakter med pæn aromastyrke. Charmerende og ligetil med diskret sødme. Tung, bred, saftig mundfrugt med veltilpasset krydderi. Venlig, karakterfuld og med pæn fylde og god balance. Tiltalende. Philipson Wine – 129,95 v/12 fl. |89
Meczan Pinot Nero 2014, J. Hofstätter, DOC Alto Adige
Meget delikat og klassisk Pinot-næse med kølighed, struktur og pæn mineralitet underbygget af diskret træ- og røgpræg. Meget fransk i sin æstetik med nydelig renhed og flot teknik. Let, saftig og velbygget smag med herlig kølig og præcis frugt og blød struktur. Delikat, vellykket og med flot druekarakter. Adriat Vinimport – 145,00 |89
Pinot Nero 2014, Istituto Agrario San Michele, DOC Trentino
Pæn rød frugt med god Pinot-tone, et touch flødekaramel og friskt og køligt helhedspræg. Ren, sprød og velbygget vin med flot teknik. Kultiveret krydret og med god intensitet og fin balance. Velsammensat vin med tilpas tannin og rank, delikat bærfrugt med nydelig druekarakter, moderat styrke og med pæn mineralitet. Carlo Merolli – 155,00 v/6fl. |89
Grifo Nero Pinot Nero 2012, Russolo, IGT Venezia Giulia
Mørk, mineralsk frugt med et lidt støvet præg, mere svesker end røde bær. Varmt, tobakket krydderi og ret enkel i sit helhedspræg. Pinot-udtrykket kommer bedre igennem i næsen end i smagen. Trods alt pæn saftighed, men lidt rigelig sødme. Carlo Merolli – 125,00 |85
Corte Quaiara 2013, Pinuar, Giovanni Montresor, IGT Verona
Lakridset bærfrugt med mørke solbærtoner og pænt lille røgpræg. Velkrydret, delikat og med personligt Pinotudtryk og udmærket sødme. Glat vin med blød struktur og velvalgt sødmefuld mundfrugt, hvor druen kommer godt igennem. Moderat intensitet, men velafbalanceret, delikat og med pæn mundfylde. Carlo Merolli – 235,00 |88
Achab Pinot Nero 2011, Azienda Agricola Luretta, DOC Colli Piacentini, Lombardiet – økologisk
Rød bærfrugtnæse med klassisk Pinot-udtryk og et landligt krydderi med urter, stald og skovbund og en del ældre egetræ. Rustik, personlig, lettilgængelig og veludviklet. Meget velstruktureret vin med rank sødmefuld frugt. pæn koncentration og solid Pinot-karakter. Charmerende, med god styrke og lang delikat eftersmag. Carlo Merolli – 215,00 |90
Coldaia Pinot Nero 2013, Podere Fortuna, IGT Toscana
Mørk lakridset frugt med klar mineralsk tone, god renhed, velintegreret træ og delikat personligt Pinot-præg, der vokser pænt med tiden i glasset. Varm, men rank, tæt, velbygget, mørk mundfrugt med pæn saftighed. En vin med solid og god tanninstruktur, udmærket længde og fin koncentration. Carlo Merolli – 199,00 |90
Pinot Nero 2013, Marchese Leopoldo, DOC Piemonte
Kraftig sødmefuld frugt med dadel- og figenpræg tilsat lidt lakrids. Kultiveret parfumeret og med personlig aromaprofil. En vin med sit eget bud på Pinot og endda med moderat likørintensitet. Pæn detaljerigdom og god styrke. Glat, intens og kraftigt krydret smag, hvor Pinot’en slår udmærket igennem. Kølig og harmonisk med diskret sødme, god tanninstruktur og pæn lille mineralitet. Carlo Merolli – 155,00 v/6fl. |89
Il Magno Pinot Nero 2011, Mario Torelli, DOC Piemonte – økologisk
Frisk, kølig og elegant bærfrugt med klassisk, solidt Pinot-præg. Spændstig, saftig og endda med mineralitet. Ret bred og blød mundfrugt med dejlig tæthed og fin bærsødme, hvor Pinot’en kommer godt til udtryk. Charmerende og letdrikkelig. Emilievin.dk – 110,00 |88
Pinot Nero 2012, Fattoria Il Lago, IGT Toscana
Aromatisk næsten parfumeret frugt med en del blomsterpræg. Eksotisk og med nydelig sødme og diskret træpræg tilsat tørret frugt med lidt figentoner. Let vin med pæn frugttæthed, moderat ekstrakt og en del træpræg. Tiltalende rankhed og med stor personlighed. Udmærket mundfedme og god længde. Sympatisk, lettilgængelig vin med moderat Pinot-karakter. Carlo Merolli – 179,00 |88
