Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Toppen af tysk riesling i 2015

Große Gewächse, VDP Sneak Preview 2016

En af de største VDP-vinsmagninger, der finder sted hvert år, er smagningen af af de såkaldte ”Große Gewächse“ som er VDPs betegnelse for deres producenters flagskibe i vinens verden. Smagningen finder altid sted i de sidste dage af august, et par dage før vinene bliver frigivet den 1. september.

Begivenheden er perfekt organiseret og en kæmpemæssig opgave. Ca. 140 indbudne gæster , vinhandlere, journalister, bloggere og sommeliers fra hele verden deltager hvert år, og de har mulighed for at smage over 400 forskellig vine. Som noget nyt i år blev der hægtet en ekstra dag på, hvor der kun blev smagt ”alt andet end Riesling”. En god idé, fordi burgundersorterne ellers bliver valgt fra af mange.

Årgang 2015 vil gå over i analerne som en af de tørreste årgang nogensinde, hvilket logisk set skulle have ført til at vinstokkene kom til at lide af tørkestress, men forbavsende nok klarede de fleste vinmarker sig igennem uden at få for gule blade sidst i vækstperioden. Den regn der kom, kom oftest som skybrud eller tordenbyger og var regionalt meget ulige fordelt. Hvor den ene vinby kunne opleve veritable oversvømmelser kunne det være at nabobyen ikke fik en dråbe. Heldigvis regnede det en smule overalt i september lige nok til at markerne kunne klare sig vækstsæsonen ud.

2015 vil også blive husket  som et meget varmt år. Specielt Juli var meget varm i store dele af Tyskland med temperaturer knap under 40 grader eller lige derover.  Det kan give solskoldede druer, der skal skæres væk, men også her klarede vinstokkene sig forbavsende godt. På grunden af varmen var svampeproblerne til at overse, der var kun lidt problemer med meldug her og der men ikke noget omfattende problem. Høsten kunne i tørt vejr foretages i ro og mag.

Jeg fik smagt de fleste vine, men det må stå helt klart, at der ikke kan være tale om dybdegående smagning af hver vin. Smagningen er dog velegnet til at få et indtryk af årgangen som helhed, de enkelte regioners performance og en mulighed for at plukke de bedste ud. Nedenfor følger en række af mine favoritter, samt dem som jeg anser for at være rigtig gode, men som måske delvis ikke lige er min smag.

IMG_8045_1

IMG_1489_1

Mosel præsenterede samlet vin på et meget højt niveau, her og der med en smule bitterhed i eftersmagen og en lidt for strålende syre. Heymann-Löwensteins kollektion viste igen i år, at han har helt sin egen stil. Vinene er vilde, mørke i smagen og præget af den lange tid på gæren. Det er ikke vine, som jeg ville drikke meget af, men på deres egen måde er de nu engang gode. Stolzenberg (92) og Röttgen (93) fandt jeg bedst. Clemens Busch præsenterede en flot kollektion, alle vine på et meget højt niveau min favorit der er Marienburg Rotenpfad (91-92). Hos Dr. Loosen skal man se sig lidt for, temmelig heterogen samling med en eksotisk Prälat (92+) som den bedste, men også Würzgarten (92), der har et touch lidt hen i retning af hvad den hedder. Fra Ayl præsenterede Peter Lauer en kanonstærk kollektion. Kupp (93), Saarfeilser (93) og en Schonfels (94), sidstnævnte med et touch af vild gær i næsen. Komplekse vine med fin frugt og dybde. Også fra Ayl kommer  von Othegraven, der havde en mørkt smagende Bockstein (92+) med. En cremet vin med fedme. Også Nik Weis fra St. Urbanshof (92) hører med i denne liga.

Mittelrhein havde ligeledes et meget godt år i 2015. De to bedste er Matthias Müllers Engelstein (92) og im Hahn (92) fra Toni Jost. Som sædvanlig er vinen fra Boppard lidt mere fyldig og eksotisk end den fra Bacharach, der er lidt rankere i strukturen uden at miste kompleksitet. Ratzenbergers Wolfshöhle (90) og St. Jost (91) er lidt slankere, men mere mineralske i stilen.

Rheingau er det vinområde som udviser den største spredning i kvaliteten, men generelt også her et meget vellykket år. I Hocheim duellerer Künstler og Flick hvert år, i år syntes jeg at Hölle Kantelborn (92+) fra Flick lå et mulehår foran Hölle (92) fra Künstler. Gräfenberg (94) fra Weil har et touch af orangeskaller i den koncentrerede, ja næsten anstrengende smag. Wallufer Walkenberg (92) fra Toni Jost har en fin smidig struktur, god dybde og en lang eftersmag. Achim Ritter und Edler von Oettinger mødte op med en Hoehenrain (91) og en Siegelsberg (92), begge vine er meget ranke, elegante, ja næsten slebne i karakteren. Værd at nævne er ligeledes Berg Schlossberg (90), Berg Roseneck (91) og Berg Kaisersteinfels (92) fra Leitz. Vinene er alle meget harmoniske, sidsnævnte har lidt af den indre spænding de andre kunne bruge lidt mere af. Sidst men ikke mindst skal August Kesselers Berg Schlossberg (91) og Berg Roseneck (92) også nævnes, vine med megen frugt og dybde, der allerede nu kan drikkes med stor fornøjelse.

Nahe slog endnu engang til i år. Her kan man i pricippet købe ind med bind for øjnene. Det var lidt svært at vælge favoritter, men de to bedste synes jeg var Burgberg (93) fra Diel og Burgberg (93) fra Kruger Rumpf, to vine fra samme mark, vinen fra Diel er nok mere koncentreret til gengæld er den fra Kruger-Rumpf nok lidt mere præcis i udtrykket. Kruger Rumpf bragte også en Dautenpflänzer (92) og en Im Pittersberg (92) med. Kruger Rumpfs samlede kollektion fra 2015 har i øvrigt skudt denne producent op i den øverste liga ved floden Nahe. For dem der holder af spontangærede vine kan jeg anbefale vinene fra Schäfer-Fröhlich, de er alle meget gode, den bedste synes jeg er Kupfergrube (92),  med en flot indre spænding og smagsmæssig dybde.

Rheinhessen er ligeledes præget af en meget konsistent høj kvalitet. Her følger dem jeg syntes bedst om. Weingut Keller havde en enkelt vin med, Hubacker (93), en fyldig og kraftig sag med en uendelig lang eftersmag. Vinene fra Wittman er elegantere i stilen, her fandt jeg Aulerde (92+) og Brunnenhäuschen (92+) bedst. Gunderloch er også med helt fremme med to vine, Rothenberg (92) og Hipping (92), elegante vine med et snert af gul tobak i duft og smag.

Pfalz er storproducent af Große Gewächse. Ikke mindre end 60 rieslinge stod til rådighed. Også her er niveauet meget højt, jeg gav kun i et enkelt tilfælde under 90 points. Blandt de bedste fandt jeg Idig (93) fra Christmann, en koncentreret vin med en dyb smag og en meget lang eftersmag. Mosbacher bragte en hel perlerække med. Kieselberg (91+), Pechstein (92) og Ungeheuer (93). Sidsnævnte er meget præcis i udtrykket, en sleben vin med lang eftersmag. Reichsrat von Buhls Ungeheuer (92) er lidt mere åben og oxidativ i stilen, men også med en fin substans. Også lidt barok i stilen er Pechstein (92) fra samme producent. For dem der godt kan lide et snert af fad kan jeg anbefale vinene fra von Winning. Pechstein (91), Kirchenstück (91+) og Ungeheuer (92). Bassermann-Jordan leverede ligeledes en kollektion med en en række klare og præcise rieslinge i husets velkendte stil. Kirchenstück (91), Pechstein (91), Jesuitengarten (91) og den kraftigere Ungehauer (92). Nævnes skal også Theo Minges Schäwer (92+), en koncentreret, mægtig vin med stof og et god syrebid, skal gemmes.

Franken producerer normalt Riesling der er lidt sprødere i stilen og ofte med mere kalk i smagen. Den bedste vine kom lidt uventet for mig fra Zehnhoft Luckert. En Maustal (93-94) med power, rygrad og knistrende mineralitet. Am Lumpen 1655 (92) fra Horst Sauer og Rainer Sauer (91+) er begge fremragende vine. Jeg havde om aftenen mulighed for at prøve dem igen og der var Rainer Sauers den bedste. Også Michael-Fröhlich bragte en Am Lumpen 1655 (91) med. En vin med krop og fylde, men stadig med en meget fin struktur. Centgrafenberg (90) fra Rudolf Fürst er slankere i stilen, men mere mineralsk i smagen og et godt bid til slut.

Facit: Alt i alt er årgang 2015 en rigtig god årgang i Tyskland – ikke en Jahrhundertjahrgang – men absolut over middel. Vinene er stor set alle meget harmoniske med en god frugt, her og der med en lidt for aggressiv syre og/eller lidt for meget bitterstof i eftersmagen. De fleste af de Große Gewächse er altså allerede nu charmerende at drikke, men som sædvanlig vil de have godt af at ligge nogle år.

Skaenke_1
Chefsmageren fra WeinPlus, Marcus Hofschuster og en af de flinke “løbere”, Anna-Maria Kreichgauer.

LeergutEn yderligere artikel om de hvide ”ikke” rieslinge følger snarest.