Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Kun de færreste gør det

- forlader DK og sælger alt for at blive vinbonde

Thyge Benned Jensen har sagt sit job op hos Maersk, emigreret fra Danmark og  flyttet til Fermoselle, en lille spansk by ved den portugisiske grænse. Her har han købt 3,5 hektar vinmarker og er ved at sætte en gammel bodega i stand hvor han vil lave sin vin.

Her bringer vi første del af Thyges føljeton om sit nye liv som spansk vinbonde

af Thyge Benned Jensen

Jeg er ikke i tvivl om, at der er en del af Vinbladets læsere som udfører kontorarbejde for at kunne sikre betalingen af mursten (og vin). Jeg har indtil for ganske nyligt været i samme kategori og sad bag skærmen det meste af dagen i et større dansk konglomerat og handlede med naturgas.

På et kontor er der en kaffemaskine og de daglige kaffemaskine-samtaler drejede sig om, at kontoret ikke var det rette sted for mig og jeg burde i stedet være vinbonde. Qua min polit-uddannelse kunne jeg dog gennemskue, at starte en ny tilværelse som vinbonde ville kræve kapital og derfor blev lejligheden sat til salg i januar 2016.

Samtidigt rejste jeg rundt til diverse mindre kendte vinområder i Spanien (og Spanien fordi jeg for 12 år siden havde læst et par semestre på universitet i Alicante) og valget faldt på Fermoselle (1.400 indbyggere), som er beliggende midt i vinområdet D.O. Arribes. De færreste kender Fermoselle eller Arribes, men det er cirka midt mellem Madrid og Porto og i knap 700 meters højde og langt væk fra alting.

Valget faldt på Fermoselle fordi her er druetyper, som ikke er andre steder, en høj beliggenhed, granit som undergrund og en meget smuk natur med Duero-floden, klipper og vandfald (Fermoselle er en del af en nationalpark).

Arribes fik D.O. betegnelsen i 2007, men der er blevet produceret vin i området gennem århundreder og området er kendt for druen Juan Garcia, som stort set kun bliver dyrket i Arribes. Der er flere andre druetyper (f.eks. Rufete, Bruñal, Malvasia Riojana, Doña Blanca og Tinto de Madrid)  og på de gamle vinmarker er stort set alle druetyper repræsenteret.

Der findes ikke ejendomsmæglere for vinmarker i Fermoselle, så det er ikke helt ligetil at få fat i en parcel, eftersom man ikke ved hvad der er til salg. Tilfældighederne ville dog, at ejeren (Moya) af den bar hvor jeg havde et møde med direktøren for Arribes gerne ville sælge sin vinmark.

I løbet af weekenden blev Moya og jeg enige om prisen og betingelserne. Moyas mark er udelukkende plantet med ca. 10 år gamle Tempranillo-stokke, men jeg købte marken fordi jeg gerne vil lave en vin, der er frugtig (ikke skal på fad) og hurtigt kan komme på markedet. Jeg rejste tilbage til kontorlivet og da jeg ankom næste gang var rygtet begyndt at løbe omkring en “guiri”, som køber vinmarker… og betaler dyrt!

Thyge-Benned-Jensen-300x300.jpg

Thyge Benned vinmark
Moya-marken med tempranillo-stokke. Her er planen at lave en frugtig og let vin, som er klar foråret 2017.

I hvert fald ville en af Moyas venner, Cesar, nu også gerne sælge en vinmark. Cesar ville dog ikke kun sælge vinmarken, men også traktor og 3 marker med mandeltræer. Jeg ville gerne have Cesars vinmark fordi det er en klassisk Arribes mark med gamle vinstokke (60+) og flere forskellige typer og både hvide og røde druer. Herfra vil jeg gerne lave en lidt tungere og fyldig vin. Det  betyder dog, at jeg i dag også er ejer af 630 mandeltræer (selvom jeg var noget udfordret på værdiansættelsen af mandeltræer) og dermed vist den anden største besidder af mandeltræer i byen.

En vigtig betingelse for aftalen med Moya var, at jeg skulle betale inden 1. april 2016. Jeg betalte ham den 23. marts, hvorefter han en uge efter lukkede baren og nu ville nyde sit otium. Derfor er der nu kun 7 barer tilbage i byen fordi jeg lukkede én.

Siden er der kommet to andre marker til – begge marker á la Cesars. Da jeg overtog markerne var de beskåret, men eftersom det var et ekstremt vådt forår hernede kom jeg sent i gang med traktorarbejdet og på en af markerne står stokkene så tæt at det er med hakke. Siden har trimningen af 5.000 vinstokke betydet at jeg nu er i bæltets inderste hul.  Så med 4 vinmarker og 630 mandeltræer på hånden sagde jeg mit job op og ville nu være vinbonde i Fermoselle.

Dermed har jeg også fået fornøjelsen af at stifte bekendtskab med den spanske administration. Opstart af virksomhed foregår via det lokale handelskammer i Zamora (nærmeste by og 65 km fra Fermoselle) hvor der skal laves skøde som skal tinglyses etc. Det kan ikke udelukkes, at direktøren for handelskammeret har en fortid som spindoktor for lige nøjagtig min virksomhed, Bodega Frontio, var virksomhed nummer 1.500 handelskammeret havde oprettet. Det skulle jeg selvfølgelig have et diplom for og derfor blev de lokale medier indkaldt til en ceremoni, hvor diplomet skulle overrækkes.

IMG_5987
Bodega Frontio var virksomhed nummer 1.500 handelskammeret havde oprettet. Det skulle den danske vinbonde, Thyge, som i Spanien er blevet til Chus, have et diplom for og de lokale medier blev indkaldt til en ceremoni, hvor diplomet blev overrakt.

Det bestod af repræsentanter fra 2 radiokanaler, 4 fra den skrevne presse, TV og hvor præsidenten (den mindste på billedet) for handelskammeret overrakte diplomet, hvorefter jeg blev interviewet om baggrunden for mit projekt i Fermoselle – og det er ikke helt let at forstå, hvorfor en dansker flytter til en landsby, hvor folk de sidste 50 år er flyttet fra. Thyge er ikke et specielt internationalt navn, så derfor hedder jeg Chus hernede. Udskiftningen af kontorlivet og en tilværelse i København med vinbondelivet i en lille spansk landsby virker som den HELT rigtige beslutning. Det er hårdt arbejde, budget som da jeg var studerende og der er ingen Tinder, men jeg har på intet tidspunkt fortrudt.

Chus, Fermoselle.