Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Pereira D’Oliveira

Pereira D’Oliveira blev grundlagt af manden med det samme navn i 1850. Familien har siden beholdt det fulde ejerskab, i dag med 5. og 6. generation i ledelsen. Femte generation med brødrene Anibal og Luís D’Oliveira og 6. generation, med Anibals søn, Filip, som er den ansvarlige vinmager. Deres ”vinhjem” er Funchals mest charmerende Madeira-”lodge”. Varme farver, gamle fade og flasker, runde smageborde i træ lavet af gamle fade med ditto taburetter til de mange turister, der kommer forbi for at smage og købe.  Her er stemning og imødekommenhed. I et lidt afsides hjørne af lokalet bliver vi placeret, vi har en aftale med Luís D’Oliveira.  Kort efter kommer han fra kontoret bagude, der er hans daglige arbejdsplads. Bygningen vi sidder i, er fra 1619 og Pereira D’Oliveira har siden 1911 haft sit ”lodge” her. Familien var oprindelig store jordejere, også med egne vinmarker, der leverede mellem 20 og 30% af firmaets druer. Det varede frem til omkring årtusindskiftet hvor familien besluttede at sælge sine ejendomme og koncentrere sig om vinproduktionen. Siden 2000 har de derfor opkøbt alle druer til den årlige produktion på omkring 160.000 liter fra 138 druedyrkere. De laver 3-, 5-, 10- og 15-års vine på Tinta Negra, mens de 15-års og ældre laves på Sercial, Verdelho, Boal, Malvasia og Terrantez. Alle vine på op til 10 år gennemgår estufagem, mens de 15 års og ældre modner efter canteiro-princippet.


Mere end 100 år og et langt menneskeliv. Det stod der på bordet foran os med en Boal 1908 fra Pereira D’Oliveira. Når en Madeira bliver gammel, udvikler den typisk grønbrune farvetoner. Det er i en blindsmagning første tegn på, at der er tale om en gammel vin i glasset. Denne var gammel af udseende, men ikke i smagen. Meget flot integreret sødme med et fint syrespil og stadig frisk. Det samme gjaldt Malvasia fra året før. Den åbnede sig smukt med peber og en syrlig, sødmefuld sveske/æblesmag.

Familien råder over et ganske betydeligt lager af gamle vine, ca. 1,5 millioner liter fortæller Luís. Da vi var på besøg, var den ældste vin på listen fra 1850, en Verdelho. Siden er der kommet endnu mere gammel vin til, efter Pereira D’Oliveira har købt det lige så traditionelle og ”gammeldags” Artur de Barro e Sousa. Købet er helt i tråd med Luís D’Oliveira’s udtalelse til os om, at det for ham er en selvfølge at drive en familievirksomhed og fastholde firmaets identitet. De har for eksempel aldrig lavet Solera eller lavet blandinger med flere druesorter, og det har han heller ingen intentioner om i fremtiden. Hans mål er fortsat at have et stort lager af gammel vin. Længe leve den filosofi.

Denne artikel stammer fra Vinbladets arkiv og blev første gang bragt i Vinbladet 24. Årgang, Nr.1 Marts-Maj 2014. Fra december 2015 udgives Vinbladet på nettet.