Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Blandy og Madeira Wine Company

Chris Blandy er 7. generation i en familie, der har spillet en afgørende rolle, ikke kun for Madeiravinen, men også for hele øen. Jeg møder den unge direktør i Mercés-komplekset i Funchal, der er firmaets hovedsæde, og det er her Madeiraen bliver lavet. 7 generationer og 200 års historie, Blandy-familien er den eneste familie på Madeira der stadig ejer deres eget firma grundlagt af John Blandy, der kom til øen i 1808 på grund af helbredsproblemer og lavede sin første vin i 1811.

John Blandys søn, Charles Ridpath Blandy fortsatte forretningen efter sin far, der havde grundlagt en stor shippingvirksomhed. Det var Charles, der fascineret af Madeiravinen, opkøbte store lagre af gammel Madeira på fade, da meldug kom til øen i 1852. Med købet kunne familien fortsætte med at producere og sælge den fineste Madeira. Det var også ham der købte “The Blandy Wine Lodges” i Funchal – kendt som Adegas de São Francisco, i 1840. Bygningen var en del af et franciskaner kloster fra det 17. århundrede. 200.000 turister besøger hvert år kældrene og museet. Her ligger Blandys bedste vine på fade og i trætanke.

I 1925 besluttede Blandy at tilslutte sig “Madeira Wine Association”, en gruppe af producenter der også talte Leacock og nogle år efter Cossart Gordon og Miles. Sammen blev det lettere at eksportere vinen og minimere omkostningerne i en verden, hvor eksportmarkedet havde ramt et historisk lavpunkt og hvor flere af de gamle huse måtte dreje nøglen om. Navnet på gruppen blev i 1981 ændret til Madeira Wine Company, MWC, med Blandy-familien som hovedejer. I 1989 indgik Blandy partnerskab med Symington-familien fra Porto. Chris Blandy fortæller: ”Partnerskabet med Symington-familien, der en overgang var hovedaktionær gav en masse, både teknisk- og marketingmæssigt. Vi indførte kold maceration inden gæringen og vores vine er i det hele taget blevet mere frugtorienteret. I 2010 købte Symington Cockburn, de ville ud og Blandys ville ind igen, vi ejer nu 90 procent”.

Blandy familiens op- og nedture er beskrevet meget indgående i den store bog: ”The Blandy of Madeira, 1811-2011”, skrevet af Marcus Binney. Spændende læsning hvor man forstår, at kun en virksomhed der er dynamisk, kan overleve. De har været med overalt hvor man kan lave forretning.

”Mit arbejde består mest af papirnusseri” fortæller Chris Blandy. ”Shippingvirksomheden er stor, vi står for 50 procent af handlen i dag og leverer forsyninger inklusiv olie til 700 krydsfartøjer om året. Krisen har ikke kunnet mærkes på de store krydsfartøjer. Vi er også hovedejere af fem hoteller på Madeira, et i Lissabon, et i Algarve og 3 i Brasilien. Det er gået godt trods krisen, vi overlever på kvalitet. Jeg er også direktør i MWC, det betyder følelsesmæssigt meget og påvirker også vores forretningsform. Madeiravinen er en form for ambassadør, vores historie og vores medarbejdere i MWC er fantastiske”.

Vinbladet: For mange var Blandys synonym med Reids Hotel, jeres ambassadør, hvorfor solgte I hotellet?

Chris Blandy: ”Det var en hård men nødvendig beslutning, Reid’s Hotel var tung og der skulle igen investeres meget i hotellet. I begyndelsen af 1900erne havde vi også en økonomisk krise og det påvirkede forretningen på Reid’s. Vi var langt fra enige i familien, men når jeg ser tilbage, var det den helt rigtige beslutning. Det gav os luft og mulighed for at investere i nye projekter, ikke mindst hotellet Cliff Bay som vi skabte sammen med vores dengang nye partner Ocean Islands Ltd. Hele projektet blev forsinket på grund af bureaukrati, men det blev i den sidste ende en fordel for os. Man bliver vant til bureakratiet, man skal ikke kæmpe imod”.

Som udgiver af Madeiras uafhængige avis: Diário de Notícias, som Blandy erhvervede helt tilbage i 1896 har forholdet til myndighederne i perioder været mere end anstrengt, og Chris Blandy lægger ikke skjul på, som mange andre på øen, at Madeiras præsident, Dr. Jardim er for magtfuld og har siddet på magten alt for længe. Der har været flere retssager fra myndighederne mod avisen, som Diário hver gang har vundet. Slaget fortsætter mellem Diário, Blandy og myndighederne, der i 2008, stik mod alle EU regler, udgav den regeringsstøttede avis: Jornal da Madeira helt gratis. Ulig konkurrence fra en avis der gennem 15 år havde modtaget 45 millioner euro fra offentlige kasser. Diário de Notícias og MWC er demokratiet og den historiske stemme på Madeira, og det kræver et cashflow, en velorganiseret forretning, at kunne drive to så omkostningskrævende drenge.

 Blandy´s vineri i Mercês

Romantikken findes i de gamle lagerbygninger i klosteret ved haven, men produktionsdelen længere oppe i byen Funchal har sin egen charme. Her arbejdes der, her kommer druerne fra 4-600 dyrkere ind under høsten, her afstilkes de, presses og gæres og gennemgår derefter hele opvarmningsprocessen, der er beskrevet i et andet afsnit. Man har sænket temperaturen under estufagam og til gengæld forlænget perioden, det giver mere åbne vine med en mere fremtrædende frugt. Den charmerende kældermester, Francisco Albuquerque styrer slagets gang og for ham er det at huske smagen, at opbygge en smagshukommelse, den vigtigste del af blandingen. ”Modsat Vintageport ligger vores Vintagemadeira meget længere på fad, minimum 20 år, men jeg tror på at vinen ikke har nået sin top før efter 25 år på fad”, fortæller han. Der er nok at holde styr på, gamle fade i uendelige rækker, alle med deres årgang, deres druesort, firmaets nerve og DNA. Fire bødkere er ansat for at reparere fadene.

”Vi har ingen langtidskontrakter, blot håndtryk, alt bygger på tillid. Vi har arbejdet sammen med to og sommetider tre generationer”, fortæller Chris. ”Vi er med under plukning og vi organiserer transporten af druerne. Efter krisen er familier vendt tilbage fra byen og landet. Der er ingen penge i byen længere, så de unge vender hjem og arbejder med familien. Vi har en meget lille vinmark, plantet i 2004 på Quinta Santa Luzia i centrum af byen, men det er først nu vi starter på at plante vores egne vinmarker i større målestok, bedre sent end aldrig. Vi ejer ikke jorden, men her har vi langtidskontrakter”.

Blandy er fint repræsenteret på det danske marked gennem importøren H.J. Hansen.

 

Denne artikel stammer fra Vinbladets arkiv og blev første gang bragt i Vinbladet 24. Årgang, Nr.1 Marts-Maj 2014. Fra december 2015 udgives Vinbladet på nettet.